Fra inderst til yderst...

Mange skriver om, hvad de har oplevet i det forgangne år, men det har jeg ikke lyst til, da jeg har gjort det i løbet af året. Jeg har mere lyst til at skrive, hvad jeg ønsker skal ske i 2013. Jeg afsluttede 2012 med at finde kærligheden, selvom den har været i mit liv i flere år, og med den er der en tryghed for mig, der kan hjælpe mig på flere planer. Trygheden til at tage nogle valg og prøve ting af, som jeg måske ikke helt har turdet, hvis jeg ikke var i det her forhold. For forholdet her betyder meget for mig. Jeg føler mig fri til at gøre de ting, som jeg allerede har sat mig for, og ikke som jeg har gjort så mange gange tidligere, lade mig begrænse af et forhold. For jeg er nået et punkt i mit liv, hvor jeg ikke længere ønsker at begrænse mig. Jeg vil i gang med det, der er min mission med livet. Ikke at jeg helt ved, hvad det er, men det er nu, jeg skal i gang med at finde ud af, hvad det er, jeg skal bruge mit liv til. Jeg har en idé om det, og jeg ved, at det nok

Når tingene kommer for let til mig, så tror jeg ikke på, at jeg har fat i det rigtige, for hele mit liv har jeg skulle kæmpe for det, jeg ville have. Eller det er i hvert fald det, jeg har oplevet det som, og jeg har altid tænkt, at for at få nogle gode ting, så måtte jeg kæmpe for det.... Så når jeg står som clairvoyant medie, og har en afdødekontakt, har jeg tidligere følt, at jeg blev drænet for energi, fordi jeg har brugt så meget energi på at få oplysninger om vedkommende. På et weekendkursus for noget tid siden fandt jeg ud af, at jeg faktisk ret let får informationerne, men jeg troede ikke på, at det var sandt, fordi det kom så let til mig. Noget jeg fandt helt befriende, men også noget, som jeg skal vænne mig til. Det samme gælder i parforhold, er jeg ved at finde ud af. For når min partner forstår mig og bare gør alle de rigtige ting, så tænker jeg, at det er for godt til at være sandt. En negativ tanke egentlig og en mistro, som jeg ikke har lyst til at have med mig, men

Har lige holdt jul i Sønderjylland hos min kærestes forældre, og er næsten lige landet hjemme, hvor jeg mærker, at jeg slapper HELT af... Det har været superhyggeligt at være derovre, og jeg er også blevet fedet ganske godt op med alskens Sønderjyske retter fra surrib til grønlandkål og æbleflæsk. Gode danske retter, der ligger godt i maven... Og der har været en rigtig dejlig stemning, og jeg blev taget så vel imod. Det er en meget hjertevarm familie, jeg har været hos, og det glæder mig at se, at familier også kan være sådan. Jeg har i løbet af de 4 dage, vi boede derovre haft behov for at være mig selv på et tidspunkt i løbet af dagen, for jeg mærkede, at jeg blev mere og mere træt og lukkede mig mere og mere inde i mig selv. Udmattet af at være på, og skulle være som en god svigerdatter. Ingen forventede dog noget af mig - kun mig selv, men det er også nok! Nogle gange mærkede jeg, at jeg igen var som dengang, jeg var gift og hvor jeg glemte mig selv, men heldigvis har jeg en

Det er ved at gå op for mig, at jeg engang har sået nogle frø, og det er nu efter fem år, jeg høster, det jeg har sået... På de fem år har jeg været igennem en masse ting i mit liv, der har bragt mig i en position, hvor jeg netop kan tage imod det, jeg har ønsket mig. Det er lidt abstrakt at tænke på det på den måde, men samtidig synes jeg, at det hele bare lige pludselig giver meget mere mening. Jeg har set meningen med tingene før, men det er som om, jeg er landet et sted i mit liv, hvor jeg har fået et større overblik, eller også er det måske mere overskud til at se på det, jeg har været igennem, og se, hvad jeg har lært af alle de både store og små bump og kæmpe huller i vejen, jeg har forceret eller bare braget igennem.... Nogle af bumpene har jeg troet var ved at tage livet af mig, og det har bestemt ikke være en dans på roser at komme igennem dem. Jeg har nogle gange haft svært ved at se lyset - dog har der været bare et lille glimt i ny og næ, der har holdt mig oppe. Én enk

