Fra inderst til yderst...

Flere gange i de 13 år, jeg har været mor, har jeg oplevet, at mine drenge, som er særligt sensitive, bliver opfattede som pivede eller for sarte, og de er mange gange ikke blevet forstået i deres følsomme side. De er måske ikke rigtige drenge, vil nogen sige, men jeg synes jo, at de er helt perfekte, som de er. Det kan godt være, at de udtrykker deres smerter eller følelser ofte, fordi de mærker dem stærkere end andre måske gør. Det gør vel ikke, at de skal holde op med at skabe sig, som de kan få at vide. Eller fordi de føler sig drillet eller udenfor, så skal de ikke bare lade være med at være så pjattet og komme ind i kampen. Følelserne er jo reelle nok, men mange forstår ikke, at der skal så uendeligt lidt til at disse børn føler sig hørt, forstået og elsket. Bare det, at du tager dig tid til at høre på deres følelse eller smerte gør, at de måske ikke så hurtigt igen kommer og vil fortælle noget igen. Det er måske et råb om hjælp til at komme videre i dagen. I sted

"Mig??? Aldrig i livet" ville jeg have sagt for 5 år siden, hvis du spurgte, om jeg endte i en konflikt med min eksmand, men ikke desto mindre skete det for 4 år siden. Jeg var stolt af, at vi var forældre, der kunne finde ud af at tale sammen og samarbejde, og som faktisk hjalp hinanden med at være forældre til vores to fælles vidunderlige drenge. Jeg følte, at jeg havde verdens bedste eksmand, fordi jeg hørte så meget om dumme ekser på singleplus.dk, som er et netværk for singler med børn. Her var virkelig meget mudderkast og negative følelser over for ekserne, som slet ikke blev forstået. Jeg forstod aldrig, hvorfor de ikke kunne finde ud af det, og hvorfor de ikke bare lagde stridsøksen for børnenes skyld. Jeg så kampe der varede flere år, og hvor Statsforvaltningen var involveret i de mindste detaljer omkring børnene. Jeg rystede på hovedet... men var lykkelig for, at det ikke var mig, der havde det sådan.  Flere i det netværk var ude i, at der var retssager omkr