Hvem er du?
Hvem er du? Sådan blev jeg spurgt for ikke så længe siden af en mand ved navn Anthony Darkstone Brook, da han var i Danmark. Svaret kom ikke lige med det samme, for jeg var ikke lige klar over, hvem jeg egentlig selv var, altså sådan helt ind i sjælen, og jeg er ikke sikker på, at jeg egentlig fik svaret.
Svaret har jeg ledt efter længe. Da jeg var 30 år, var jeg hos en håndlæser, der fortalte mig, at når jeg var omkring 40-42 år, så ville jeg føle mig følelsesmæssig frigjort, og det ville være dér, hvor jeg virkelig levede mit liv helt frit. Følelsen af den frihed har jeg søgt efter lige siden. Det har været årsagen til, at jeg har været så søgende, som jeg har. Eller én af årsagerne. For jeg ville så gerne være fri og bare leve mit liv fuldt ud.
Når jeg ser tilbage på de sidste 12 år, så har det virkelig været personlig udvikling, der har stået på programmet og med det mener jeg ikke, at jeg har læst mange spirituelle bøger eller taget på mange kurser for at udvikle mig. Jeg har bare levet det liv, jeg nu engang havde med alle de udfordringer, jeg har haft, som har lært mig en masse om livet. Så meget, at jeg kan sætte mig i mange andres sted, for jeg har selv været der. Og det har givet mig en styrke, men det er også kun blevet til en styrke, fordi jeg valgte, at jeg ville igennem og at det skulle blive en styrke.
Troen på, at der er noget bedre til mig, har drevet mig. Tanken om at mit liv bare skulle være rutiner i hverdagen, og at hver dag stort set skulle se ens ud, har fået mig til at løbe i en helt anden retning, for jeg ville dø indvendig, hvis det er sådan mit liv skulle se ud. Jeg har brug for en varieret hverdag, hvor det jeg laver skal give mening.
Jeg har dog også læst spirituelle bøger, og taget to uddannelser, der var afgørende for mit liv og mit fremtidige virke. Den ene til clairvoyant rådgiver, hvor jeg fik kontakt med mine egne følelser og den åndelige verden, og så uddannelsen til terapeut, hvor jeg er ved at færdiggøre den nu ved at skulle have diplomet.
Samtidig har jeg mødt en masse spændende mennesker, der har inspireret mig på den ene eller den anden måde, og jeg har også mødt en masse mennesker, der har skulle lære mig noget på andre måder, hvor jeg blev udfordret.
Jeg har truffet mange store beslutninger, som har været svære at træffe, men jeg er glad for, at jeg havde modet og tilliden til, at jeg nok skulle klare det, for det er disse valg, der har givet mig den læring/erfaring, som jeg har haft brug for. Jeg har også gjort mennesker kede af det,og det har været det sværeste i det hele, men jeg vidste, at jeg ikke kunne gøre det anderledes, fordi jeg ellers selv ville visne og blegne, og målet var et helt andet. At blomstre, sprudle og leve livet fuldt ud, som den jeg er.
I weekenden var jeg på kursus for at kunne få diplomet som terapeut, og det var virkelig dybe processer, jeg kom igennem, og én af øvelserne handlede om, at skulle finde ud af, hvem man er dybest inde. Altså hvem man er på sjæleplan og hvem man så i virkeligheden er under alle de andre følelser, som i bund og grund er illusioner. Lige præcis i den sidste øvelse, fandt jeg ud af, hvem jeg er... Det var sgu stort.
Ordene og følelserne er nogle, jeg aldrig ville have brugt om mig selv, for jeg synes, at de er så store, så det er svært at sige det højt. Jeg ved ikke, om det er janteloven, der spiller ind her, men jeg var virkelig overvældet, og samtidig kom det ikke helt bag på mig. Der skete virkelig et skift i min energi, og jeg mærkede det som et gennembrud. Det gennembrud, jeg har længtes efter, siden jeg var 30 år og fik en håndlæsning.
Jeg ved også nu, hvem jeg ikke er. Jeg er ikke hende, der føler sig ufri, fanget, vred, irriteret, skyldig, skamfuld og alt det andet, som jeg kan føle mig, men som blot er en masse "erfaringer", jeg har med i bagagen pga. mine oplevelser igennem livet. De er en del af mig som alt det andet, og følelserne skal ikke negligeres, men tages alvorligt.
Nu kan jeg agere ud fra den viden/følelse, for jeg har noget, jeg gerne vil bruge den til, men det kommer der mere om senere....