Lige i øjeblikket oplever jeg, at jeg taler med mennesker om deres problemer, og jeg støder ofte på "offeret" i den person, jeg står overfor. Jeg hører tydeligt, at det er den del af personen, der føler sig som offer, der taler. Dels kan jeg høre det, ved at personen synes, at det er synd for sig selv, og samtidig så kører de kniven på struben af den person, de mener svigter dem.  Lige nu oplever jeg at tale med en ny person hver dag, der viser mig, at offeret i dem fylder rigtig meget, og faktisk har personen svært ved at sætte sig i dens andens sted, fordi svigtet fylder uforholdsmæssigt meget, og det er der en ganske naturlig forklaring på - nemlig at hjernen ikke kan tænke en rationel tanke, når vi føler svigt eller andre destruktive følelser. Jeg kender udmærket selv det at føle mig som offer, så jeg vil ikke spille hellig her, men jeg er også bevidst om, at når jeg er i offerrollen, så er jeg samtidig i bøddelrollen, som faktisk ikke kan være adskilt. Inden je

Træet står der med rødderne plantet solidt i jorden. Det har været igennem alverdens storme, og har været tæt på at få revet livet op med rode, men det holdt krampagtigt fast i de små tråde rødderne havde, der holdt det fast til den jord, der skulle være dets fundament. De små tråde fik bedre og bedre fat, og de voksede i tykkelsen, så de var bedre i stand til at holde sig fast. Og der skulle mere og mere til at rykke ved træet, selvom det var lidt tyndt og vakkelvornt i stammen. Træet blev vandet og gødet af regnen og den frugtbare jord, den stod i, og ligesom rødderne blev stærkere blev stammen også mere solid og havde meget svært ved at knække. I stormen bukkede stammen sig blot, fordi det var så fleksibelt. Takket være regnen, solens stråler og jorden kunne det nu stå der, få blade som alle andre træer uden at være bange for at vælte eller knække, og pludselig var der også overskud til at få små smukke blomster på, som senere kunne blive til de skønneste æbler, som kunne pluk

Min mor holdt ufattelig meget af traditioner og særligt julen, der var den helt store begivenhed i min familie, da jeg var barn. Først var det min morfar, der virkelig gik op i julen, og det var hans selvvalgte opgave at købe juletræet og bagefter pynte det. Al julepynten var forskellig og nøje udvalgt med glæde. Da min morfar døde fik min mor, der havde samme specielle forhold til jul som min morfar, al julepynten fra min mormor, der ikke ville holde jul længere. Jeg besøgte min mormor den anden dag, og hun huskede mig på det med julepynten, og at min mors mand havde al den julepynt, der var gået i arv, og som havde en helt speciel betydning i familien. Da vi talte om det, kunne jeg mærke, hvor meget det betød for mig at julepynten kom tilbage til vores familie, også fordi mine drenge gerne vil have et juletræ, og jeg faktisk har overladt al juletræspynt til min eksmand. Det er klart, at hvis min mors mand bruger det, så skal han da fortsætte med det, men hvis ikke, så ville jeg

Min mormor på 93 år ringede her den anden dag. Det er ikke så tit, vi får talt sammen. Hun spurgte mig blandt andet, hvad jeg skulle til jul, for hun vidste ikke selv helt, hvad hun skulle. Nu er der ikke så mange tilbage i min familie. Jeg har min mormor og min bror. Derudover har jeg en del fætre, nogle kusiner, hvor jeg ikke ser særlig mange af dem, og faktisk har jeg også en farbror og faster, som jeg ikke ser. Så det er lidt begrænset, hvad der er tilbage. Familien har altid holdt godt fast i traditionerne, og julen var noget helt særligt. Efter min skilsmisse har jeg meldt mig lidt ud af det med julen, men sidste år vidste jeg, at det ville blive den sidste jul med min mor, der var dødelig syg af kræft, og der holdt vi en sidste familiejul, som vi plejer at gøre det. Jeg har engang holdt en juleaften helt for mig selv - dengang jeg havde fået en hjernerystelse og var sygemeldt med stress. Det gav ingen mening for mig at holde jul dengang, og jeg var så glad for at være alen

Mine børn er uden tvivl særligt sensitive, og jeg har oplevet i flere institutioner, at de ikke helt blev forstået, men at de blev oplevet af det professionelle personale som værende pivet og ikke særlig drenge-agtige. Men hvad er drenge-agtigt...? De har aldrig hængt i gardinerne og gået på væggene, for de har begge haft behov for mere stille lege og fordybelse. Så nej, drenge med stort D er de ikke.... men er det et problem? Ja, for nogle pædagoger har det været, for min yngste søn fik i den første børnehave at vide, at han skulle have en ergoterapeut, så han kunne lære at få nas på fingrene... og de forstod ikke, hvorfor han skreg, hvis nogle af bullerbasserne kom for tæt på. Det var i deres hoveder ikke normalt. Jeg kan huske, at jeg hele tiden tænkte, at de ikke så mit barn. Der var én pædagogmedarbejder, der forstod ham, og hende var vi rigtig glade for, men da vi så ikke længere havde hende, fandt jeg mig selv siddende til en samtale, hvor pædagogerne talte om et andet barn,

