Fra inderst til yderst...

Helt ærligt ved jeg ikke, hvordan jeg ønsker at være som kvinde. Indtil nu har jeg nok udlevet en del af mit liv som den pige, der ikke fik opmærksomhed. I hvert fald når det gælder mit tøj. Jeg er gået efter det mest farverige og det som ingen andre havde, så jeg kunne skille mig ud. Jeg havde brug for at adskille mig fra min mors stil, for hun har altid prøvet at prakke mig hendes stil på, og jeg har altid ikke kunnet lide hendes stil, for det var slet ikke den, jeg var indeni. Jeg har gjort oprør imod hendes måde at se mig på. Hver gang hun var med ude og købe tøj viste hun mig tøj, som hun syntes, at jeg skulle have på, og jeg valgte altid det stik modsatte, fordi jeg nægtede at være som hende og at se ud som hende, for for mig at se var hun meget konet i sin stil. Så efter jeg er blevet voksen har jeg nok også fortsat den stil med ikke at ville ligne min mor - helt ubevidst, og jeg har haft svært ved at finde mig selv i det. Og lige nu da jeg for alvor er ved at nå ind til

I går sad jeg nede på stranden, efter at jeg havde afleveret mine drenge i skole. Tanken var, at jeg bare lige skulle derned og trække vejret dybt og bare være ved vandet, fordi jeg ved, at det nærer mig. Da jeg sidder dér på bænken og slapper af, kommer der en masse tanker, som virkelig bliver til en indsigt for mig. Måske har jeg hørt det fra andre før, men det virker først på mig, når jeg selv "opdager" det og mærker det på egen krop. Faktisk kan jeg ikke huske helt, hvor det startede, men jeg funderede over det med alle de forskellige mennesker, der deler deres visdom, som var det sandheden for alle mennesker. Mennesker, som jeg har set meget op til, og måske i virkeligheden idoliseret en smule. Det er både danske og udenlandske personer. Ofte har disse personer ramt noget i mig, og jeg har tænkt, at jeg ville være som dem og bruge deres metoder. Sætninger som "Du skal bare være i nuet", "Alt er kærlighed", "Du skal bare være i kærligheden&q