Nu høster jeg...

Det er ved at gå op for mig, at jeg engang har sået nogle frø, og det er nu efter fem år, jeg høster, det jeg har sået...

På de fem år har jeg været igennem en masse ting i mit liv, der har bragt mig i en position, hvor jeg netop kan tage imod det, jeg har ønsket mig. Det er lidt abstrakt at tænke på det på den måde, men samtidig synes jeg, at det hele bare lige pludselig giver meget mere mening. Jeg har set meningen med tingene før, men det er som om, jeg er landet et sted i mit liv, hvor jeg har fået et større overblik, eller også er det måske mere overskud til at se på det, jeg har været igennem, og se, hvad jeg har lært af alle de både store og små bump og kæmpe huller i vejen, jeg har forceret eller bare braget igennem....

Nogle af bumpene har jeg troet var ved at tage livet af mig, og det har bestemt ikke være en dans på roser at komme igennem dem. Jeg har nogle gange haft svært ved at se lyset - dog har der været bare et lille glimt i ny og næ, der har holdt mig oppe. Én enkelt gang har jeg ikke set lyset, og pludselig forstod jeg, hvorfor nogle vælger at tage sit liv. En tanke jeg aldrig nogensinde havde haft før. Men her fandt jeg ud af, hvor stærk bønnen er!

Med alle de erfaringer jeg har fået med mig i bagagen, kan jeg stort set forstå de fleste menneskers situationer, fordi jeg selv har været der. Det finder jeg en stor styrke i og glæde ved, da jeg ved, at jeg kan lytte med indføling og blot fortælle andre, at jeg forstår, og jeg tror, at det er den bedste healing, man kan få. At nogle bare forstår én, og at en person bare lytter til ens følelser og historier.

Egentlig er jeg ret forundret over, at jeg stadig kan leve et normalt liv, hvor glæde stadig har plads og hvor jeg stort set hver dag smiler - for sådan er jeg bare! - men klart, at ikke alle dage er jubeldage, men jeg synes, at de dage med træthed, tristhed og spekulationer bliver færre og færre. De erstattes af dage med glæde, kærlighed, overskud, forståelse og livskraft.

Og det er som om denne jul bliver ekstra særlig for mig, for julen er hjerternes fest, og i mange år har jeg ikke nydt julen, fordi jeg ikke så kærligheden i det, jeg var i, men i år skal jeg fejre den, hvor jeg ved, at hjerterum har en meget stor plads. Jeg glæder mig atter, som et lille barn, til jul.

... og med alt det i baghovedet finder jeg en ro i mit liv i forhold til alle de andre ting, jeg har drømt om, for jeg har jo sendt tankerne og ønskerne afsted. Tiden skal blot have lov til at arbejde. Timingen skal være helt rigtig, for hvis jeg forcerer noget, bliver det ikke, som jeg har drømt om. Hjertet skal tale i stedet for hjernen, men når hjertet har talt, skal hjernen i gang med at samarbejde, så der bliver handlet på det, hjertet siger højt....

Jeg føler stor taknemmelighed, kærlighed og livsglæde lige nu. Takket være mig selv, mine helt vidunderlige drenge, mine skønne veninder/venner og ikke mindst manden, jeg deler mit liv med lige nu <3