På vej mod drømmen....

Så står jeg her... Jeg har lige sagt mit ellers så gode job op, er sygemeldt med stress og ved ikke lige, hvad jeg skal med mit liv.

Alligevel ved jeg, at det hele nok skal løse sig, fordi jeg kan mærke, at det var det helt rigtige for mig at sige op. Noget jeg har prøvet mange gange tidligere i mit liv, når jeg kunne mærke, at det ikke længere var et sted for mig. Det samme skete her, hvor jeg oplevede, at mine værdier ikke stemte overens med arbejdspladsen, som jeg ellers havde troet fra start, og jeg oplevede et urimeligt pres.

Det er lidt mærkeligt at tænke på, at jeg for 1 år siden bare var ellevild med mit job. Et job, som bare passede til mig, fordi jeg er vild med at arbejde med børn og unge. Det giver mig en stor glæde og tilfredsstillelse at arbejde med dem, især hvis jeg kan se, at jeg gør en forskel. Rammerne var bare ikke i orden for mig.

Flere har spurgt mig, om jeg ikke bare kunne være sygemeldt og så vente på at blive fyret, men det ville bare gøre mig mere stresset, for tanken om at skulle til møde hver 14. dag og vide, at jeg ikke skulle være der, og samtidig skulle sidde og lægge planer for fremtiden derude, kunne jeg slet ikke have. Jeg vidste, at hvis jeg skulle komme mig hurtigere, så skulle jeg sige op, så jeg ikke havde jobbet hængende over hovedet.

Og selvom det kan være stressende at tænke på, hvad jeg så skal, så har jeg en eller anden form for ro, for jeg ved, at jeg kan få et job når som helst, for jeg er ikke bange for at gå ud og få mig et job, som måske ikke lige passer til min uddannelse. Jeg ved, at jeg har et par uddannelser at falde tilbage på, hvis det skal være, og jeg kan altid blive vikar.

Men allerhelst vil jeg gå efter min drøm, og jeg kan mærke, at drømmen er rykket nærmere, efter jeg har sagt op. Jeg mærker, at jeg bliver inspireret, og jeg mærker en gnist, når jeg tænker på, at jeg skal skabe noget nyt for mig selv.

Men derfor er jeg ikke 100% fit for fight, for det tager tid at komme sig oven på sådan en sygemelding, og jeg kan mærke, at jeg har meget brug for hvile og afslapning.

Jeg tænker meget på, hvad det er, jeg skal i gang med, og jeg ved, at jeg nu skal have fokus på, at jeg skal arbejde med noget, der er nærer mig. Noget, hvor jeg føler stor glæde og livslyst... Noget, hvor jeg kombinere flere ting, jeg kan lide at lave. Det ved jeg allerede nu, men hvor det ender. Det må tiden vise... 

Så det er en lidt underlig fase lige nu, hvor jeg føler, at jeg er på vej fra noget, som ikke duer for mig længere til noget, som virkelig er mig... 

Jeg kan mærke, at efter sommerferien, så er der en følelse af frihed og at noget nyt begynder for mig. Jeg glæder mig - også til processen i at skabe noget. Det er næsten det sjoveste for mig.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Jeg slipper familiekontrakterne...

Jeg har længe haft svært ved at mærke mig selv helt, fordi der har været meget arbejde, eller jeg har skullet være noget for nogen, men i disse tider med Corona-krisen har jeg tiden til at mærke mig selv, og det må jeg sige, at jeg får gjort på flere planer. Rent fysisk mærker jeg min krop, der trænger til en meget kærlig hånd. Den er meget usmidig, og bliver hurtig øm ved den mindste motion. Derudover har jeg haft hovedpine i over en uge, og jeg tænker, at det er noget i ryggen, der sidder i klemme, som går op og laver balladen. Men det er jo ikke til at få behandlinger nogle steder lige nu, så jeg prøver med massage fra min kæreste og fjernhealinger, og jeg synes, at det går fremad. Jeg mærker også meget på det psykiske plan. Følelserne fylder rigtig meget og spænder fra frygt til taknemmelighed og kærlighed. Da jeg har så meget tid, har jeg også muligheden for at se på de overbevisninger, jeg render rundt med, og som måske spænder ben for mig i dagligdagen. Jeg har fået øje
Læs mere

Jeg vil turde stå i min kraft og blive elsket

Det sidste halvandet år har jeg været single, og jeg har virkelig haft svært ved tanken om at skulle have en kæreste. Ti skridt fra livet og ikke længere, er det som jeg har praktiseret. Mine øjne har jeg slået ned, når jeg talte med en mand, hvor han kunne misforstå min øjenkontakt, som tidligere er blevet forstået som, at jeg ville mere end blot en samtale og være interesseret i at lytte til det menneske, jeg sad overfor. Jeg mærker, at jeg igen får lyst til at have en mand ved min side, og samtidig oplever jeg, at jeg er enormt sårbar og nok også lidt bange for, når det sker. Det er trods alt anden gang, jeg går fra en mand, som jeg har boet med, og jeg kan da ikke lade være med at tænke på, om jeg ender i samme type relation igen. Det var jo ikke derfor, jeg gik. Snarere tvært imod, for jeg vil noget helt andet. Jeg har isoleret mig fra det sociale liv af flere årsager. Dels fordi jeg har min ene søn hver dag, og dels fordi jeg ikke har orket at se mennesker og slet ikke dates
Læs mere

Afhængig af koldskål?

Hvad er det, der gør, at jeg gang på gang spiser koldskål, når jeg godt ved, at jeg får det rigtig skidt af det? Udover at få hovedpine og kvalme, bliver jeg også så træt, at jeg skal sove på stedet, fordi kroppen lige skal fordøje det, jeg ikke helt tåler. Det er ikke det eneste, jeg bliver ved med at putte i munden, som jeg ikke tåler. Der ryger hurtigt cola, is og chokolade ned, helt uden at jeg tænker videre over det. Problemet er, at jeg synes, at det smager godt, men når jeg har haft perioder med diæt, har jeg ikke haft behov for det, men jeg kan ikke finde ud af at være på diæt lige nu. Når jeg følelsesmæssigt bliver lidt presset, så har jeg en større tendens til at putte søde sager i munden. Afhængighed er, hvad det er! Og det har jo en årsag. I min familie har man hygget med at puttet søde sager i munden. Når der skulle hygges, skulle vi lige have en kage eller andet, der var sødt. Noget som mange sikkert kan nikke genkendende til, men hvorfor er det lige, at vi ikke k
Læs mere