Det var så det eventyr...
Så skete det, jeg nok godt har vist hele tiden.... Den gamle kærlighed, jeg har mødt igen, brast... men ikke brast som at jeg er sønderknust, men der er en vis tristhed alligevel, og det kom bag på mig, at det var nu!
Forholdet nåede aldrig de højder, det har været før, og jeg tror, at vi måske igen har levet på drømmen om det, der kunne være... men nu er jeg afklaret i forhold til den mand, og jeg ser det som om, at ringen er sluttet.
Igen formåede han at røre en masse i mig, som var dejligt for mig at mærke. Jeg mærkede eventyret igen, og jeg mærkede healing... tanken om at leve som en fri fugl, som jeg har forestillet mig, at det ville være, men det matchede bare ikke helt alligevel den Mia, som jeg er indeni.
I går var jeg i byen med mine skønne venner, og jeg tænkte faktisk på, at jeg ikke kunne kombinere mit liv, som jeg er så glad for, med hans. Og jeg har ofte tænkt på sangen, som Big Fat Snake synger... "You're an appel and I'm an orange, we're incompatible....", og det er sådan jeg ser mit forhold til den mand.
Jeg havde svært ved at forestille ham sammen med mine venner. Lysten til at tage ham med til mine venner, var ikke særlig stor, fordi jeg ikke kunne se det for mig. Så det i sig selv er en stor indikator på, at det ikke er holdbart.
Dog er der et meget specielt bånd, og vi giver hinanden en masse, men det skal ikke være som kærester, for det går ikke. De gange jeg har mødt ham, har jeg oplevet, at jeg har haft behov for at mærke kærlighed og for at blive healet i forhold til følelser, og det er sket, og jeg håber, at han også har fået noget ud af at være sammen med mig. Men mon dog ikke, for vi får altid noget med i et forhold med en anden.
Men nu vil jeg lukke den bog, og sige snip, snap, snude... nu er det eventyr ude... Tip tap tønde... så kan et nyt begynde!
Forholdet nåede aldrig de højder, det har været før, og jeg tror, at vi måske igen har levet på drømmen om det, der kunne være... men nu er jeg afklaret i forhold til den mand, og jeg ser det som om, at ringen er sluttet.
Igen formåede han at røre en masse i mig, som var dejligt for mig at mærke. Jeg mærkede eventyret igen, og jeg mærkede healing... tanken om at leve som en fri fugl, som jeg har forestillet mig, at det ville være, men det matchede bare ikke helt alligevel den Mia, som jeg er indeni.
I går var jeg i byen med mine skønne venner, og jeg tænkte faktisk på, at jeg ikke kunne kombinere mit liv, som jeg er så glad for, med hans. Og jeg har ofte tænkt på sangen, som Big Fat Snake synger... "You're an appel and I'm an orange, we're incompatible....", og det er sådan jeg ser mit forhold til den mand.
Jeg havde svært ved at forestille ham sammen med mine venner. Lysten til at tage ham med til mine venner, var ikke særlig stor, fordi jeg ikke kunne se det for mig. Så det i sig selv er en stor indikator på, at det ikke er holdbart.
Dog er der et meget specielt bånd, og vi giver hinanden en masse, men det skal ikke være som kærester, for det går ikke. De gange jeg har mødt ham, har jeg oplevet, at jeg har haft behov for at mærke kærlighed og for at blive healet i forhold til følelser, og det er sket, og jeg håber, at han også har fået noget ud af at være sammen med mig. Men mon dog ikke, for vi får altid noget med i et forhold med en anden.
Men nu vil jeg lukke den bog, og sige snip, snap, snude... nu er det eventyr ude... Tip tap tønde... så kan et nyt begynde!
Kommentarer
Send en kommentar