Penge kan skabe Både godt og skidt Lykke Glæde Sorg Diskussioner Magt Forvride hjerner Forblænde Jeg blev forblændet ikke af penge men af tanken om penge for jeg troede at jeg ikke kunne klare mig uden en andens penge Afhængighed blev resultatet så jeg heldigvis til sidst efter mange diskussioner nytteløse opslidende Presset til det yderste så jeg, at mit behov ikke var penge men fred for al det negative det medbragte Diskussionerne Skænderierne Jeg tog ansvaret for mit eget behov uforudsigeligt overraskende men sikke en lettelse og hvor følte jeg mig dog fri uafhængig og stærk Jeg kan klare mig selv!!! nu også økonomisk er ikke rig på penge men på erfaringer men rig nok og jeg ved at alt jeg har behov for kommer til mig

Kulden har sneget sig ind på mig. Jeg har været ude og gå en lang tur ved stranden med en veninde, hvor jeg blev så varm, at jeg svedte en del. Det er blevet aften. Mørket har sænket sig over byen, og jeg mærker også kulden udefra komme snigende. Brændeovnen bliver brugt flittigt nu, hvor det er blevet efterår. Dels for at give varme, men også fordi det giver mig en ro at sidde og kigge ind i ilden, når jeg skal tænde op. Og den står bare der og kigger på mig, og jeg mærker, at jeg har en trang til at tænde op i den, men jeg har kun én tændbriket tilbage. Jeg satser!  Tænker, at jeg er god nok til at tænde op med blot én briket. Sidder, og stirrer ind i brændeovnen, og håber på, at det nok skal gå, men hele tiden tænker jeg, at det ikke går, og jeg forsøger at rykke rundt på brændet for at få det til at fungere. Det ser pludselig ud til at fungere fint, og nej. Ilden dør ud, og pludselig er der ingenting. Jeg bliver lidt ked af, at jeg ikke fik det til at fungere, og jeg er

Nogle gange sker der det i mit liv, at mange ting sker på samme tid, og jeg har mange ting, jeg skal have fokus på eller have styr på, og jeg mærker stress-symptomerne vende tilbage. Hukommelsen og koncentrationen er ikke særlig god, og jeg bliver hurtigt træt. Heldigvis er jeg blevet god til at skrive det ned, jeg skal huske, og at lægge mig ned for at hvile. Jeg bruger også det med at trække stikket ud, når jeg mærker, at jeg ikke har det særlig godt og når jeg har brug for at hvile helt ud. Så trækker jeg stikket og lukker af for så meget planlægning som overhovedet muligt, og går ind i min skal, hvor jeg lader op igen. Det er livsnødvendigt for mig, når jeg er nået herud. Tidligere ville jeg overhøre kroppens signaler, men ikke længere for jeg har lært lektien dengang jeg var nede med stress, og nu prioriterer jeg så mit helbred og overskud højere end meget andet, for hvad er egentlig vigtigere? Jo mine børn er vigtigere, men dem prioriterer jeg altid højest, og i forhold til d

I onsdags var jeg til øveaften på Akademi for Åndsvidenskab, hvor jeg har taget en uddannelse til kommunikationsterapeut, og i den proces jeg havde oppe, blev jeg spurgt om jeg havde behov for økonomisk stabilitet i mit liv, som det ser ud lige nu.... og jeg misforstod vist lige processen, så til at starte med sagde jeg nej, da jeg ikke mente, at det havde noget med selve den situation, jeg havde oppe at gøre, men jeg blev spurgt igen, og jeg ved godt, at jeg har behov for økonomisk stabilitet i mit liv, så jeg ikke så hurtigt kommer ud af balance. Jeg har tænkt meget på det siden hen, for hvis jeg har behovet for økonomisk stabilitet, så må jeg jo også gøre noget for at få det, så jeg er gået i tænkeboks for at finde ud af, hvad jeg kan gøre. Budgettet blev rettet lidt til, og jeg fandt ud af, at jeg faktisk kun har brug for ekstra 2000-4000 kr., så jeg ikke behøvede at tage SU-lån mere og der vil være plads til, at jeg kunne betale flere uforudsete udgifter. Det vil være superrar

Fik at vide i dag, da jeg gik en tur på stranden med en mand, jeg ikke har talt så meget med før, at han mente, at det kom bag på ham, at jeg ikke var så stærk, som han troede! What?? Til at starte med blev jeg paf, fordi jeg netop selv føler mig mega-stærk og synes, at jeg har overkommet rigtig meget igennem de sidste 10 år, og jeg skulle til at gå i forsvar, men jeg tog mig i det, og spurgte så indtil, hvad han mente med det. Han var overrasket over, at jeg var så sårbar, som jeg er lige pt., men jeg kom til at tænke på, at han jo ikke har set så meget andet, og da jeg står midt i kaos med statsforvaltning, som har givet mig en ordentlig mavepuster, så det er måske ikke så mærkeligt, at han opfatter mig som mindre stærk... Og samtidig har jeg arbejdet med mig selv, fordi jeg netop ikke har lyst til at være så stærk, så det er måske også et tegn på, at jeg er begyndt at vise min sårbarhed - hvilket for mig så også er et tegn på styrke - og dermed min feminine side. Jeg ved, at j

