Rejser mig som Fugl Føniks...

Sidder på stranden her til aften. Ser ud over vandet, og hører mågerne skrappe op. Bådene ligger, og vugger klukkende på vandet - fortøjret -, men de ser ud til at nyde det blikstille vand. Ingen uro... ingen forstyrrende bølger. Bare ro!

Længere nede på stranden ser jeg en mor med sine to små børn, og en hund der bader. Jeg hører tydeligt, hvad de siger. Vinden bærer deres stemmer ned mod mig. Jeg smiler, for jeg kan høre nogle af de samme vendinger og forklaringer, jeg har givet mine børn, når vi har været med på stranden.

Jeg havde brug for reflektere over mit liv, der de sidste uger har kørt på højtryk. Stormen i mig har raset, og jeg har haft brug for at være social og opleve en masse. Jeg er et socialt menneske, og jeg elsker oplevelser. Det er her, jeg føler mig i live!

Mit behov for at føle mig som kvinde blandt kvinder er blevet dækket. Et behov jeg har haft i mange år, for jeg har aldrig været god til at have veninder tidligere, da jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle begå mig blandt kvinder. For mig var det meget lettere blandt mænd. Og endelig oplever jeg en kæmpeglæde ved at mødes med mine skønne veninder - og der er mange af dem! - og det er meget livsbekræftende. Holder utrolig meget af hver og én. De betyder alverden for mig. Jeg er glad helt ind i hjertet efter at have mødtes med dem alle i den seneste tid.

Mine tanker lander på min afdøde mor, og jeg fyldes med sorg. Oplevelsen af, at hun har været meget tilstede hjemme hos mig på det sidste, uden at jeg har været helt sikker, gør at jeg tænker på, om det er sandt. Jeg får at vide, at hun er hos mig, og at hun er så ked af, at hun ikke har formået at være hos mig, da jeg havde det allersværest i mit liv. Det rører mig dybt!

Tårerne får frit løb. Det er nærmest en stormflod, for jeg mærker hendes tilstedeværelse nu, hvor jeg ikke har så mange andre ting at foretage mig. Vi får en "sludder", og hun fortæller mig, at hun er hos mig nu, og det har jeg det godt med, kan jeg mærke. Det var nok det, jeg havde allermest behov for at høre fra min mor lige nu.

Ser ud på vandet igen... Et smukt syn!

Jeg føler mig renset efter at have vendt tanker og have kontakt til min mor. Inden jeg rejser mig for at drage hjemad, havde jeg oplevelsen af, at jeg var som Fugl Føniks, der rejser sig af asken. Genfødt. En ubeskrivelig ro falder over mig, og jeg tager roen med hjem, hvor jeg nyder at være mig selv med te, ostemadder og stearinlys tændt...

I love being me, enjoying life - living it!




Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Jeg slipper familiekontrakterne...

Jeg har længe haft svært ved at mærke mig selv helt, fordi der har været meget arbejde, eller jeg har skullet være noget for nogen, men i disse tider med Corona-krisen har jeg tiden til at mærke mig selv, og det må jeg sige, at jeg får gjort på flere planer. Rent fysisk mærker jeg min krop, der trænger til en meget kærlig hånd. Den er meget usmidig, og bliver hurtig øm ved den mindste motion. Derudover har jeg haft hovedpine i over en uge, og jeg tænker, at det er noget i ryggen, der sidder i klemme, som går op og laver balladen. Men det er jo ikke til at få behandlinger nogle steder lige nu, så jeg prøver med massage fra min kæreste og fjernhealinger, og jeg synes, at det går fremad. Jeg mærker også meget på det psykiske plan. Følelserne fylder rigtig meget og spænder fra frygt til taknemmelighed og kærlighed. Da jeg har så meget tid, har jeg også muligheden for at se på de overbevisninger, jeg render rundt med, og som måske spænder ben for mig i dagligdagen. Jeg har fået øje
Læs mere

Jeg vil turde stå i min kraft og blive elsket

Det sidste halvandet år har jeg været single, og jeg har virkelig haft svært ved tanken om at skulle have en kæreste. Ti skridt fra livet og ikke længere, er det som jeg har praktiseret. Mine øjne har jeg slået ned, når jeg talte med en mand, hvor han kunne misforstå min øjenkontakt, som tidligere er blevet forstået som, at jeg ville mere end blot en samtale og være interesseret i at lytte til det menneske, jeg sad overfor. Jeg mærker, at jeg igen får lyst til at have en mand ved min side, og samtidig oplever jeg, at jeg er enormt sårbar og nok også lidt bange for, når det sker. Det er trods alt anden gang, jeg går fra en mand, som jeg har boet med, og jeg kan da ikke lade være med at tænke på, om jeg ender i samme type relation igen. Det var jo ikke derfor, jeg gik. Snarere tvært imod, for jeg vil noget helt andet. Jeg har isoleret mig fra det sociale liv af flere årsager. Dels fordi jeg har min ene søn hver dag, og dels fordi jeg ikke har orket at se mennesker og slet ikke dates
Læs mere

Afhængig af koldskål?

Hvad er det, der gør, at jeg gang på gang spiser koldskål, når jeg godt ved, at jeg får det rigtig skidt af det? Udover at få hovedpine og kvalme, bliver jeg også så træt, at jeg skal sove på stedet, fordi kroppen lige skal fordøje det, jeg ikke helt tåler. Det er ikke det eneste, jeg bliver ved med at putte i munden, som jeg ikke tåler. Der ryger hurtigt cola, is og chokolade ned, helt uden at jeg tænker videre over det. Problemet er, at jeg synes, at det smager godt, men når jeg har haft perioder med diæt, har jeg ikke haft behov for det, men jeg kan ikke finde ud af at være på diæt lige nu. Når jeg følelsesmæssigt bliver lidt presset, så har jeg en større tendens til at putte søde sager i munden. Afhængighed er, hvad det er! Og det har jo en årsag. I min familie har man hygget med at puttet søde sager i munden. Når der skulle hygges, skulle vi lige have en kage eller andet, der var sødt. Noget som mange sikkert kan nikke genkendende til, men hvorfor er det lige, at vi ikke k
Læs mere