Fra inderst til yderst...

Læste lige på facebook, at en bedstemor, jeg kender, havde været med sit barnebarn i børnehave, og hvilken glæde det havde givet hende. Jeg mærkede både et stik i hjertet, og samtidig en stor glæde. For jeg kan levende forestille mig, hvordan både barn og farmor må have haft det. Jeg er sikker på, at relationer mellem barn og bedsteforælder kan give rigtig meget til begge parter. Og i dette tilfælde er jeg helt sikker på, at det er meget givende. Og derfor giver det mig også et stik i hjertet at læse, for mine drenge har ingen mormor og morfar længere. Dvs. de har faktisk aldrig haft en morfar, for han døde, da min ældste søn var 3 måneder gammel, og derfor er det jo meget naturligt. En morfar, som virkelig havde glædet sig længe til at få børnebørn, men hvor han stort set ikke nåede at få lov til at være rigtig morfar så længe. Jeg husker stadig, hvordan han syg af kræft, stavrede stolt af sted i Roskildes gader med barnevognen, og pralede til gud og hver mand, at han var ble

Jeg har lyttet til mit hjerte i tykt og i tyndt Nogle gange mere end andre fordi jeg nogle gange slet ikke kunne høre eller mærke Fordi mit følelsesliv var så fucked up af hændelser i mit liv Af det som engang var og fyldte Af det som var lige her og nu men som kunne spores fra dengang hvor alting bare gjorde mere ondt men hvor jeg troede, at det var sådan at leve Jeg har lyttet til mit hjerte som min gode ven sagde til mig tit Lyt, Mia, sagde han og jeg lærte det! Selvom min fornuft har spillet mig et puds og fortalt mig, hvor dårlig en idé jeg havde fundet på så holdt jeg fast i, hvad mit hjerte havde fortalt mig Med tiden fandt jeg ud af, at når jeg gjorde som hjertet sagde, fandt jeg løsninger, jeg aldrig ville kunne tænke mig til Løsninger som var bedst for alle parter Løsninger som bare var geniale og som støttede mig i mit liv set i et større perspektiv Hvordan kan jeg tro, at jeg kan vide, hvad der er bedst for mig i fremtiden Selvom jeg er c