Fra inderst til yderst...

Orkideen i vinduet står så flot med nye blomsterknopper, og den bøjer sig efter solens stråler. Den føler sig helt igennem glad for sit liv med alle de små knopper på spring. Snart vil den blomstre, ved den, og den glæder sig til, at det sker. En dag har én eller anden vendt urtepotten om, så orkideens stilk vender den anden vej, i håbet om at stilken retter sig lidt ud, så den ikke er så kroget, og at den så kommer til at se pænere ud med tiden. Det kommer lidt bag på stilken, at den nu skal til at vende sig om for at nå solens stråler, som før var så let. Stilken skal lige have tid til at finde ud af, at det faktisk er sådan at tingene hænger sammen. Og så kræver det en masse energi for at vende rundt. Det kræver tid og hårdt arbejde at rette sig op. Bladene i bunden af planten har derimod ikke svært ved at følge med, for deres blade skal blot tippes fra den ene side til den anden, så de modtager en masse sol, som skal hjælpe stilken til at vende sig om. Stilken ved det bare ik

På hjørnereolen i køkkenet ligger alle bøgerne stablet. Ikke i nogen særlig orden, for det har der ikke været tid til, da der skulle flyttes ind, så de er blot stablet hurtigt, da de skulle være et sted, og der var ikke tvivl om, at disse bøger skulle være på denne reol. Lidt kaotisk ser det ud, for reolen hælder lidt, da gulvet er skævt. Bøgerne er stablet ovenpå hinanden, og det kan se lidt vakkelvornt ud, men det er det faktisk ikke, for indtil nu har de ligget sådan i lang tid uden at tilte. Det er som om, de har fundet en måde, hvorpå de kan ligge der fint, selvom det hælder lidt. Bøgerne er nøje udvalgt, og de betyder hver og én noget særligt for hende, der bor i huset. Nogle er læst, og nogle er der ønske om at åbne i fremtiden, fordi der er en forventning om, at de kan bidrage positivt til livet og glæden. Nogle bøger er blevet gennemlæst flere gange, og andre er blot blevet skimmet, men hvor essensen i bogen alligevel er blevet forstået. Nogle venter på at blive åbnet, og

På min væg i mit nye hjem var der tre baner tapet med Marilyn Monroe afbilledet med titlerne på hendes film. I starten da jeg flyttede ind, syntes jeg, at det var vildt fedt, men der gik ikke lang tid førend jeg havde svært ved at have hende hængende i min stue/soveværelse. Jeg var ikke helt bevidst om, hvad det var for mig, men jeg har i flere år gået op i Feng Shui, og der er boligen delt op i livsområder, og Marilyn Monroe var sat op i det område, som står for det, som jeg gerne vil anerkendes for, og det havde jeg det rigtig svært med. Jeg synes jo ikke helt selv, at jeg har det samme som Marilyn Monroe, men den sidste uge har virkelig været en prøvelse, for jeg har fundet en indestængt vrede over mænd. Det hele bliver sat i gang med en drøm, hvor jeg oplever, at mænd går over et barns grænse - ikke seksuelt - men det er grelt nok for mig, hvad der sker, fordi barnet er uskyldigt og der ikke tænkes på, at det er et barn, de har med at gøre. Jeg råber af de mænd "Har I slet i

Følelsen af lykke fylder mit indre Man skulle ikke tro at jeg kunne føle lykke lige nu For livet har taget en drejning igen som jeg ikke så komme, og min krop er træt og slidt Men midt i al det som virker hårdt, oplever jeg lykken inden i Lykken er at se mine børn smile Lykken er, at jeg fik købt en masse mad for ingen penge Lykken er at jeg får et lift hjem fra Netto Lykken er, at tale med veninder i telefonen Lykken er, at få besøg Lykken er, at få slået græs af naboen Lykken er, at ligge sammen med katten og slumre Lykken er, at jeg er i live, og klarer mig trods alt Lykken er lige om hjørnet eller er den her lige nu? Søg ikke efter den men læg mærke til de små glæder i hverdagen, og du vil mærke den, når den er der Lykken er, hvad du gør den til og den kommer inde fra

