Opslag

Viser opslag fra november, 2016

Orkideen i vinduet

Orkideen i vinduet står så flot med nye blomsterknopper, og den bøjer sig efter solens stråler. Den føler sig helt igennem glad for sit liv med alle de små knopper på spring. Snart vil den blomstre, ved den, og den glæder sig til, at det sker. En dag har én eller anden vendt urtepotten om, så orkideens stilk vender den anden vej, i håbet om at stilken retter sig lidt ud, så den ikke er så kroget, og at den så kommer til at se pænere ud med tiden. Det kommer lidt bag på stilken, at den nu skal til at vende sig om for at nå solens stråler, som før var så let. Stilken skal lige have tid til at finde ud af, at det faktisk er sådan at tingene hænger sammen. Og så kræver det en masse energi for at vende rundt. Det kræver tid og hårdt arbejde at rette sig op. Bladene i bunden af planten har derimod ikke svært ved at følge med, for deres blade skal blot tippes fra den ene side til den anden, så de modtager en masse sol, som skal hjælpe stilken til at vende sig om. Stilken ved det bare ik

Reolen i mit køkken....

På hjørnereolen i køkkenet ligger alle bøgerne stablet. Ikke i nogen særlig orden, for det har der ikke været tid til, da der skulle flyttes ind, så de er blot stablet hurtigt, da de skulle være et sted, og der var ikke tvivl om, at disse bøger skulle være på denne reol. Lidt kaotisk ser det ud, for reolen hælder lidt, da gulvet er skævt. Bøgerne er stablet ovenpå hinanden, og det kan se lidt vakkelvornt ud, men det er det faktisk ikke, for indtil nu har de ligget sådan i lang tid uden at tilte. Det er som om, de har fundet en måde, hvorpå de kan ligge der fint, selvom det hælder lidt. Bøgerne er nøje udvalgt, og de betyder hver og én noget særligt for hende, der bor i huset. Nogle er læst, og nogle er der ønske om at åbne i fremtiden, fordi der er en forventning om, at de kan bidrage positivt til livet og glæden. Nogle bøger er blevet gennemlæst flere gange, og andre er blot blevet skimmet, men hvor essensen i bogen alligevel er blevet forstået. Nogle venter på at blive åbnet, og