Meget er sket på det sidste. En rutschebanetur af følelser, der er strømmet igennem mig. Dybt forankrede følelser, der er bragt til overfladen, op i lyset, hvor dæmonien er blevet taget ud af dem. Det har været pinefuldt, og samtidig vidste jeg, at det var godt for mig. De sidste par uger har jeg gået herhjemme, og har ikke haft brug for særlig meget social kontakt, fordi jeg bearbejdede, og gav mig selv den omsorg, som jeg igen havde brug for, men som jeg ikke fik dengang, jeg var barn. Jævnligt har jeg set mig i spejlet, og jeg har haft oplevelsen af at se, hvor meget jeg er begyndt at stråle, og hvor meget overskud og livskraft der er kommet frem. Jeg er virkelig glad indeni, og føler mig kraftfuld. Så skøn følelse... Fokus er kommet på mine drenge, som har oplevet en mor, der har meget overskud og er nærværende. En mor, der forsøger sig udi køkkenets kunst såsom at bage kanelsnegle, selvom det ikke er prøvet før. For første gang i rigtig lang tid føler jeg mig som en god mor.

Dengang jeg var sygemeldt med stress, og var til psykolog 2 gange, lærte jeg dog lidt af at gå hos ham. Han lærte mig at skrive de ting ned, der normalt giver mig energi. Listen skal bruges, når man er nede i et hul, for der kan man hurtigt glemme, hvad der skal til for at få energi, ro og blive glad. Det svarer til det, jeg lærte på kurset i weekenden - at man skal fylde sit tomme hul i maven op med noget, der gør én glad. Selvom jeg har brugt det tip mange gange efterhånden, så glemmer jeg hurtigt, hvad det er, der gør mig glad og giver mig ro og energi. Men når jeg har været tilstrækkelig længe nok nede i hullet, kommer jeg i tanke om, hvad det er, jeg har lyst til og som giver mig ro. De sidste dage har været lidt hårde ved mig, hvis jeg selv skal sige det, og i dag skulle jeg have været ledsager, som jeg er hver 14. dag, men jeg orkede ikke, og så var det "heldigt" at hun aflyste i dag. Så fik jeg lige foræret en dag for mig selv. Jeg tænkte, at dagen i dag skull

I weekenden fik jeg set rigtig meget på min barndom, da jeg var på et kursus i konstruktiv kommunikation. Et kursus jeg har været på før, men denne gang gik det langt dybere end jeg nogensinde har været før, og det var en voldsom oplevelse. Det er som om jeg er et løg, der bliver pillet flere og flere lag af, og nu er jeg altså nået ind til det, som virkelig gør ondt. Følelsen af at være total sårbar fylder mig lige nu, og de rigtig gamle sår er blevet åbnet, og der er sat plaster på, men de tager lidt tid for at hele op igen. Det mærker jeg tydeligt. Min krop er helt træt - måske også ovenpå en stor halsbetændelse i sidste uge, og mit hoved er fuldstændig blokeret, og jeg har svært ved at tænke en tanke helt klart. Det føles som om, jeg går rundt i min egen lille boble og alt andet omkring mig betyder ikke så meget lige nu. Det er lidt underligt, men jeg har prøvet det før. Allerhelst blev jeg bare hjemme, og puttede mig under dynen, hvor jeg kunne give mig selv tid og plads til a

Så skete det, jeg nok godt har vist hele tiden.... Den gamle kærlighed, jeg har mødt igen, brast... men ikke brast som at jeg er sønderknust, men der er en vis tristhed alligevel, og det kom bag på mig, at det var nu! Forholdet nåede aldrig de højder, det har været før, og jeg tror, at vi måske igen har levet på drømmen om det, der kunne være... men nu er jeg afklaret i forhold til den mand, og jeg ser det som om, at ringen er sluttet. Igen formåede han at røre en masse i mig, som var dejligt for mig at mærke. Jeg mærkede eventyret igen, og jeg mærkede healing... tanken om at leve som en fri fugl, som jeg har forestillet mig, at det ville være, men det matchede bare ikke helt alligevel den Mia, som jeg er indeni. I går var jeg i byen med mine skønne venner, og jeg tænkte faktisk på, at jeg ikke kunne kombinere mit liv, som jeg er så glad for, med hans. Og jeg har ofte tænkt på sangen, som Big Fat Snake synger... "You're an appel and I'm an orange, we're incompati