Jeg er bare glad for, at jeg nu kan svare på, hvem jeg er, hvis jeg bliver spurgt en anden gang... Men det er ikke alle, der får svaret, for de kan selv mærke det....
Men hvem er du?
Svaret har jeg ledt efter længe. Da jeg var 30 år, var jeg hos en håndlæser, der fortalte mig, at når jeg var omkring 40-42 år, så ville jeg føle mig følelsesmæssig frigjort, og det ville være dér, hvor jeg virkelig levede mit liv helt frit. Følelsen af den frihed har jeg søgt efter lige siden. Det har været årsagen til, at jeg har været så søgende, som jeg har. Eller én af årsagerne. For jeg ville så gerne være fri og bare leve mit liv fuldt ud.
Når jeg ser tilbage på de sidste 12 år, så har det virkelig været personlig udvikling, der har stået på programmet og med det mener jeg ikke, at jeg har læst mange spirituelle bøger eller taget på mange kurser for at udvikle mig. Jeg har bare levet det liv, jeg nu engang havde med alle de udfordringer, jeg har haft, som har lært mig en masse om livet. Så meget, at jeg kan sætte mig i mange andres sted, for jeg har selv været der. Og det har givet mig en styrke, men det er også kun blevet til en styrke, fordi jeg valgte, at jeg ville igennem og at det skulle blive en styrke.
Troen på, at der er noget bedre til mig, har drevet mig. Tanken om at mit liv bare skulle være rutiner i hverdagen, og at hver dag stort set skulle se ens ud, har fået mig til at løbe i en helt anden retning, for jeg ville dø indvendig, hvis det er sådan mit liv skulle se ud. Jeg har brug for en varieret hverdag, hvor det jeg laver skal give mening.
Jeg har dog også læst spirituelle bøger, og taget to uddannelser, der var afgørende for mit liv og mit fremtidige virke. Den ene til clairvoyant rådgiver, hvor jeg fik kontakt med mine egne følelser og den åndelige verden, og så uddannelsen til terapeut, hvor jeg er ved at færdiggøre den nu ved at skulle have diplomet.
Samtidig har jeg mødt en masse spændende mennesker, der har inspireret mig på den ene eller den anden måde, og jeg har også mødt en masse mennesker, der har skulle lære mig noget på andre måder, hvor jeg blev udfordret.
Jeg har truffet mange store beslutninger, som har været svære at træffe, men jeg er glad for, at jeg havde modet og tilliden til, at jeg nok skulle klare det, for det er disse valg, der har givet mig den læring/erfaring, som jeg har haft brug for. Jeg har også gjort mennesker kede af det,og det har været det sværeste i det hele, men jeg vidste, at jeg ikke kunne gøre det anderledes, fordi jeg ellers selv ville visne og blegne, og målet var et helt andet. At blomstre, sprudle og leve livet fuldt ud, som den jeg er.
I weekenden var jeg på kursus for at kunne få diplomet som terapeut, og det var virkelig dybe processer, jeg kom igennem, og én af øvelserne handlede om, at skulle finde ud af, hvem man er dybest inde. Altså hvem man er på sjæleplan og hvem man så i virkeligheden er under alle de andre følelser, som i bund og grund er illusioner. Lige præcis i den sidste øvelse, fandt jeg ud af, hvem jeg er... Det var sgu stort.
Ordene og følelserne er nogle, jeg aldrig ville have brugt om mig selv, for jeg synes, at de er så store, så det er svært at sige det højt. Jeg ved ikke, om det er janteloven, der spiller ind her, men jeg var virkelig overvældet, og samtidig kom det ikke helt bag på mig. Der skete virkelig et skift i min energi, og jeg mærkede det som et gennembrud. Det gennembrud, jeg har længtes efter, siden jeg var 30 år og fik en håndlæsning.
Jeg ved også nu, hvem jeg ikke er. Jeg er ikke hende, der føler sig ufri, fanget, vred, irriteret, skyldig, skamfuld og alt det andet, som jeg kan føle mig, men som blot er en masse "erfaringer", jeg har med i bagagen pga. mine oplevelser igennem livet. De er en del af mig som alt det andet, og følelserne skal ikke negligeres, men tages alvorligt.
Nu kan jeg agere ud fra den viden/følelse, for jeg har noget, jeg gerne vil bruge den til, men det kommer der mere om senere....
Jeg er bare glad for, at jeg nu kan svare på, hvem jeg er, hvis jeg bliver spurgt en anden gang... Men det er ikke alle, der får svaret, for de kan selv mærke det....
Men hvem er du?
Kommentarer
Send en kommentar