Fra inderst til yderst...

Mange skriver om, hvad de har oplevet i det forgangne år, men det har jeg ikke lyst til, da jeg har gjort det i løbet af året. Jeg har mere lyst til at skrive, hvad jeg ønsker skal ske i 2013. Jeg afsluttede 2012 med at finde kærligheden, selvom den har været i mit liv i flere år, og med den er der en tryghed for mig, der kan hjælpe mig på flere planer. Trygheden til at tage nogle valg og prøve ting af, som jeg måske ikke helt har turdet, hvis jeg ikke var i det her forhold. For forholdet her betyder meget for mig. Jeg føler mig fri til at gøre de ting, som jeg allerede har sat mig for, og ikke som jeg har gjort så mange gange tidligere, lade mig begrænse af et forhold. For jeg er nået et punkt i mit liv, hvor jeg ikke længere ønsker at begrænse mig. Jeg vil i gang med det, der er min mission med livet. Ikke at jeg helt ved, hvad det er, men det er nu, jeg skal i gang med at finde ud af, hvad det er, jeg skal bruge mit liv til. Jeg har en idé om det, og jeg ved, at det nok

Når tingene kommer for let til mig, så tror jeg ikke på, at jeg har fat i det rigtige, for hele mit liv har jeg skulle kæmpe for det, jeg ville have. Eller det er i hvert fald det, jeg har oplevet det som, og jeg har altid tænkt, at for at få nogle gode ting, så måtte jeg kæmpe for det.... Så når jeg står som clairvoyant medie, og har en afdødekontakt, har jeg tidligere følt, at jeg blev drænet for energi, fordi jeg har brugt så meget energi på at få oplysninger om vedkommende. På et weekendkursus for noget tid siden fandt jeg ud af, at jeg faktisk ret let får informationerne, men jeg troede ikke på, at det var sandt, fordi det kom så let til mig. Noget jeg fandt helt befriende, men også noget, som jeg skal vænne mig til. Det samme gælder i parforhold, er jeg ved at finde ud af. For når min partner forstår mig og bare gør alle de rigtige ting, så tænker jeg, at det er for godt til at være sandt. En negativ tanke egentlig og en mistro, som jeg ikke har lyst til at have med mig, men

Har lige holdt jul i Sønderjylland hos min kærestes forældre, og er næsten lige landet hjemme, hvor jeg mærker, at jeg slapper HELT af... Det har været superhyggeligt at være derovre, og jeg er også blevet fedet ganske godt op med alskens Sønderjyske retter fra surrib til grønlandkål og æbleflæsk. Gode danske retter, der ligger godt i maven... Og der har været en rigtig dejlig stemning, og jeg blev taget så vel imod. Det er en meget hjertevarm familie, jeg har været hos, og det glæder mig at se, at familier også kan være sådan. Jeg har i løbet af de 4 dage, vi boede derovre haft behov for at være mig selv på et tidspunkt i løbet af dagen, for jeg mærkede, at jeg blev mere og mere træt og lukkede mig mere og mere inde i mig selv. Udmattet af at være på, og skulle være som en god svigerdatter. Ingen forventede dog noget af mig - kun mig selv, men det er også nok! Nogle gange mærkede jeg, at jeg igen var som dengang, jeg var gift og hvor jeg glemte mig selv, men heldigvis har jeg en

Det er ved at gå op for mig, at jeg engang har sået nogle frø, og det er nu efter fem år, jeg høster, det jeg har sået... På de fem år har jeg været igennem en masse ting i mit liv, der har bragt mig i en position, hvor jeg netop kan tage imod det, jeg har ønsket mig. Det er lidt abstrakt at tænke på det på den måde, men samtidig synes jeg, at det hele bare lige pludselig giver meget mere mening. Jeg har set meningen med tingene før, men det er som om, jeg er landet et sted i mit liv, hvor jeg har fået et større overblik, eller også er det måske mere overskud til at se på det, jeg har været igennem, og se, hvad jeg har lært af alle de både store og små bump og kæmpe huller i vejen, jeg har forceret eller bare braget igennem.... Nogle af bumpene har jeg troet var ved at tage livet af mig, og det har bestemt ikke være en dans på roser at komme igennem dem. Jeg har nogle gange haft svært ved at se lyset - dog har der været bare et lille glimt i ny og næ, der har holdt mig oppe. Én enk

Lige i øjeblikket oplever jeg, at jeg taler med mennesker om deres problemer, og jeg støder ofte på "offeret" i den person, jeg står overfor. Jeg hører tydeligt, at det er den del af personen, der føler sig som offer, der taler. Dels kan jeg høre det, ved at personen synes, at det er synd for sig selv, og samtidig så kører de kniven på struben af den person, de mener svigter dem.  Lige nu oplever jeg at tale med en ny person hver dag, der viser mig, at offeret i dem fylder rigtig meget, og faktisk har personen svært ved at sætte sig i dens andens sted, fordi svigtet fylder uforholdsmæssigt meget, og det er der en ganske naturlig forklaring på - nemlig at hjernen ikke kan tænke en rationel tanke, når vi føler svigt eller andre destruktive følelser. Jeg kender udmærket selv det at føle mig som offer, så jeg vil ikke spille hellig her, men jeg er også bevidst om, at når jeg er i offerrollen, så er jeg samtidig i bøddelrollen, som faktisk ikke kan være adskilt. Inden je