På øveaften i går i konstruktiv kommunikation, hvor jeg har taget en uddannelse til kommunikationsterapeut, kom jeg frem til at få kigget på nogle følelser, som jeg har gemt rigtig godt væk. Helt nede i "min kælder", hvor jeg har gemt dem i et mørkt rum og smidt nøglen væk. Men som jeg har skrevet om i en tidligere blog, drømte jeg, at jeg var på vej til at få ryddet op på nederste etage, så var tiden kommet, hvor jeg fik taget hul på det, og det blev så i går... Til sådan en aften sidder vi flere, der har taget eller er i gang med at tage den uddannelse, og vi har en fælles måde at anskue livet på, og hvordan man kommunikerer konstruktivt. I min proces i går gik det op for mig, at jeg dengang jeg var 3 år har haft en oplevelse med min far, hvor jeg havde skidt i bukserne, og han holder mig ud i strakt arm, og han kan ikke tage mig ind og trøste mig, og han synes, at det er ulækkert. Mine følelser dengang var, at jeg følte mig flov og jeg var usikker, og da jeg fandt fr

TV er ikke noget, jeg ser særlig meget, men efter jeg er flyttet, har jeg fået TV3, og gud bedre det! Det sidste stykke tid har jeg været lidt rastløs, og jeg har derfor sat mig foran dummerkassen, og så har jeg ikke kunnet lade være med at se, hvad det er for noget, som andre taler om, og jeg må desværre indrømme, at jeg har set flere af de åndssvage programmer med mennesker, som jeg slet ikke identificerer mig med... Senest var det et program, der hedder "6 på date", hvor en mand skal date 5 kvinder på en uge, hvor alle kvinderne er der samtidig. Første dag skal én af dem så stemmes hjem af manden, og så foregår resten af ugen med, at hver af kvinderne skal lave en date med manden, og om aftenen skal hun så lave mad til alle på én gang. Det skal så ende ud i, at manden skal give point og til sidst skal på en luksus-date med den kvinde, han har givet flest point... Det er virkelig kat-fight, og jeg synes faktisk, at det er total usmageligt... og jeg er begyndt at tænke,

Den anden dag blev jeg ringet op af en kvinde fra Forbrugerrådets Gældsrådgivning, og min første tanke, da jeg hørte, hvor hun ringede fra, var "Nu har de fundet ud af, at de kan hjælpe mig... De har lavet en fejl dengang, jeg fik rådgivning hos dem!" Sikke mange ting, jeg kunne nå at tænke på meget få sekunder.... Men hun ringede til mig for at høre, om jeg var interesseret i at fortælle min historie i offentligheden, så unge mennesker blev gjort opmærksom på, at der fandtes noget, der hedder Gældsrådgivning. Mit svar kom prompte, at jeg selvfølgelig gerne ville hjælpe, hvis jeg kunne, da jeg jo ikke har noget at skjule, og mine tanker faldt også på håbet om, at nogen ville se, at jeg sad i sådan en klemme af samfundsmæssige årsager, og ville hjælpe mig med at tale med bankerne.... Lidt utopi, men når man er så langt ude som jeg rent økonomisk, så gælder alle håb! Efter en uge ringer hun igen, og spørger om jeg er interesseret i at fortælle min historie til en journalist

Krabben ligger halv og stendød lige ved siden af mig, hvor jeg sidder på en træstamme på stranden. Fuglene har slæbt den med helt herop, og spist det, de har har lyst til. Den ligger på ryggen med kun en klo tilbage. Den har haft et hårdt liv, og nu har den fået fred. Kun fluerne sværmer om den, og spiser de sidste rester af dens krop, og snart er der ikke mere tilbage af det liv, som den har levet. Lidt trist, men også en lettelse, for det har været hårdt at være lige præcis den krabbe. Den har flere gange oplevet, at den var meget tæt på at blive fanget og spist. Den har kæmpet for sit liv flere gange, og nu er det slut... Stendød ligger den nu her... Ingen vil snart kunne huske, hvordan den krabbes gamle liv har været. Men det betyder ikke noget... Det er ikke vigtigt... Jeg går ned mod vandet, og står på badebroen, og jeg kigger på vandet. Et lille skvulp rammer badebroen, og med det samme dannes der ringe i vandet, som flyder længere ud og bliver større og større... Energien i