Ledig og på kontanthjælp. Det klinger ikke godt i mine øre normalt, men som med så meget andet, jeg har været igennem i mit liv, tænker jeg, at det blot er en tilstand i mit liv, som jeg skal igennem. Jeg har snart været igennem alt det, som jeg kunne føle var skamfuldt. At være gældsramt og stå i RKI, at være en del i en højkonfliktfyldt skilsmisse, at gå ned med stress flere gange og nu det at være ledig og på kontanthjælp. Alt sammen noget, hvor jeg har tænkt, at sådan er jeg ikke. Jeg er ikke den gældsramte, hende der ikke kan finde ud af at samarbejde omkring børn ifbm. skilsmisse etc. men det blev jeg. Hver gang har jeg faktisk fundet ud af, at det ikke er boksen, der skal definere mig og mit selvværd, for jeg bliver nødt til at overleve på én eller anden måde i det, som kan virke svagt, skyld og skamfyldt. Mange spørger mig om det ikke er hårdt at skylde så mange penge væk... Og helt ærligt, jo det er det, men jeg tænker faktisk slet ikke på det i hverdagen, fordi jeg har ac

Mange har ofte sagt til mig, at det er utroligt, hvad jeg har været igennem i mit liv, og at jeg er kommet godt igennem det, og jeg har selv sagt det højt mange gange, at jeg selv er overrasket over, at jeg stadig kan leve et rimelig normalt liv og stadig smile med alt det, jeg har været igennem. Men i dag ramte det mig særligt, da jeg havde besøg af en person, jeg næsten lige har lært at kende rent privat. Hun kender ikke hele min historie, og vi talte om vores liv, og hun var noget overrasket over alt det, jeg har været igennem. Hendes reaktion og kommentarer satte noget i gang i mig. For hvad er det egentlig, der har gjort, at jeg er kommet igennem alt det, jeg har været igennem de sidste 10 år? Da hun var gået igen, måtte jeg lige ud i naturen og tænke lidt, for jeg havde brug for at finde ud af, hvad der kan hjælpe et menneske med så meget modgang, så personen stadig kan leve et liv med et positivt sind. Vanvittig gode venner, var jeg slet ikke i tvivl om, har været med til

Lige nu står jeg i en situation, hvor jeg hurtigt kan komme til at blive usikker på, hvilken vej jeg skal gå. Der er mange ubekendte, og jeg bliver ofte i tvivl, om jeg går i den rigtige retning. Når jeg taler om det med andre, så er der mange, der har en masse velmenende råd og tanker om, hvad der er bedst for mig, og jeg sluprer dem i mig, når jeg lige får dem, fordi jeg tror, at det er det rigtige for mig. Det er kun, når jeg er i tvivl, at jeg gør det, for jeg kan ikke mærke mig selv, når jeg er dér. Men i stedet for at det beroliger mig, som jeg ved er hensigten, så bliver jeg endnu mere forvirret og usikker når jeg tager rådene til mig, for det er ikke kommet inde fra mig selv. Når man giver råd, og det gør jeg også selv, så kommer rådene fra nogle erfaringer, man selv har med sig i livet, og måder man har tacklet lignende situationer på, men det er slet ikke sikkert, at det råd er det, der skal til for at løse problematikken. Måske skal man i den helt anden retning. Samt

I øjeblikket mærker jeg en sorg, og det er kommet lidt bag på mig, at det er sorg, jeg mærker, for jeg har netop truffet en masse store beslutninger, der skulle gøre, at mit liv bliver, som jeg gerne vil, og som jeg har drømt om længe. En god ven sagde til mig, at han forstod mine følelser, for som han sagde "Der er lige én, der er død, og en anden er blevet født". Da han sagde disse ord, stod tårerne ud af hovedet på mig. Han ramte så meget plet i det, jeg står i lige nu. For ja, der er én, der lige er "død" - nemlig den Mia, jeg var, og fødslen af hende Mia, jeg gerne vil være, er i gang. Fødsler er ikke altid lette. Det ved de fleste kvinder, der har født børn. Det tager nogle gange tid, og det kan være smertefuldt, og det er det også i denne overførte betydning for mig. At jeg nu finder fred med fortiden, og lukker et kapitel, giver mig en masse eftertanke, som jeg skal gå med for mig selv, så jeg kan få placeret det et sted inden i mig, hvor det kan få lo

