Offer, bøddel eller begge dele?

Lige i øjeblikket oplever jeg, at jeg taler med mennesker om deres problemer, og jeg støder ofte på "offeret" i den person, jeg står overfor. Jeg hører tydeligt, at det er den del af personen, der føler sig som offer, der taler. Dels kan jeg høre det, ved at personen synes, at det er synd for sig selv, og samtidig så kører de kniven på struben af den person, de mener svigter dem. 

Lige nu oplever jeg at tale med en ny person hver dag, der viser mig, at offeret i dem fylder rigtig meget, og faktisk har personen svært ved at sætte sig i dens andens sted, fordi svigtet fylder uforholdsmæssigt meget, og det er der en ganske naturlig forklaring på - nemlig at hjernen ikke kan tænke en rationel tanke, når vi føler svigt eller andre destruktive følelser.

Jeg kender udmærket selv det at føle mig som offer, så jeg vil ikke spille hellig her, men jeg er også bevidst om, at når jeg er i offerrollen, så er jeg samtidig i bøddelrollen, som faktisk ikke kan være adskilt. Inden jeg startede på uddannelsen til terapeut anede jeg ikke, at disse to "roller" hang udadskilleligt sammen, men når jeg så har haft min egen offerolle oppe i de processer, der er gennemgået på uddannelsen, har jeg set, at jeg faktisk på én eller anden måde har straffet den person, jeg har følt mig svigtet af - helt ubevidst og utilsigtet.

Min offer/bøddelrolle er blevet brugt til at overleve på... Den har været en god ven i de tider, hvor jeg har haft det rigtig svært, men den skal ikke fylde mere nu!

Offer/bøddelrollen opstår, når man i sin barndom har oplevet svigt, eller har set ens forældre i disse roller, så printer det sig så dybt ind i én, at man ikke selv er bevidst om, at man er dér, selvom man tager stærkt afstand fra det, som ens forældre gjorde. Det kan være, at man udfører det mere subtilt, og egentlig tror, at man er kommet udover det med at gøre andre ondt.

Der er virkelig mange mennesker, der går rundt i disse roller, og jeg tror, at det kan være rigtig svært at opnå  harmoni og balance i livet, hvis man går rundt med disse roller liggende latent og vente på en eller anden hændelse, der kan aktivere dem.

Det kræver en indsats at komme det til livs, men et godt sted at starte er at være bevidst om, at den er der... og på den måde, kan man bryde mønstret ved at blive bevidst om, hvornår man er i den rolle, for på et tidspunkt vil man opdage, når man står midt i det, og så bliver det efterfølgende muligt at stoppe det før det når så langt, og dermed kan mønstret blive brudt!