Fra inderst til yderst...

Længe har det været psyken og sindet, der er blevet motioneret, og kroppen har fået lov til at være krop… måske er den blevet lidt glemt, og nu skriger den simpelthen på opmærksomhed, for ligesom jeg nærmer mig de 40 år, kan jeg godt se, at jeg ikke længere bare kan se tiden an, for så går det helt galt. Maven er simpelthen blevet for dellet, og røven er blevet godt fyldig! Jeg ved godt, at jeg har født to børn, og at jeg er kommet op i en alder, hvor man måske kan forvente, at man ikke længere ligner én på 20, men alligevel er der grænser for, hvad jeg selv kan holde ud at se på. Og længe har jeg ikke motioneret, fordi jeg har været for magelig, men i de sidste par år har jeg tænkt på, at jeg faktisk rigtig gerne ville motionere, så jeg kunne komme i gang med kroppen, men jeg har ikke formået at holde det, jeg var startet på. Jeg elsker at gå, men får det ikke gjort, men nu har jeg forpligtet mig selv til at komme i gang med at gå ved at tilmelde mig Ladywalk i København den

Engang var det sådan for mig, at jeg havde svært ved at indgå i relationer med andre hunkøn. Det startede allerede dengang, jeg var pige, hvor mange piger havde slyngveninder, og jeg ønskede mig sådan, at jeg kunne få eller være slyngveninde med en anden pige, men jeg opdagede, at jeg ikke var god til at begå mig blandt andre piger. Måske var det ikke kun mig, men jeg havde mange oplevelser, hvor jeg følte mig udenfor eller ikke god nok til at være helt tæt med andre. Jeg var altid tredjehjulet og den, der kun blev valgt til, når en anden blev valgt fra i eksisterende relationer – eller det er i hvert fald min oplevelse. At være venner med hankøn har været meget lettere for mig, fordi en spade var en spade. De spil kvinder eller piger kan have, er jeg ikke god til. Det er jeg fortsat ikke, men dengang jeg var barn, forsøgte jeg, og det endte med, at jeg ikke var mig selv, men jeg forsøgte at være noget, som jeg troede, at de andre piger kunne lide. Jeg kunne lide det samme som de