Stresset igen....?
"Mor, du er stresset", sagde min ældste søn til mig i går, da han så mig sidde syg af feber og snot på sofaen i stuen. Den ramte plet, for jeg har været stresset, selvom jeg har lovet mig selv, at jeg ikke ville nå derud igen, men når jeg tænker tilbage på, hvad der er sket i mit liv generelt det sidste stykke tid, så forstår jeg godt, at jeg er blevet stresset, for der har været rigtig mange ting at tænke på, og ting der skulle gøres færdigt. I november 2010 faldt jeg og fik hjernerystelse, og det var starten på en periode med stress. Jeg gik hjemme og kunne næsten ingenting i trekvart år. En periode af mit liv, hvor jeg ikke var sikker på, at jeg skulle blive hel igen. En periode fyldt med skyld og skam over ikke at kunne være der for mine børn, fordi jeg bare ikke havde overskuddet. En periode, hvor jeg skulle samle mig selv op fra det værste mareridt, jeg nogensinde har været ude for, og hvor jeg var sikker på, at jeg ikke kom til at fungere normalt igen. At jeg aldrig