Fra inderst til yderst...

Meget er sket på det sidste. En rutschebanetur af følelser, der er strømmet igennem mig. Dybt forankrede følelser, der er bragt til overfladen, op i lyset, hvor dæmonien er blevet taget ud af dem. Det har været pinefuldt, og samtidig vidste jeg, at det var godt for mig. De sidste par uger har jeg gået herhjemme, og har ikke haft brug for særlig meget social kontakt, fordi jeg bearbejdede, og gav mig selv den omsorg, som jeg igen havde brug for, men som jeg ikke fik dengang, jeg var barn. Jævnligt har jeg set mig i spejlet, og jeg har haft oplevelsen af at se, hvor meget jeg er begyndt at stråle, og hvor meget overskud og livskraft der er kommet frem. Jeg er virkelig glad indeni, og føler mig kraftfuld. Så skøn følelse... Fokus er kommet på mine drenge, som har oplevet en mor, der har meget overskud og er nærværende. En mor, der forsøger sig udi køkkenets kunst såsom at bage kanelsnegle, selvom det ikke er prøvet før. For første gang i rigtig lang tid føler jeg mig som en god mor.

Dengang jeg var sygemeldt med stress, og var til psykolog 2 gange, lærte jeg dog lidt af at gå hos ham. Han lærte mig at skrive de ting ned, der normalt giver mig energi. Listen skal bruges, når man er nede i et hul, for der kan man hurtigt glemme, hvad der skal til for at få energi, ro og blive glad. Det svarer til det, jeg lærte på kurset i weekenden - at man skal fylde sit tomme hul i maven op med noget, der gør én glad. Selvom jeg har brugt det tip mange gange efterhånden, så glemmer jeg hurtigt, hvad det er, der gør mig glad og giver mig ro og energi. Men når jeg har været tilstrækkelig længe nok nede i hullet, kommer jeg i tanke om, hvad det er, jeg har lyst til og som giver mig ro. De sidste dage har været lidt hårde ved mig, hvis jeg selv skal sige det, og i dag skulle jeg have været ledsager, som jeg er hver 14. dag, men jeg orkede ikke, og så var det "heldigt" at hun aflyste i dag. Så fik jeg lige foræret en dag for mig selv. Jeg tænkte, at dagen i dag skull

I weekenden fik jeg set rigtig meget på min barndom, da jeg var på et kursus i konstruktiv kommunikation. Et kursus jeg har været på før, men denne gang gik det langt dybere end jeg nogensinde har været før, og det var en voldsom oplevelse. Det er som om jeg er et løg, der bliver pillet flere og flere lag af, og nu er jeg altså nået ind til det, som virkelig gør ondt. Følelsen af at være total sårbar fylder mig lige nu, og de rigtig gamle sår er blevet åbnet, og der er sat plaster på, men de tager lidt tid for at hele op igen. Det mærker jeg tydeligt. Min krop er helt træt - måske også ovenpå en stor halsbetændelse i sidste uge, og mit hoved er fuldstændig blokeret, og jeg har svært ved at tænke en tanke helt klart. Det føles som om, jeg går rundt i min egen lille boble og alt andet omkring mig betyder ikke så meget lige nu. Det er lidt underligt, men jeg har prøvet det før. Allerhelst blev jeg bare hjemme, og puttede mig under dynen, hvor jeg kunne give mig selv tid og plads til a

Så skete det, jeg nok godt har vist hele tiden.... Den gamle kærlighed, jeg har mødt igen, brast... men ikke brast som at jeg er sønderknust, men der er en vis tristhed alligevel, og det kom bag på mig, at det var nu! Forholdet nåede aldrig de højder, det har været før, og jeg tror, at vi måske igen har levet på drømmen om det, der kunne være... men nu er jeg afklaret i forhold til den mand, og jeg ser det som om, at ringen er sluttet. Igen formåede han at røre en masse i mig, som var dejligt for mig at mærke. Jeg mærkede eventyret igen, og jeg mærkede healing... tanken om at leve som en fri fugl, som jeg har forestillet mig, at det ville være, men det matchede bare ikke helt alligevel den Mia, som jeg er indeni. I går var jeg i byen med mine skønne venner, og jeg tænkte faktisk på, at jeg ikke kunne kombinere mit liv, som jeg er så glad for, med hans. Og jeg har ofte tænkt på sangen, som Big Fat Snake synger... "You're an appel and I'm an orange, we're incompati

På øveaften i går i konstruktiv kommunikation, hvor jeg har taget en uddannelse til kommunikationsterapeut, kom jeg frem til at få kigget på nogle følelser, som jeg har gemt rigtig godt væk. Helt nede i "min kælder", hvor jeg har gemt dem i et mørkt rum og smidt nøglen væk. Men som jeg har skrevet om i en tidligere blog, drømte jeg, at jeg var på vej til at få ryddet op på nederste etage, så var tiden kommet, hvor jeg fik taget hul på det, og det blev så i går... Til sådan en aften sidder vi flere, der har taget eller er i gang med at tage den uddannelse, og vi har en fælles måde at anskue livet på, og hvordan man kommunikerer konstruktivt. I min proces i går gik det op for mig, at jeg dengang jeg var 3 år har haft en oplevelse med min far, hvor jeg havde skidt i bukserne, og han holder mig ud i strakt arm, og han kan ikke tage mig ind og trøste mig, og han synes, at det er ulækkert. Mine følelser dengang var, at jeg følte mig flov og jeg var usikker, og da jeg fandt fr

TV er ikke noget, jeg ser særlig meget, men efter jeg er flyttet, har jeg fået TV3, og gud bedre det! Det sidste stykke tid har jeg været lidt rastløs, og jeg har derfor sat mig foran dummerkassen, og så har jeg ikke kunnet lade være med at se, hvad det er for noget, som andre taler om, og jeg må desværre indrømme, at jeg har set flere af de åndssvage programmer med mennesker, som jeg slet ikke identificerer mig med... Senest var det et program, der hedder "6 på date", hvor en mand skal date 5 kvinder på en uge, hvor alle kvinderne er der samtidig. Første dag skal én af dem så stemmes hjem af manden, og så foregår resten af ugen med, at hver af kvinderne skal lave en date med manden, og om aftenen skal hun så lave mad til alle på én gang. Det skal så ende ud i, at manden skal give point og til sidst skal på en luksus-date med den kvinde, han har givet flest point... Det er virkelig kat-fight, og jeg synes faktisk, at det er total usmageligt... og jeg er begyndt at tænke,

Den anden dag blev jeg ringet op af en kvinde fra Forbrugerrådets Gældsrådgivning, og min første tanke, da jeg hørte, hvor hun ringede fra, var "Nu har de fundet ud af, at de kan hjælpe mig... De har lavet en fejl dengang, jeg fik rådgivning hos dem!" Sikke mange ting, jeg kunne nå at tænke på meget få sekunder.... Men hun ringede til mig for at høre, om jeg var interesseret i at fortælle min historie i offentligheden, så unge mennesker blev gjort opmærksom på, at der fandtes noget, der hedder Gældsrådgivning. Mit svar kom prompte, at jeg selvfølgelig gerne ville hjælpe, hvis jeg kunne, da jeg jo ikke har noget at skjule, og mine tanker faldt også på håbet om, at nogen ville se, at jeg sad i sådan en klemme af samfundsmæssige årsager, og ville hjælpe mig med at tale med bankerne.... Lidt utopi, men når man er så langt ude som jeg rent økonomisk, så gælder alle håb! Efter en uge ringer hun igen, og spørger om jeg er interesseret i at fortælle min historie til en journalist