Opslag

Viser opslag fra januar, 2013

Pay It Forward – for dem med overskud?

På én af mine facebookvenners væg så jeg et kædebrev med Pay It Forward, som, til dem der ikke kender det, er et amerikansk fænomen, hvor man laver en god gerning for én person, og så skal modtageren så gøre en god gerning for en anden, og sådan fortsætter det. Formålet er, at sprede så meget glæde som overhovedet muligt, gætter jeg på, uden at jeg har læst helt op på det. Egentlig kan jeg rigtig godt lide tanken, for jeg ønsker også at andre får glæde i deres liv, og jeg er helt vild med tanken om at gøre noget for et andet menneske. Så langt så godt. Men i det kædebrev jeg læste stod der, at personen, der postede kædebrevet på sin facebookvæg, ville gøre fem ting for de mennesker, der først kommenterede på den statusopdatering, og jeg blev først rigtig glad og tænkte ”Fedt!”, og var lige ved at hoppe på, da jeg selv nogle gange har brug for, at nogen vil glæde mig, men så læste jeg lige det sidste afsnit, hvor der stod, at det var på betingelse af, at jeg selv postede det p