Og der kom ild...

Kulden har sneget sig ind på mig. Jeg har været ude og gå en lang tur ved stranden med en veninde, hvor jeg blev så varm, at jeg svedte en del. Det er blevet aften. Mørket har sænket sig over byen, og jeg mærker også kulden udefra komme snigende.

Brændeovnen bliver brugt flittigt nu, hvor det er blevet efterår. Dels for at give varme, men også fordi det giver mig en ro at sidde og kigge ind i ilden, når jeg skal tænde op. Og den står bare der og kigger på mig, og jeg mærker, at jeg har en trang til at tænde op i den, men jeg har kun én tændbriket tilbage.

Jeg satser! 

Tænker, at jeg er god nok til at tænde op med blot én briket. Sidder, og stirrer ind i brændeovnen, og håber på, at det nok skal gå, men hele tiden tænker jeg, at det ikke går, og jeg forsøger at rykke rundt på brændet for at få det til at fungere. Det ser pludselig ud til at fungere fint, og nej. Ilden dør ud, og pludselig er der ingenting. Jeg bliver lidt ked af, at jeg ikke fik det til at fungere, og jeg er ved at give helt op, for jeg har jo ikke flere tændbriketter. 

Men heldigvis bliver jeg så stædig, for jeg vil sgu have tændt op i brændeovnen. Jeg vil have ild og gnister i min stue!!

Så kommer jeg i tanke om, at jeg jo kan tænde op med aviser - men fordi jeg ikke plejer at tænde op med aviser, har tanken ikke strejfet mig før. Jeg bliver så glad, og mærker håbet igen.

Skynder mig ud i postkassen for at hente lokalaviserne fra i dag. Skidt med, at jeg ikke fik dem læst, for de skal bruges til et godt formål. At give ild i min brændeovn!

Så kom der gang i ilden, og jeg sidder her i strålevarmen, men jeg ser ind i ilden og tænker.... tænker på, at det godt kunne handle om mit liv generelt og ikke blot om min brændeovn, og så giver det pludselig mening alt det, der sker lige nu.

Lidt magisk var det faktisk :)

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Jeg slipper familiekontrakterne...

Jeg har længe haft svært ved at mærke mig selv helt, fordi der har været meget arbejde, eller jeg har skullet være noget for nogen, men i disse tider med Corona-krisen har jeg tiden til at mærke mig selv, og det må jeg sige, at jeg får gjort på flere planer. Rent fysisk mærker jeg min krop, der trænger til en meget kærlig hånd. Den er meget usmidig, og bliver hurtig øm ved den mindste motion. Derudover har jeg haft hovedpine i over en uge, og jeg tænker, at det er noget i ryggen, der sidder i klemme, som går op og laver balladen. Men det er jo ikke til at få behandlinger nogle steder lige nu, så jeg prøver med massage fra min kæreste og fjernhealinger, og jeg synes, at det går fremad. Jeg mærker også meget på det psykiske plan. Følelserne fylder rigtig meget og spænder fra frygt til taknemmelighed og kærlighed. Da jeg har så meget tid, har jeg også muligheden for at se på de overbevisninger, jeg render rundt med, og som måske spænder ben for mig i dagligdagen. Jeg har fået øje
Læs mere

Jeg vil turde stå i min kraft og blive elsket

Det sidste halvandet år har jeg været single, og jeg har virkelig haft svært ved tanken om at skulle have en kæreste. Ti skridt fra livet og ikke længere, er det som jeg har praktiseret. Mine øjne har jeg slået ned, når jeg talte med en mand, hvor han kunne misforstå min øjenkontakt, som tidligere er blevet forstået som, at jeg ville mere end blot en samtale og være interesseret i at lytte til det menneske, jeg sad overfor. Jeg mærker, at jeg igen får lyst til at have en mand ved min side, og samtidig oplever jeg, at jeg er enormt sårbar og nok også lidt bange for, når det sker. Det er trods alt anden gang, jeg går fra en mand, som jeg har boet med, og jeg kan da ikke lade være med at tænke på, om jeg ender i samme type relation igen. Det var jo ikke derfor, jeg gik. Snarere tvært imod, for jeg vil noget helt andet. Jeg har isoleret mig fra det sociale liv af flere årsager. Dels fordi jeg har min ene søn hver dag, og dels fordi jeg ikke har orket at se mennesker og slet ikke dates
Læs mere

Afhængig af koldskål?

Hvad er det, der gør, at jeg gang på gang spiser koldskål, når jeg godt ved, at jeg får det rigtig skidt af det? Udover at få hovedpine og kvalme, bliver jeg også så træt, at jeg skal sove på stedet, fordi kroppen lige skal fordøje det, jeg ikke helt tåler. Det er ikke det eneste, jeg bliver ved med at putte i munden, som jeg ikke tåler. Der ryger hurtigt cola, is og chokolade ned, helt uden at jeg tænker videre over det. Problemet er, at jeg synes, at det smager godt, men når jeg har haft perioder med diæt, har jeg ikke haft behov for det, men jeg kan ikke finde ud af at være på diæt lige nu. Når jeg følelsesmæssigt bliver lidt presset, så har jeg en større tendens til at putte søde sager i munden. Afhængighed er, hvad det er! Og det har jo en årsag. I min familie har man hygget med at puttet søde sager i munden. Når der skulle hygges, skulle vi lige have en kage eller andet, der var sødt. Noget som mange sikkert kan nikke genkendende til, men hvorfor er det lige, at vi ikke k
Læs mere