Øjnene afslører min sindstilstand, og det samme gør min holdning og min attitude mod omverdenen. Min ryg er blevet rank, min øjne stråler som små sole og jeg smiler generelt bare mere. Jeg har det bare rigtig godt! Nu skal det også lige nævnes, at jeg jo som jeg før har nævnt i andre blogs, er flyttet og har oplevelsen af, at jeg ikke skal overleve mere, men nu skal jeg leve mit liv. Og det holder altså stik. Livet er ikke en kamp for mig længere, og så er jeg jo nok lidt forelsket, og det sætter også sine spor, og de bobler der er i mig, viser sig i min udstråling! Det føles rart, når jeg mærker, at jeg stråler. Jeg føler det som om, der er et helt andet skær, når jeg ser ud af øjnene. Alting er bare skønnere, og de ting der normalt kan være svære at håndtere, er måske ikke så svære mere. På det seneste har jeg været opmærksom på, at folk kigger på mig og smiler. Nogle siger endda hej, eller det er der faktisk ret mange, der gør. Og det kommer bag på mig, for jeg er ikke vant ti

I drømmen oplever jeg, at jeg går rundt i det hus, som er mit, men hvor min eksmand faktisk har haft et værelse, og han og hans nye kæreste er kommet for at rydde op og tage alt det med, som er hans. De går i starten rundt for sig selv uden at der bliver sagt så meget. Jeg håber på, at det går stærkt, så de kommer ud af døren så hurtigt som muligt... men han tager sig god tid. Mange minder dukker op, og det bliver lidt overfladisk det, han tager fat i. På et tidspunkt sætter vi os ude i haven, da han tror, at han er færdig, men jeg punker ham og siger, at der faktisk er meget mere, han skal tage med, for jeg har ikke lyst til at have hans ting i huset mere. Stemmerne vokser og der diskuteres. Det ender med, at vi sammen går ind på det værelse, han har boet i, og jeg peger ud, hvad han skal tage stilling til, og hvis han ikke vil have det, så skal han smide det ud. Jeg opdager et smykkeskrin af mit, hvor jeg ser en masse smykker, jeg kun kan huske svagt. Mange farvede smykker, og ør

Den seneste måned har jeg haft ferie, og jeg har haft mulighed for at gøre meget af det, som gør mig rigtig glad, men jeg har dog afsluttet mit forhold til den kæreste, jeg har haft i lidt over 3 måneder. Det var lidt hårdt, men sådan skulle det være, for jeg har forandret mig rigtig meget, mens jeg har kendt ham, og der var nogle helt grundlæggende forskelle i syn på livet hos os, men han har været en rigtig god støtte for mig undervejs. Han har haft en ro, som jeg har haft brug for i processen, og jeg har lært rigtig meget om mig selv ved at være i forhold med ham, så det er jeg meget taknemmelig for. Skæbnen har så gjort, og jeg meget kort tid efter har mødt den kæreste, jeg havde for 3½ år siden. En kæreste, som jeg følte meget stor kærlighed til og samhørighed med. En kæreste, jeg følte var mit livs kærlighed, for han viste mig ægte kærlighed, og gav mig musikken tilbage til mit liv. Det var et meget intenst forhold, vi havde dengang, og vi var ved at flytte sammen efter 3 måned

Sidder på stranden her til aften. Ser ud over vandet, og hører mågerne skrappe op. Bådene ligger, og vugger klukkende på vandet - fortøjret -, men de ser ud til at nyde det blikstille vand. Ingen uro... ingen forstyrrende bølger. Bare ro! Længere nede på stranden ser jeg en mor med sine to små børn, og en hund der bader. Jeg hører tydeligt, hvad de siger. Vinden bærer deres stemmer ned mod mig. Jeg smiler, for jeg kan høre nogle af de samme vendinger og forklaringer, jeg har givet mine børn, når vi har været med på stranden. Jeg havde brug for reflektere over mit liv, der de sidste uger har kørt på højtryk. Stormen i mig har raset, og jeg har haft brug for at være social og opleve en masse. Jeg er et socialt menneske, og jeg elsker oplevelser. Det er her, jeg føler mig i live! Mit behov for at føle mig som kvinde blandt kvinder er blevet dækket. Et behov jeg har haft i mange år, for jeg har aldrig været god til at have veninder tidligere, da jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle be

Inden for den sidste uge er jeg blevet spurgt af 3 af mine veninder uafhængigt af hinanden med fuldstændig samme ordlyd "Mia, nu gør du ikke det her, fordi du føler dig presset af min holdning?", og det er kommet meget bag på mig, at jeg er blevet spurgt af alle 3. Sagen er den, at jeg er begyndt at gøre nogle af de ting, som jeg har ønsket mig rigtig længe, og jeg udtrykker min usikkerhed omkring at springe ud det nye, som f.eks. at skifte efternavn til noget, som ingen andre i Danmark hedder endnu. Og jeg spørger dem til råds, og jeg får deres meget entusiastiske svar, og de følger mig til dørs og sørger for, at jeg får gjort nogle af de ting, som jeg faktisk brændende ønsker mig. Efterfølgende har de reflekteret over situationen, og er pludselig blevet bange for, at jeg har taget så drastiske skridt bare fordi de synes, at det var en god idé. I går aftes på vej i byen med én af de veninder, som har sagt ordene, fortæller jeg hende om min oplevelse, og hun har faktisk

