Snart 40 år og med autografer på underarmen...

For snart 10 år siden var jeg til en håndlæser for allerførste gang, og hun sagde dengang, at når jeg blev omkring de 40 år, så ville jeg føle mig følelsesmæssig frigjort, og det var her, at jeg for alvor ville begynde at leve mit liv. Det har ligget i baghovedet på mig igennem de 10 år, og jeg har gået og glædet mig til at blive 40, og det nærmer sig. Næste år ved juletid, så runder jeg det "skarpe" hjørne.

Jeg husker dengang min mor fyldte 40 år. Hun stod der med sine mørkeblå Brandtex bukser - meget klassisk og noget som kunne gå sammen med mange overdele. Meget praktisk. Hendes hår var svunget og hun lignede faktisk lidt Frida fra Abba - i håret altså... Jeg synes, at min mor var umådelig kedelig, og der var ikke meget farve over hende, men jeg er nu ikke sikker på, at det forholdt sig sådan i virkeligheden, men det finder jeg nok aldrig helt ud af.

Med min oplevelse af min mor som 40-årig, kigger jeg på mig selv, og jeg må indrømme, at jeg er meget langt fra det, jeg så dengang. Måske mine børn vil sige noget andet, men pyt, siger jeg med et smil på læben, for jeg er nået dertil, hvor det egentlig ikke betyder så meget, hvad mine børn tænker om mig. Nogle gange siger jeg, at jeg jo er gammel, og reaktionen kommer prompte fra begge mine drenge "Du er ikke gammel mor", og jeg bliver alligevel lidt glad.

Jeg tog mig selv i her i weekenden at være på Vig Festival, hvor jeg var hjælper, at stå til en Lukas Graham koncert og skråle for fuld hals og danse. En meget fed koncert. Den fedeste på festivalen efter min mening. Min veninde, der er 11 år yngre end jeg, og jeg smuttede backstage og stod sammen med en flok børn for at få autografer og billeder med Lukas Graham og band. Det var meget underholdende, og nogle gange tog jeg mig i at tænke "Hvad har du gang i, Mia? Du er jo 38 år gammel og står her som en anden teenager!", men jeg nød nu hvert sekund og vi fik en god griner og fine billeder og en underarm med alle autograferne - med sprittusch. 

Jeg følte mig i live - godt tilfreds med livet og mig selv!

Og egentlig er det meget langt fra min mor... og jeg tænker på, hvorfor jeg mon stadig drøner sådan rundt, og om jeg ville have gjort det samme, hvis jeg stadig var gift og levede som Hr. og Fru Danmark. Næppe! Der var jeg så ansvarlig og forsøgte at være voksen... og ret kedelig - nok ligesom min mor.

En reminder om at jeg faktisk godt kan lide at lave noget helt gak, og noget som andre måske synes er helt latterligt, men pyt... jeg nød hvert et sekund.

Jeg har brug for at finde ud af, hvordan jeg får mere af den følelse af at være i live, for den er fed! Den kan jeg lide og tænk, hvis jeg kunne være oftere i den... Så jeg må i gang med at lede og eksperimentere...

Bliver vist aldrig "Ensom dame, 40 år" som Bjarne Liller sang.....

Kommentarer

  1. Lone Engels28. juli 2012 kl. 23.03

    hehe .. og jeg er 45 og stadig "pinlig" ;)

    SvarSlet
  2. Mia Safehaven1. august 2012 kl. 22.18

    Fantastisk Lone... Det glæder mig, at det ikke behøver at stoppe :)

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Jeg slipper familiekontrakterne...

Jeg har længe haft svært ved at mærke mig selv helt, fordi der har været meget arbejde, eller jeg har skullet være noget for nogen, men i disse tider med Corona-krisen har jeg tiden til at mærke mig selv, og det må jeg sige, at jeg får gjort på flere planer. Rent fysisk mærker jeg min krop, der trænger til en meget kærlig hånd. Den er meget usmidig, og bliver hurtig øm ved den mindste motion. Derudover har jeg haft hovedpine i over en uge, og jeg tænker, at det er noget i ryggen, der sidder i klemme, som går op og laver balladen. Men det er jo ikke til at få behandlinger nogle steder lige nu, så jeg prøver med massage fra min kæreste og fjernhealinger, og jeg synes, at det går fremad. Jeg mærker også meget på det psykiske plan. Følelserne fylder rigtig meget og spænder fra frygt til taknemmelighed og kærlighed. Da jeg har så meget tid, har jeg også muligheden for at se på de overbevisninger, jeg render rundt med, og som måske spænder ben for mig i dagligdagen. Jeg har fået øje
Læs mere

Jeg vil turde stå i min kraft og blive elsket

Det sidste halvandet år har jeg været single, og jeg har virkelig haft svært ved tanken om at skulle have en kæreste. Ti skridt fra livet og ikke længere, er det som jeg har praktiseret. Mine øjne har jeg slået ned, når jeg talte med en mand, hvor han kunne misforstå min øjenkontakt, som tidligere er blevet forstået som, at jeg ville mere end blot en samtale og være interesseret i at lytte til det menneske, jeg sad overfor. Jeg mærker, at jeg igen får lyst til at have en mand ved min side, og samtidig oplever jeg, at jeg er enormt sårbar og nok også lidt bange for, når det sker. Det er trods alt anden gang, jeg går fra en mand, som jeg har boet med, og jeg kan da ikke lade være med at tænke på, om jeg ender i samme type relation igen. Det var jo ikke derfor, jeg gik. Snarere tvært imod, for jeg vil noget helt andet. Jeg har isoleret mig fra det sociale liv af flere årsager. Dels fordi jeg har min ene søn hver dag, og dels fordi jeg ikke har orket at se mennesker og slet ikke dates
Læs mere

Afhængig af koldskål?

Hvad er det, der gør, at jeg gang på gang spiser koldskål, når jeg godt ved, at jeg får det rigtig skidt af det? Udover at få hovedpine og kvalme, bliver jeg også så træt, at jeg skal sove på stedet, fordi kroppen lige skal fordøje det, jeg ikke helt tåler. Det er ikke det eneste, jeg bliver ved med at putte i munden, som jeg ikke tåler. Der ryger hurtigt cola, is og chokolade ned, helt uden at jeg tænker videre over det. Problemet er, at jeg synes, at det smager godt, men når jeg har haft perioder med diæt, har jeg ikke haft behov for det, men jeg kan ikke finde ud af at være på diæt lige nu. Når jeg følelsesmæssigt bliver lidt presset, så har jeg en større tendens til at putte søde sager i munden. Afhængighed er, hvad det er! Og det har jo en årsag. I min familie har man hygget med at puttet søde sager i munden. Når der skulle hygges, skulle vi lige have en kage eller andet, der var sødt. Noget som mange sikkert kan nikke genkendende til, men hvorfor er det lige, at vi ikke k
Læs mere