Hvem er du? Sådan blev jeg spurgt for ikke så længe siden af en mand ved navn Anthony Darkstone Brook, da han var i Danmark. Svaret kom ikke lige med det samme, for jeg var ikke lige klar over, hvem jeg egentlig selv var, altså sådan helt ind i sjælen, og jeg er ikke sikker på, at jeg egentlig fik svaret. Svaret har jeg ledt efter længe. Da jeg var 30 år, var jeg hos en håndlæser, der fortalte mig, at når jeg var omkring 40-42 år, så ville jeg føle mig følelsesmæssig frigjort, og det ville være dér, hvor jeg virkelig levede mit liv helt frit. Følelsen af den frihed har jeg søgt efter lige siden. Det har været årsagen til, at jeg har været så søgende, som jeg har. Eller én af årsagerne. For jeg ville så gerne være fri og bare leve mit liv fuldt ud. Når jeg ser tilbage på de sidste 12 år, så har det virkelig været personlig udvikling, der har stået på programmet og med det mener jeg ikke, at jeg har læst mange spirituelle bøger eller taget på mange kurser for at udvikle mig. Jeg har

I dag på stranden sad jeg og tænkte over mit liv, som det ser ud lige nu. Jeg siger farvel til job, kæreste og bolig, og står nu og skal starte helt på ny, men det skræmmer mig ikke, for jeg mærker en ro inderst inde, som gør mig tryg. Jeg har tillid til, at jeg er på rette vej, og at jeg gør det helt rigtige. Mange forstår ikke helt mine valg, og jeg kan godt forstå, at det kan være svært, når man ser det udefra, for jeg dropper al min sikkerhed til fordel i det, som kan se usikkert og utrygt ud. For hvor skal hun mon bo, har hun penge nok, hvad med arbejde og kæreste? Helt ærligt, er hun ved sine fulde fem. Jeg går efter det, der føles helt rigtigt i mit hjerte, og som synger min sjæls sang, for nu er tiden kommet for mig til at være helt tro mod mig selv, for jeg har en opgave, der skal gøres. En opgave, som jeg ikke selv er helt sikker på endnu, men jeg har jo for længst beskrevet min drøm, og det er den, jeg stiler mod. Jeg vil være selvstændig erhvervsdrivende, så jeg kan

I mange år har jeg været meget farverig, hvor prikker og striber i forskellige farver var velkendt hos mig. Faktisk var jeg kendt for at være hende, der altid havde noget grønt på, og jeg havde enten en blå eller gul bil. Hvor er det lige blevet af? Når jeg ser på min nuværende garderobe, så ser det meget mørkt ud, og så er der nogle enkelte ting, der er farvede, men det er ikke det der springer i øjnene, når jeg åbner mit klædeskab. Og når jeg ser på min bil, så er den grå, og jeg har virkelig svært ved at finde den på en stor parkeringsplads, fordi den ligner alle de andre. I dag er det gået op for mig, at jeg igen har forsøgt at passe ind, så jeg har klædt mig og opført mig, så jeg kunne blive accepteret på jobbet, i mit forhold i samfundet og hos mig selv. Og jeg har valgt at klæde mig i afdæmpede farver mest de sidste par år, også fordi jeg egentlig ikke ville skille mig ud. Jeg ville ikke ses, og jeg skulle ikke være hende den mærkelige. Jeg var mærkelig nok i forvejen, nå