Vågnede med en oplevelse af, at min krop var helt anderledes end den var, da jeg lagde mig på puden i går aftes. I nat har jeg oplevet en vild ting, en drøm... og jeg er ikke engang sikker på, at det var en drøm, for jeg kunne mærke alt det, der skete, på min krop, og kan det fortsat her, hvor jeg skriver nu. Mærkeligt nok skulle jeg i drømmen sove ved siden af min eks-svigermor efter at have snakket en del med hende, og jeg kan ikke falde i søvn, men siger ingenting. Hun vender sig pludseligt om imod mig, og siger at hun kan mærke, at jeg tænker vildt, og ja... hun havde ret. Jeg kunne ikke falde i søvn og har haft svært ved det længe, fordi tankerne bare fylder for meget. Vi står op, og vi går hen til hendes nyerhvervede krystalkugle, som hun er begyndt at arbejde med, men indtil i nat kun på sig selv. Hun lægger hånden på den krystalkugle, og rækker den anden hånd ud mod mig. Jeg tøver ikke med at tage den. Det er som om min hånd bliver ført imod hendes, og da vi har holdt hin

Drengene leger rigtig godt på deres værelser. De spiller computer og skyper med deres venner, og jeg sidder i stuen - dag ud og dag ind og keder mig. Jeg mærker en tomhed indeni, eller måske er det i virkeligheden noget der bobler og vil ud. For at finde ud af, hvad det egentlig er, mærker jeg efter endnu engang. Det er ikke tomhed. Det er en længsel efter eventyr og spændende oplevelser. Efter at være social med andre mennesker. Jeg er et flokdyr og trives bedst, når jeg er sammen med andre. Min tid med at lukke mig inde og kigge indad er vist ved at være forbi. Jeg trænger til at møde verdenen og have det sjovt. Jeg længes efter den livsglæde, der følge med eventyr og oplevelser. Måske behøver det ikke at være så store ting, men noget hvor jeg kommer ud og ser noget andet end de hjemlige 4 vægge. På festivalen i sidste weekend mærkede jeg den igen. Den vilde del af mig, som jeg faktisk rigtig godt kan lide. Det er hende, der giver mig oplevelsen af livsglæde og at være i liv

For snart 10 år siden var jeg til en håndlæser for allerførste gang, og hun sagde dengang, at når jeg blev omkring de 40 år, så ville jeg føle mig følelsesmæssig frigjort, og det var her, at jeg for alvor ville begynde at leve mit liv. Det har ligget i baghovedet på mig igennem de 10 år, og jeg har gået og glædet mig til at blive 40, og det nærmer sig. Næste år ved juletid, så runder jeg det "skarpe" hjørne. Jeg husker dengang min mor fyldte 40 år. Hun stod der med sine mørkeblå Brandtex bukser - meget klassisk og noget som kunne gå sammen med mange overdele. Meget praktisk. Hendes hår var svunget og hun lignede faktisk lidt Frida fra Abba - i håret altså... Jeg synes, at min mor var umådelig kedelig, og der var ikke meget farve over hende, men jeg er nu ikke sikker på, at det forholdt sig sådan i virkeligheden, men det finder jeg nok aldrig helt ud af. Med min oplevelse af min mor som 40-årig, kigger jeg på mig selv, og jeg må indrømme, at jeg er meget langt fra det,

Nu er det snart et halvt år siden, jeg mistede min mor, og der er sket så meget på det halve år, og jeg har sørget, og troede, at jeg var kommet mig nogenlunde, men efter en masse bump, der lige skulle overstås, - sidst et par eksamener og en flytning - er der kommet lidt ro på, men alligevel har jeg ikke været helt glad, og jeg har haft en del uro i kroppen uden at kunne identificere, hvad det kom af. Jeg har overbevist mig selv om, at det er fordi jeg er flyttet, og det er en forandring... I går tog jeg et smut forbi min mormor, der snart fylder 93 år, og det er ikke så tit, at vi får talt sammen, men hun fortæller mig, at hun kan mærke, at hun snart skal forlade denne jord. Hun sagde, at hun kunne mærke det på kroppen. Ret fattet spørger jeg hende, om hun har talt med nogen om, hvordan hun gerne vil begraves, men det har hun ikke. Hun fortæller mig, at hun vil på de ukendtes, for ingen skal være forpligtet til at passe hendes gravsted, og det betyder ikke noget for hende, hvilke

