Krabben er stendød...

Krabben ligger halv og stendød lige ved siden af mig, hvor jeg sidder på en træstamme på stranden. Fuglene har slæbt den med helt herop, og spist det, de har har lyst til. Den ligger på ryggen med kun en klo tilbage. Den har haft et hårdt liv, og nu har den fået fred. Kun fluerne sværmer om den, og spiser de sidste rester af dens krop, og snart er der ikke mere tilbage af det liv, som den har levet. Lidt trist, men også en lettelse, for det har været hårdt at være lige præcis den krabbe. Den har flere gange oplevet, at den var meget tæt på at blive fanget og spist. Den har kæmpet for sit liv flere gange, og nu er det slut... Stendød ligger den nu her...

Ingen vil snart kunne huske, hvordan den krabbes gamle liv har været. Men det betyder ikke noget... Det er ikke vigtigt...

Jeg går ned mod vandet, og står på badebroen, og jeg kigger på vandet. Et lille skvulp rammer badebroen, og med det samme dannes der ringe i vandet, som flyder længere ud og bliver større og større... Energien i ringene bliver mindre, men stopper aldrig helt. En fed tanke synes jeg.

"Vær bevidst om, at alt du rører, har en mening, og lad dig ikke begrænse. Tværtimod. Lad det fylde både i dig og i andre. Det gode du vil alle mennesker er klar til at blive udbredt. Tænk ikke over, hvordan du skal gøre det. Bare gør det! Resten kommer af sig selv. Vi er med dig!" var de tanker der fyldte mit hoved, da jeg gik videre på stranden. Som om en indre og mere vis stemme gav mig denne besked.

Mit gamle liv er som krabbens - stendødt - jeg er klar til at tage fat i det nye....

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Jeg slipper familiekontrakterne...

Jeg har længe haft svært ved at mærke mig selv helt, fordi der har været meget arbejde, eller jeg har skullet være noget for nogen, men i disse tider med Corona-krisen har jeg tiden til at mærke mig selv, og det må jeg sige, at jeg får gjort på flere planer. Rent fysisk mærker jeg min krop, der trænger til en meget kærlig hånd. Den er meget usmidig, og bliver hurtig øm ved den mindste motion. Derudover har jeg haft hovedpine i over en uge, og jeg tænker, at det er noget i ryggen, der sidder i klemme, som går op og laver balladen. Men det er jo ikke til at få behandlinger nogle steder lige nu, så jeg prøver med massage fra min kæreste og fjernhealinger, og jeg synes, at det går fremad. Jeg mærker også meget på det psykiske plan. Følelserne fylder rigtig meget og spænder fra frygt til taknemmelighed og kærlighed. Da jeg har så meget tid, har jeg også muligheden for at se på de overbevisninger, jeg render rundt med, og som måske spænder ben for mig i dagligdagen. Jeg har fået øje
Læs mere

Jeg vil turde stå i min kraft og blive elsket

Det sidste halvandet år har jeg været single, og jeg har virkelig haft svært ved tanken om at skulle have en kæreste. Ti skridt fra livet og ikke længere, er det som jeg har praktiseret. Mine øjne har jeg slået ned, når jeg talte med en mand, hvor han kunne misforstå min øjenkontakt, som tidligere er blevet forstået som, at jeg ville mere end blot en samtale og være interesseret i at lytte til det menneske, jeg sad overfor. Jeg mærker, at jeg igen får lyst til at have en mand ved min side, og samtidig oplever jeg, at jeg er enormt sårbar og nok også lidt bange for, når det sker. Det er trods alt anden gang, jeg går fra en mand, som jeg har boet med, og jeg kan da ikke lade være med at tænke på, om jeg ender i samme type relation igen. Det var jo ikke derfor, jeg gik. Snarere tvært imod, for jeg vil noget helt andet. Jeg har isoleret mig fra det sociale liv af flere årsager. Dels fordi jeg har min ene søn hver dag, og dels fordi jeg ikke har orket at se mennesker og slet ikke dates
Læs mere

Afhængig af koldskål?

Hvad er det, der gør, at jeg gang på gang spiser koldskål, når jeg godt ved, at jeg får det rigtig skidt af det? Udover at få hovedpine og kvalme, bliver jeg også så træt, at jeg skal sove på stedet, fordi kroppen lige skal fordøje det, jeg ikke helt tåler. Det er ikke det eneste, jeg bliver ved med at putte i munden, som jeg ikke tåler. Der ryger hurtigt cola, is og chokolade ned, helt uden at jeg tænker videre over det. Problemet er, at jeg synes, at det smager godt, men når jeg har haft perioder med diæt, har jeg ikke haft behov for det, men jeg kan ikke finde ud af at være på diæt lige nu. Når jeg følelsesmæssigt bliver lidt presset, så har jeg en større tendens til at putte søde sager i munden. Afhængighed er, hvad det er! Og det har jo en årsag. I min familie har man hygget med at puttet søde sager i munden. Når der skulle hygges, skulle vi lige have en kage eller andet, der var sødt. Noget som mange sikkert kan nikke genkendende til, men hvorfor er det lige, at vi ikke k
Læs mere