Endnu en strandtur
Følelsen af at trænge til frisk luft fylder min krop og mit sind. Jeg har brugt mig selv for meget igen, og jeg er træt og udkørt. Det har været noget af et hårdt år 2015. Hårdt fordi jeg bevidst har presset citronen, fordi jeg har troet, at det kun ville være en kortere periode, jeg ville være presset. Men flere uforudsete hændelser kom og slog mig omkuld. Eller rettere det er det, der har sat mig ud af spil denne gang, for jeg har været stærk for længe, og har glemt mig at putte brændstof på mig selv. Jeg tager alt det varme tøj på, da det jo kun lige er begyndt at dufte af forår. Kulden er stadig stærkere end solen, men solstrejf kommer igennem skyerne. Vinden tager fat i træernes toppe, men ikke mere end at det føles friskt. Bilen kender selv vejen til stranden, for den har kørt turen tusindvis af gange. Stranden er mit yndlingssted, og dér hvor jeg får ladet op, grædt og tænkt klare tanker. I bilen mærker jeg, at jeg ikke er helt til stede. Det er som om, jeg slet ikke kan f