Stærk eller ej?

Fik at vide i dag, da jeg gik en tur på stranden med en mand, jeg ikke har talt så meget med før, at han mente, at det kom bag på ham, at jeg ikke var så stærk, som han troede! What??

Til at starte med blev jeg paf, fordi jeg netop selv føler mig mega-stærk og synes, at jeg har overkommet rigtig meget igennem de sidste 10 år, og jeg skulle til at gå i forsvar, men jeg tog mig i det, og spurgte så indtil, hvad han mente med det.

Han var overrasket over, at jeg var så sårbar, som jeg er lige pt., men jeg kom til at tænke på, at han jo ikke har set så meget andet, og da jeg står midt i kaos med statsforvaltning, som har givet mig en ordentlig mavepuster, så det er måske ikke så mærkeligt, at han opfatter mig som mindre stærk...

Og samtidig har jeg arbejdet med mig selv, fordi jeg netop ikke har lyst til at være så stærk, så det er måske også et tegn på, at jeg er begyndt at vise min sårbarhed - hvilket for mig så også er et tegn på styrke - og dermed min feminine side. Jeg ved, at jeg er stærk og at jeg er handlekraftig, for det har jeg lært, og nu er det tid til at kunne give mig hen og lade en anden være stærk, når det kræves. Ikke at jeg slet ikke skal være stærk længere, for det skal jeg da selvfølgelig, og da jeg jo ved, at jeg kan det, så kan det tages frem, når der er brug for det...

Jeg behøver ikke at gøre mig stærk hele tiden!! Men jeg har gjort det hele mit liv for at holde de smertende følelser på afstand, og ved at kontrollere har jeg kunnet holde de "farlige" situationer på afstand.

En god overlevelsesmekanisme.... eller ved ikke om den har været god, men den har holdt mig oppe, så jeg ikke knækkede... og jeg har været rigtig glad for, at jeg kunne det, for ellers sad jeg vist ikke her i dag...

Ofte har mennesker, jeg lige har mødt tænkt, at jeg var en sart blomst, der skulle beskyttes, og det har jeg haft svært ved at forstå, da jeg selv syntes, at jeg var stærk rent psykisk. Og det er ofte kommet bag på folk, at jeg var så stærk.

Så derfor var det mærkeligt at få at vide, at jeg ikke virkede så stærk, som han havde forventet... Lidt den omvendte situation, men lige som mit liv ser ud i disse dage, har jeg også mest lyst til, at nogle kan være stærk for mig! Så han har mærket det helt rigtigt....Han så øjebliksbilledet...


Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Jeg slipper familiekontrakterne...

Jeg har længe haft svært ved at mærke mig selv helt, fordi der har været meget arbejde, eller jeg har skullet være noget for nogen, men i disse tider med Corona-krisen har jeg tiden til at mærke mig selv, og det må jeg sige, at jeg får gjort på flere planer. Rent fysisk mærker jeg min krop, der trænger til en meget kærlig hånd. Den er meget usmidig, og bliver hurtig øm ved den mindste motion. Derudover har jeg haft hovedpine i over en uge, og jeg tænker, at det er noget i ryggen, der sidder i klemme, som går op og laver balladen. Men det er jo ikke til at få behandlinger nogle steder lige nu, så jeg prøver med massage fra min kæreste og fjernhealinger, og jeg synes, at det går fremad. Jeg mærker også meget på det psykiske plan. Følelserne fylder rigtig meget og spænder fra frygt til taknemmelighed og kærlighed. Da jeg har så meget tid, har jeg også muligheden for at se på de overbevisninger, jeg render rundt med, og som måske spænder ben for mig i dagligdagen. Jeg har fået øje
Læs mere

Jeg vil turde stå i min kraft og blive elsket

Det sidste halvandet år har jeg været single, og jeg har virkelig haft svært ved tanken om at skulle have en kæreste. Ti skridt fra livet og ikke længere, er det som jeg har praktiseret. Mine øjne har jeg slået ned, når jeg talte med en mand, hvor han kunne misforstå min øjenkontakt, som tidligere er blevet forstået som, at jeg ville mere end blot en samtale og være interesseret i at lytte til det menneske, jeg sad overfor. Jeg mærker, at jeg igen får lyst til at have en mand ved min side, og samtidig oplever jeg, at jeg er enormt sårbar og nok også lidt bange for, når det sker. Det er trods alt anden gang, jeg går fra en mand, som jeg har boet med, og jeg kan da ikke lade være med at tænke på, om jeg ender i samme type relation igen. Det var jo ikke derfor, jeg gik. Snarere tvært imod, for jeg vil noget helt andet. Jeg har isoleret mig fra det sociale liv af flere årsager. Dels fordi jeg har min ene søn hver dag, og dels fordi jeg ikke har orket at se mennesker og slet ikke dates
Læs mere

Afhængig af koldskål?

Hvad er det, der gør, at jeg gang på gang spiser koldskål, når jeg godt ved, at jeg får det rigtig skidt af det? Udover at få hovedpine og kvalme, bliver jeg også så træt, at jeg skal sove på stedet, fordi kroppen lige skal fordøje det, jeg ikke helt tåler. Det er ikke det eneste, jeg bliver ved med at putte i munden, som jeg ikke tåler. Der ryger hurtigt cola, is og chokolade ned, helt uden at jeg tænker videre over det. Problemet er, at jeg synes, at det smager godt, men når jeg har haft perioder med diæt, har jeg ikke haft behov for det, men jeg kan ikke finde ud af at være på diæt lige nu. Når jeg følelsesmæssigt bliver lidt presset, så har jeg en større tendens til at putte søde sager i munden. Afhængighed er, hvad det er! Og det har jo en årsag. I min familie har man hygget med at puttet søde sager i munden. Når der skulle hygges, skulle vi lige have en kage eller andet, der var sødt. Noget som mange sikkert kan nikke genkendende til, men hvorfor er det lige, at vi ikke k
Læs mere