Stadig teenager...?
Da jeg blev skilt for 4½ år siden var jeg sikker på, at jeg var blevet meget ældre, og at det var blevet meget nemmere, at finde en mand jeg havde lyst til at være sammen med, for jeg var sikker på, at de følelser af usikkerhed og meget andet ikke kunne være til stede, når man er blevet ældre. Men jeg blev klogere! I morgen skal jeg vises frem for min kærestes familie for første gang, og jeg har hørt om dem, og jeg tror, at vi er meget forskellige i vores opfattelse af livet generelt. Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at vi ikke kan sammen, men det gør, at jeg er ret spændt på, hvordan det kommer til at gå. Sommerfuglene i maven er vokset i styrke - ikke at det er uudholdeligt, men jeg er da spændt på, om jeg bliver "godkendt". Og mine tanker går på, hvad for noget tøj, jeg skal tage på, og selvom jeg kun skal overnatte en eller to nætter hos min kæreste, så har jeg nærmest en kuffert tøj med, så jeg i morgen kan føle mig godt tilpas, når jeg skal møde familien