Gode råd - mere forvirring end gavn
Lige nu står jeg i en situation, hvor jeg hurtigt kan komme til at blive usikker på, hvilken vej jeg skal gå. Der er mange ubekendte, og jeg bliver ofte i tvivl, om jeg går i den rigtige retning. Når jeg taler om det med andre, så er der mange, der har en masse velmenende råd og tanker om, hvad der er bedst for mig, og jeg sluprer dem i mig, når jeg lige får dem, fordi jeg tror, at det er det rigtige for mig. Det er kun, når jeg er i tvivl, at jeg gør det, for jeg kan ikke mærke mig selv, når jeg er dér. Men i stedet for at det beroliger mig, som jeg ved er hensigten, så bliver jeg endnu mere forvirret og usikker når jeg tager rådene til mig, for det er ikke kommet inde fra mig selv. Når man giver råd, og det gør jeg også selv, så kommer rådene fra nogle erfaringer, man selv har med sig i livet, og måder man har tacklet lignende situationer på, men det er slet ikke sikkert, at det råd er det, der skal til for at løse problematikken. Måske skal man i den helt anden retning. Samt