Så fik jeg set på kælderen...
På øveaften i går i konstruktiv kommunikation, hvor jeg har taget en uddannelse til kommunikationsterapeut, kom jeg frem til at få kigget på nogle følelser, som jeg har gemt rigtig godt væk. Helt nede i "min kælder", hvor jeg har gemt dem i et mørkt rum og smidt nøglen væk.
Men som jeg har skrevet om i en tidligere blog, drømte jeg, at jeg var på vej til at få ryddet op på nederste etage, så var tiden kommet, hvor jeg fik taget hul på det, og det blev så i går...
Til sådan en aften sidder vi flere, der har taget eller er i gang med at tage den uddannelse, og vi har en fælles måde at anskue livet på, og hvordan man kommunikerer konstruktivt.
I min proces i går gik det op for mig, at jeg dengang jeg var 3 år har haft en oplevelse med min far, hvor jeg havde skidt i bukserne, og han holder mig ud i strakt arm, og han kan ikke tage mig ind og trøste mig, og han synes, at det er ulækkert. Mine følelser dengang var, at jeg følte mig flov og jeg var usikker, og da jeg fandt frem til disse følelser, brød jeg ud i gråd, for jeg kunne mærke, at det var følelser, der var dybt forankret i mig, og som har siddet i mig i 35 år og har blokeret for, at jeg har levet mit liv fuldt ud.
Den usikkerhed har jeg også haft i forbindelse med mænd, og jeg har haft svært ved at finde ud af, hvorfor jeg var usikker, men nu er jeg bevidst om, at når jeg føler den følelse igen, så er det faktisk den lille pige på 3 år, der popper op igen og får lov til at fylde i mit liv, og det er ikke længere den voksne Mia, der styrer mit liv.
Og jeg har ofte været flov, og har undladt at gøre ting, fordi jeg var flov... Jeg har også været utrolig flov over min familie, og min mor har ofte undret sig over, hvorfor jeg var flov og gik langt foran dem, når vi skulle ud og købe ind eller andet....og nu forstår jeg hvorfor.
Jeg følte mig enormt lettet og stærk i går, da jeg fik forløst disse følelser og få lukket op for de ellers gemte rum... men det var hårdt...
Men i dag er jeg virkelig træt, og jeg mærker, at jeg er følelsesmæssigt påvirket af det endnu. Jeg er lidt rastløs og meget grådlabil, hvilket jo nok er ganske naturligt. Samtidig skal jeg til at finde ud af, hvordan jeg skal leve et liv uden disse følgesvende, og det kan i sig selv være lidt mærkeligt. Altså de er der jo stadig og vil altid være en del af mig, men de skal ikke fylde mere.
Det er nyt for mig, og jeg har brug for tid for mig selv til at gå indad og mærke efter. At få følelserne på plads.
Men alt i alt er jeg så dybt taknemmelig for, at jeg fik hjælp til at åbne for de gemte følelser, som har påvirket mit liv i en retning, som faktisk slet ikke er hensigtsmæssig for mig.
Men som jeg har skrevet om i en tidligere blog, drømte jeg, at jeg var på vej til at få ryddet op på nederste etage, så var tiden kommet, hvor jeg fik taget hul på det, og det blev så i går...
Til sådan en aften sidder vi flere, der har taget eller er i gang med at tage den uddannelse, og vi har en fælles måde at anskue livet på, og hvordan man kommunikerer konstruktivt.
I min proces i går gik det op for mig, at jeg dengang jeg var 3 år har haft en oplevelse med min far, hvor jeg havde skidt i bukserne, og han holder mig ud i strakt arm, og han kan ikke tage mig ind og trøste mig, og han synes, at det er ulækkert. Mine følelser dengang var, at jeg følte mig flov og jeg var usikker, og da jeg fandt frem til disse følelser, brød jeg ud i gråd, for jeg kunne mærke, at det var følelser, der var dybt forankret i mig, og som har siddet i mig i 35 år og har blokeret for, at jeg har levet mit liv fuldt ud.
Den usikkerhed har jeg også haft i forbindelse med mænd, og jeg har haft svært ved at finde ud af, hvorfor jeg var usikker, men nu er jeg bevidst om, at når jeg føler den følelse igen, så er det faktisk den lille pige på 3 år, der popper op igen og får lov til at fylde i mit liv, og det er ikke længere den voksne Mia, der styrer mit liv.
Og jeg har ofte været flov, og har undladt at gøre ting, fordi jeg var flov... Jeg har også været utrolig flov over min familie, og min mor har ofte undret sig over, hvorfor jeg var flov og gik langt foran dem, når vi skulle ud og købe ind eller andet....og nu forstår jeg hvorfor.
Jeg følte mig enormt lettet og stærk i går, da jeg fik forløst disse følelser og få lukket op for de ellers gemte rum... men det var hårdt...
Men i dag er jeg virkelig træt, og jeg mærker, at jeg er følelsesmæssigt påvirket af det endnu. Jeg er lidt rastløs og meget grådlabil, hvilket jo nok er ganske naturligt. Samtidig skal jeg til at finde ud af, hvordan jeg skal leve et liv uden disse følgesvende, og det kan i sig selv være lidt mærkeligt. Altså de er der jo stadig og vil altid være en del af mig, men de skal ikke fylde mere.
Det er nyt for mig, og jeg har brug for tid for mig selv til at gå indad og mærke efter. At få følelserne på plads.
Men alt i alt er jeg så dybt taknemmelig for, at jeg fik hjælp til at åbne for de gemte følelser, som har påvirket mit liv i en retning, som faktisk slet ikke er hensigtsmæssig for mig.
Kommentarer
Send en kommentar