Fra inderst til yderst...

Venter...! På hvad? Mit liv? Min succes? Min frihed? Min blomstrende seksualitet? Døden? Andre? Et tegn? At det går over? At jeg bliver gladere? At jeg får mere energi? At jeg snart er færdig? Men hvad vil jeg? Tja.... et godt spørgsmål som nok er bedre at få besvaret end at vente... Blomstre!! Have succes Have energi og føle mig sprudlende Have et liv, der giver mening for mig Føle mig værdifuld Føle lykke og kærlighed Skabe mit arbejdsliv selv Skabe min fremtid med min kæreste Være følelsesmæssigt frigjort Være gældfri Være MIG! Men hvad venter du så på???

I disse dage går jeg og mærker mig selv rigtig meget. Tænker over mit liv, som det ser ud lige nu. Tænker over min skilsmisse, og selvom der er gået snart 7 år, så har jeg et anstrengt forhold til min eksmand, men det er en længere historie og egentlig ikke det, jeg ville fortælle om i denne blog. Det sidste stykke tid har jeg tænkt på, hvad nu hvis der skete min eksmand noget, så ville jeg have det rigtig skidt med, at vi har et anstrengt forhold, for det er ikke nødvendigt. Jeg tror endda, at jeg ville blive rigtig ked af, at det var sådan, det skulle ende. Og jeg gætter på, at det måske også kan være sådan for hans part?! Hvorfor så gå og spilde unødig krudt på at være sure på hinanden? Livet er for kort og for godt til at skulle ødelægges af sådan noget. Alderen spiller ind her, for jeg er blevet 40 og begge mine forældre er døde i en tidlig alder, så jeg ved, at livet kan ende lige pludseligt, og hvorfor så gå rundt med en dårlig følelse indeni, når en andens liv har taget en

Kvinderne i min familie har altid taget sig af familien og hjemmet. De har taget sig af alle andre før de overhovedet nåede til deres egne behov. Tror faktisk ikke, at de egentlig har været klar over, hvad deres egne behov var, for de var alt for trætte, da turen var kommet til dem selv. Mændene har arbejdet og kom hjem og skulle måske lige hvile inden aftensmaden var klar på bordet, og så var den jo ikke længere. Min mormor var hjemmegående rumpilot, som hun kaldte sig selv, og min mor var fuldtidsarbejde mor med alle pligterne i hjemmet samtidig. No wonder, at hun var træt.... Hun var heller ikke så god til at sætte sin grænse, så hun kørte bare på, for hjemmet skulle jo se pænt og nydeligt ud, selvom det ikke var altid, at det lykkedes. Det hele gik op i arbejde, komme hjem, købe ind, lave mad og flade fuldstændig ud i sofaen, når aftenen var ved at være omme... Måske var aftensmaden først færdig kl. 21, fordi min mor var fuldstændig udmattet efter arbejde, hvilket jeg ikke kan be

Der er mange sætninger eller beskeder fra mine forældre eller bedsteforældre, der har præget mig igennem mit liv, og sådan er det jo selvfølgelig altid, men dem jeg nu vil nævne er nogle af dem, som har været blokeringer for mig liv. Det er gået op for mig, da jeg i går sad og så "Stjernene på slottet", hvor det var Tommy Kenter, der var i fokus. Han fortalte om sin barndom, hvor han skulle være på en bestemt måde for at blive elsket. Han havde haft en ret omtumlet barndom, som selvfølgelig havde sat sine spor, og han var meget bevidst om det. Da han fortæller om den lille uartige dreng, der er inden i ham, som ingen andre kan holde ud, mærker jeg bare tårerne stige op i øjnene på mig, for det mindede mig bare så meget om mig selv. I slutningen af programmet fortæller Tommy Kenter, at han som voksen ikke kan have et forhold til en kvinde længere end 3-4 år, for så kan han ikke længere holde den lille uartige dreng væk. Han kan ikke længere spille den artige dreng, som er el