Opslag

Viser opslag fra marts, 2013

Skal vi ikke vende alt på hovedet?

Hovedet har været rigtig tungt den sidste uges tid. Følelsen af at have en hat på hovedet, der sidder og trykker. En hat der skærmer for lyset. En nedtrykthed i mig uden jeg vidste, hvad det var, eller hvor det kom fra. Den var der bare! Alt var tungt, og jeg var så træt, at jeg kunne sove hele tiden. Humøret var ikke i top, og jeg forsøgte at være glad, men jeg kunne bare ikke. Det var næsten som om, jeg var tilbage dengang, jeg var sygemeldt med stress, men også kun næsten. Måske var det fordi foråret viste sit smukke ansigt for noget tid siden, og så kom vinteren tilbage, og lagde en dæmper på mit humør og sind. Eller også er det, fordi jeg har nogle tanker og møder, der fylder rigtig meget lige nu, og som påvirker mig. Jeg bruger uforholdsmæssigt meget energi på det, men det er nødvendigt for mig lige nu, og jeg gør det gerne. Dog har jeg bemærket, at mange andre har haft det på samme måde - samtidig med mig! - og jeg tænker, om det er noget i "luften" eller energier