Så står jeg her... Jeg har lige sagt mit ellers så gode job op, er sygemeldt med stress og ved ikke lige, hvad jeg skal med mit liv. Alligevel ved jeg, at det hele nok skal løse sig, fordi jeg kan mærke, at det var det helt rigtige for mig at sige op. Noget jeg har prøvet mange gange tidligere i mit liv, når jeg kunne mærke, at det ikke længere var et sted for mig. Det samme skete her, hvor jeg oplevede, at mine værdier ikke stemte overens med arbejdspladsen, som jeg ellers havde troet fra start, og jeg oplevede et urimeligt pres. Det er lidt mærkeligt at tænke på, at jeg for 1 år siden bare var ellevild med mit job. Et job, som bare passede til mig, fordi jeg er vild med at arbejde med børn og unge. Det giver mig en stor glæde og tilfredsstillelse at arbejde med dem, især hvis jeg kan se, at jeg gør en forskel. Rammerne var bare ikke i orden for mig. Flere har spurgt mig, om jeg ikke bare kunne være sygemeldt og så vente på at blive fyret, men det ville bare gøre mig mere s

I denne periode af mit liv mærker jeg, at jeg har haft rigtig meget frygt i mit liv, og jeg har det stadig til en vis grad. Særligt når jeg ikke har overskud i mit liv. Lige nu, hvor jeg er sygemeldt med stress fra mit arbejde, og jeg er helt flad for energi, har jeg opdaget, at jeg har brug for endnu mere kontrol i mit liv. Tingene må helst ikke komme ud af kontrol, for jeg kan ikke overskue det, der måske kunne ske, hvis jeg gav slip, men i virkeligheden har jeg allermest brug for at give slip på kontrollen for at få mere energi. Frygten for at verden falder sammen om ørerne på mig, hvis jeg slipper kontrollen bare lidt, for livet indtil nu har vist mig, at det er nødvendigt, at jeg tager styringen, for ellers går det helt galt. Jeg har en forventning om, at livet ikke vil mig det godt. Overbevisninger fra min tidlige barndom, hvor jeg har mærket, at jeg selv skulle tage hånd om mig, når tingene var svære, fordi der ikke var voksne, der tog hånd om mig. Jeg lærte i en tidlig

For nylig har jeg sat et forløb op, hvor folk kan komme og lære at stole på deres egne fornemmelser, og det er første gang, jeg laver et decideret forløb. Jeg har kombineret nogle clairvoyante øvelser med øvelser, jeg selv har prøvet på egen krop. Noget som jeg egentlig selv er meget simpelt og ikke noget særligt. Jeg har en del erfaringer fra mit eget liv, og alle de ting, jeg har prøvet, som jeg også kan drage nytte af, og jeg er ikke bange for at dele af mig selv - også de "mindre kønne" sider. I går aftes sad jeg sammen med 6 skønne kvinder på mit forløb, og de spurgte, om jeg ikke lavede en 2'er, fordi de synes, at de fik så meget ud af det. Jeg har tænkt igennem forløbet, at jeg ikke synes, at jeg gav noget særligt eller særlig meget, men jeg kan høre, at det har gjort indtryk på dem, de øvelser, jeg har præsenteret dem for. Og jeg kan jo også se, at de øvelser, der måske ikke er gået helt som forventet, eller som måske ikke har været så spændende for d

Jeg har hele mit liv gjort en masse for andre mennesker, og jeg har vist glemt mig selv i det hele. Mine behov har ikke været så vigtige åbenbart. Det er i hvert fald, hvad jeg har set kvinderne i min familie på min mors side gøre. De gjorde, hvad de troede, deres mand eller andre ville have dem til at gøre, så de kunne gøre sig fortjent til kærlighed. Og det er hvad, der har præget mit liv også - naturligvis. Bevidstheden om, at jeg ikke ville gøre som min mor har fyldt meget for mig i stort set hele mit liv, og alligevel er jeg endt dér, hvor jeg faktisk gør en masse for andre mennesker i stedet for at gøre noget for mig selv. Jeg sætter mine børn og min kæreste og til dels også mit arbejde før mig selv, men det er sgu ikke OK. Faktisk har jeg tænkt, at jeg var kommet godt igennem det, og faktisk var god til at huske mig selv. Jeg var klar over, at jeg ikke er verdensmester, og jeg har set nu her i min kæreste sygdomsforløb, at jeg glemte mig selv, da jeg jo lige skulle klar

