Tiden læger alle sår....

I weekenden fik jeg set rigtig meget på min barndom, da jeg var på et kursus i konstruktiv kommunikation. Et kursus jeg har været på før, men denne gang gik det langt dybere end jeg nogensinde har været før, og det var en voldsom oplevelse. Det er som om jeg er et løg, der bliver pillet flere og flere lag af, og nu er jeg altså nået ind til det, som virkelig gør ondt.

Følelsen af at være total sårbar fylder mig lige nu, og de rigtig gamle sår er blevet åbnet, og der er sat plaster på, men de tager lidt tid for at hele op igen. Det mærker jeg tydeligt. Min krop er helt træt - måske også ovenpå en stor halsbetændelse i sidste uge, og mit hoved er fuldstændig blokeret, og jeg har svært ved at tænke en tanke helt klart. Det føles som om, jeg går rundt i min egen lille boble og alt andet omkring mig betyder ikke så meget lige nu. Det er lidt underligt, men jeg har prøvet det før.

Allerhelst blev jeg bare hjemme, og puttede mig under dynen, hvor jeg kunne give mig selv tid og plads til at hele, men jeg har jo et studie og en hverdag, der skal passes.

Det er også i disse situationer, hvor jeg faktisk mærker, at jeg har allermest brug for en partner, der ville kunne holde om mig, og hvor jeg ville kunne finde tryghed. En tryghed og omsorg der ikke var der dengang, hvor sårene blev lavet... Men da jeg ikke har nogen, der kan give mig selv den tryghed og omsorg, så må jeg på bedste vis give mig selv den.

Jeg har heldigvis ikke så mange aftaler i denne uge, for jeg har brug for at lukke af for alt og alle, når jeg har det sådan her. Ingen planlægning, ingen aftaler... bare ro og kun de ting, som jeg finder nødvendige...

Der er nok noget i det ordsprog "tiden læger alle sår..." for jeg er sikker på, at jeg bare skal have tid - og ro - og så er jeg på banen igen. Endnu stærkere end før!

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Jeg slipper familiekontrakterne...

Jeg har længe haft svært ved at mærke mig selv helt, fordi der har været meget arbejde, eller jeg har skullet være noget for nogen, men i disse tider med Corona-krisen har jeg tiden til at mærke mig selv, og det må jeg sige, at jeg får gjort på flere planer. Rent fysisk mærker jeg min krop, der trænger til en meget kærlig hånd. Den er meget usmidig, og bliver hurtig øm ved den mindste motion. Derudover har jeg haft hovedpine i over en uge, og jeg tænker, at det er noget i ryggen, der sidder i klemme, som går op og laver balladen. Men det er jo ikke til at få behandlinger nogle steder lige nu, så jeg prøver med massage fra min kæreste og fjernhealinger, og jeg synes, at det går fremad. Jeg mærker også meget på det psykiske plan. Følelserne fylder rigtig meget og spænder fra frygt til taknemmelighed og kærlighed. Da jeg har så meget tid, har jeg også muligheden for at se på de overbevisninger, jeg render rundt med, og som måske spænder ben for mig i dagligdagen. Jeg har fået øje
Læs mere

Jeg vil turde stå i min kraft og blive elsket

Det sidste halvandet år har jeg været single, og jeg har virkelig haft svært ved tanken om at skulle have en kæreste. Ti skridt fra livet og ikke længere, er det som jeg har praktiseret. Mine øjne har jeg slået ned, når jeg talte med en mand, hvor han kunne misforstå min øjenkontakt, som tidligere er blevet forstået som, at jeg ville mere end blot en samtale og være interesseret i at lytte til det menneske, jeg sad overfor. Jeg mærker, at jeg igen får lyst til at have en mand ved min side, og samtidig oplever jeg, at jeg er enormt sårbar og nok også lidt bange for, når det sker. Det er trods alt anden gang, jeg går fra en mand, som jeg har boet med, og jeg kan da ikke lade være med at tænke på, om jeg ender i samme type relation igen. Det var jo ikke derfor, jeg gik. Snarere tvært imod, for jeg vil noget helt andet. Jeg har isoleret mig fra det sociale liv af flere årsager. Dels fordi jeg har min ene søn hver dag, og dels fordi jeg ikke har orket at se mennesker og slet ikke dates
Læs mere

Afhængig af koldskål?

Hvad er det, der gør, at jeg gang på gang spiser koldskål, når jeg godt ved, at jeg får det rigtig skidt af det? Udover at få hovedpine og kvalme, bliver jeg også så træt, at jeg skal sove på stedet, fordi kroppen lige skal fordøje det, jeg ikke helt tåler. Det er ikke det eneste, jeg bliver ved med at putte i munden, som jeg ikke tåler. Der ryger hurtigt cola, is og chokolade ned, helt uden at jeg tænker videre over det. Problemet er, at jeg synes, at det smager godt, men når jeg har haft perioder med diæt, har jeg ikke haft behov for det, men jeg kan ikke finde ud af at være på diæt lige nu. Når jeg følelsesmæssigt bliver lidt presset, så har jeg en større tendens til at putte søde sager i munden. Afhængighed er, hvad det er! Og det har jo en årsag. I min familie har man hygget med at puttet søde sager i munden. Når der skulle hygges, skulle vi lige have en kage eller andet, der var sødt. Noget som mange sikkert kan nikke genkendende til, men hvorfor er det lige, at vi ikke k
Læs mere