Hele mit liv, lige fra min barndom, har jeg fået at vide, hvad jeg skulle gøre og synes samt hvordan jeg skulle se ud. Det har været én stor tilpasning, og jeg har været rigtig god til at tilpasse mig, så jeg flød ind i mængden, for det var ikke rart at stå udenfor, synes jeg. Jeg gætter på, at de fleste ikke har lyst til at stå udenfor og føle sig ensom og alene, når de er børn. Jeg har rigtig mange gange, og det er mange, lagt låg på mine egne behov, og har ladet andre fortælle mig, hvad jeg skulle gøre, eller hvordan jeg skulle se ud. Alt sammen i et forsøg på at blive accepteret, men det har bare gjort ondt værre, at jeg har forsøgt at øve vold på mig selv for at please andre. Livsglæden og livsmodet forsvinder lige så stille i takt med at jeg tilpasser mig mine omgivelser, for der er så meget i mig, der har lyst til at komme frem - den rigtige Mia - som ingen i virkeligheden helt har set endnu. Det positive ved at kunne tilpasse mig er, at jeg er god til at sætte mig i andre

Drømmer en nat at jeg ser mig selv indefra  som et tomt hylster Som en figur på en computerskærm hvor kroppen er delt ind i felter ligesom når man ser en scanning helt tom Intet ansigt på kroppen men jeg ved, at det er min det kan jeg mærke Et stærkt lysglimt blænder mig og min krop fyldes op af det guddommelige lys der skubbes på min krop indefra og fylder hele min krop ud Jeg ved, hvad det betyder for jeg er meget bevidst i drømmen Det er tid til at skinne igennem med det lys, jeg er født med tid til at lave det, som jeg kom her for Jeg er fuld af lys og kærlighed!

Jeg ligger på stranden, og mærker brisens lethed, der leger med min krop. Den tager fokus væk fra de destruktive tanker, der har fyldt mit hoved. Alle sanser bliver brugt nu. Jeg mærker hvert et vindpust, der samtidig bringer dufte og lyde med sig. Hybenrosernes markante duft og duften af græs fylder mine næsebor. Lyden at havets brusen og vinden i træerne fylder mit øre, og føjer endnu en sansning til de andre. En totaloplevelse, der fylder mig med fred. Vindens forvandlende kraft blæser de negative tanker ud af mit sind. Tilbage er kun de lette, gavnlige, positive tanker. Følelsen af lethed indfinder sig, og jeg mærker tågerne lette, som det blot var en hat, der lige er blæst af. En hat med alt for stor skygge og skyklapper, der ikke kan se solen og alt det gode omkring én. Verden er pludselig blevet meget større og mulighederne ligeså. Der er ingen begrænsninger. Det er blot om at drømme stort og derefter handle på det! Alt er muligt så længe jeg blot er overbevist om, at jeg

Så røg det sorte hår....! Det har taget mig et par år at komme hertil, for jeg har længe tænkt, at den hårfarve ikke længere passede til mig, og når jeg så på billeder af mig selv med sort hår, syntes jeg pludseligt, at det der tidligere havde været så flot, så helt kunstigt og mærkeligt ud. Som om min personlighed og hårfarve ikke stemte helt overens, men jeg har ikke helt haft modet til at ændre det. Har forsøgt flere gange, men det er som om, det har været en stor del af mig igennem de sidste 8-9 år. Det har været en stor del af mit image og min personlighed, og det er den hårfarve alle kender mig med. Jeg har set på billeder fra min polterabend, hvor jeg havde længere og lyst hår, og pludselig så jeg, hvor smuk jeg var dengang. Det har jeg aldrig set før. Jeg fik sådan en lyst til at komme dertil igen. For det blide og feminine look er vist mere mig nu. Jeg har ikke behovet for at udvise så meget power som det sorte hår hjalp mig med. Og da jeg så fik afrenset håret og sad me

Da jeg blev skilt for 4½ år siden var jeg sikker på, at jeg var blevet meget ældre, og at det var blevet meget nemmere, at finde en mand jeg havde lyst til at være sammen med, for jeg var sikker på, at de følelser af usikkerhed og meget andet ikke kunne være til stede, når man er blevet ældre. Men jeg blev klogere! I morgen skal jeg vises frem for min kærestes familie for første gang, og jeg har hørt om dem, og jeg tror, at vi er meget forskellige i vores opfattelse af livet generelt. Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at vi ikke kan sammen, men det gør, at jeg er ret spændt på, hvordan det kommer til at gå. Sommerfuglene i maven er vokset i styrke - ikke at det er uudholdeligt, men jeg er da spændt på, om jeg bliver "godkendt". Og mine tanker går på, hvad for noget tøj, jeg skal tage på, og selvom jeg kun skal overnatte en eller to nætter hos min kæreste, så har jeg nærmest en kuffert tøj med, så jeg i morgen kan føle mig godt tilpas, når jeg skal møde familien