Mit liv er bare fyldt med pligter. Mit stjernetegn er stenbuk i både sol og måne, hvilket betyder at jeg hele tiden har pligter, der skal ordnes førend jeg kan sætte mig ned og slappe af. Det er sgu lidt krævende ind imellem, synes jeg. For ikke nok med, at jeg har pligter, der skal ordnes, så tror jeg også, at andre har store krav til mig, fordi jeg selv har det, og derfor kan bare ikke slappe af i det at være mig, når jeg er sammen med andre mennesker. Always on the run.... Men min krop viser mig heldigvis ind imellem, at jeg skal stoppe op, for jeg har kørt for hårdt på. Jeg giver mig ikke en chance for at nå at puste ud, for der er altid noget, der skal gøres, og jeg mærker faktisk ikke selv, at det bliver for meget. Jeg er vant til at presse mig selv og min krop, så jeg skal gøre et mere ihærdigt forsøg på at huske det. Men for nylig fik min krop nok. Eller rettere krop og hoved, for jeg er TRÆT, TRÆT, TRÆT... Jeg har brugt eller misbrugt mig selv i 2015, fordi der var en

Lige nu ser tingene lidt tågede ud for mig, men jeg kan mærke min sjæls kalden på mig. Tiden er inde til, at jeg følger min drøm. En drøm, som jeg kun har troet var for de få, der var virkelig gode, og dermed ikke for mig, men hvad er det egentlig, at jeg har bildt mig selv ind? At jeg ikke var lige så god eller lige så meget værd, som dem der ser ud til at have succes? Og hvad er succeskriteriet for mig? Tja... det er jo måske det, jeg ikke helt ved endnu, men jeg længes og søger efter noget, som giver mit liv mening. Alt det, jeg har været igennem i mit liv, må da kunne bruges til noget godt, som kan hjælpe andre. Én sagde engang til mig, at den bedste terapeut er den, der selv har været de fleste ting igennem, for først da kan man sætte sig ind i og forstå et andet menneskes oplevelse og følelser. Først da kan man spejle den anden. Det var kloge ord, som jeg tog til mig dengang, og som har hjulpet mig igennem de storme, jeg har været igennem. Et eller andet sted har jeg vid

Følelsen af at trænge til frisk luft fylder min krop og mit sind. Jeg har brugt mig selv for meget igen, og jeg er træt og udkørt. Det har været noget af et hårdt år 2015. Hårdt fordi jeg bevidst har presset citronen, fordi jeg har troet, at det kun ville være en kortere periode, jeg ville være presset. Men flere uforudsete hændelser kom og slog mig omkuld. Eller rettere det er det, der har sat mig ud af spil denne gang, for jeg har været stærk for længe, og har glemt mig at putte brændstof på mig selv. Jeg tager alt det varme tøj på, da det jo kun lige er begyndt at dufte af forår. Kulden er stadig stærkere end solen, men solstrejf kommer igennem skyerne. Vinden tager fat i træernes toppe, men ikke mere end at det føles friskt. Bilen kender selv vejen til stranden, for den har kørt turen tusindvis af gange. Stranden er mit yndlingssted, og dér hvor jeg får ladet op, grædt og tænkt klare tanker. I bilen mærker jeg, at jeg ikke er helt til stede. Det er som om, jeg slet ikke kan f

Vreden og sorgen har tårnet sig op inden i mig, fordi min kæreste ikke længere kan være den klippe, som jeg har kunnet regne med tidligere, fordi han har haft en blodprop i hjertet og selvfølgelig må tage sig af sig selv, men "hvad så med mig?" skriger mit lille barn inden i? Det lyder pisseegoistisk, og det er det nok også, men samtidig er der en del af mig, der bliver usikker på, hvor skal jeg så gøre af mig selv. Det er kommet bag på mig, at jeg har en så stor sorg, og endnu mere nu hvor jeg er begyndt at se på, hvad det er der sker, at jeg har været afhængig af min kærestes styrke. At han skulle være min klippe, når jeg havde brug for det, eller rettere når min lille pige inden i, havde brug for det. Jeg ser klart nu, at jeg har troet, at jeg var afhængig af hans styrke. At jeg skulle lægge min egen power og dømmekraft i hænderne på ham, fordi jeg var tryg ved ham, og jeg var sikker på, at han ville tage sig af mig, for det troede jeg, at jeg havde brug for, selvom je