Gode råd - mere forvirring end gavn

Lige nu står jeg i en situation, hvor jeg hurtigt kan komme til at blive usikker på, hvilken vej jeg skal gå. Der er mange ubekendte, og jeg bliver ofte i tvivl, om jeg går i den rigtige retning.

Når jeg taler om det med andre, så er der mange, der har en masse velmenende råd og tanker om, hvad der er bedst for mig, og jeg sluprer dem i mig, når jeg lige får dem, fordi jeg tror, at det er det rigtige for mig. Det er kun, når jeg er i tvivl, at jeg gør det, for jeg kan ikke mærke mig selv, når jeg er dér.

Men i stedet for at det beroliger mig, som jeg ved er hensigten, så bliver jeg endnu mere forvirret og usikker når jeg tager rådene til mig, for det er ikke kommet inde fra mig selv.

Når man giver råd, og det gør jeg også selv, så kommer rådene fra nogle erfaringer, man selv har med sig i livet, og måder man har tacklet lignende situationer på, men det er slet ikke sikkert, at det råd er det, der skal til for at løse problematikken. Måske skal man i den helt anden retning.

Samtidig har rådgiveren slørede briller på, og jeg har oplevet, at de råd jeg nogle gange får, faktisk slet ikke passer til mig selv, men til den der kommer med rådene. Faktisk er jeg nogle gange bare et spejl for det andet menneske, og så kan rådet bruges af rådgiveren selv.

Det er lidt underligt, og jeg har den seneste tid fået mange gode råd, og jo flere jo mere forvirret bliver jeg. I stedet skal jeg blive helt stille med mig selv, for jeg ved jo godt, at jeg selv indeholder alle svarene til min lykke. Det handler om at lytte og bliver helt stille og nærværende med mig selv.

Så det vil jeg gøre nu... for jeg har brug for råd - fra mig selv :) Så naturen kalder!

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Jeg slipper familiekontrakterne...

Jeg har længe haft svært ved at mærke mig selv helt, fordi der har været meget arbejde, eller jeg har skullet være noget for nogen, men i disse tider med Corona-krisen har jeg tiden til at mærke mig selv, og det må jeg sige, at jeg får gjort på flere planer. Rent fysisk mærker jeg min krop, der trænger til en meget kærlig hånd. Den er meget usmidig, og bliver hurtig øm ved den mindste motion. Derudover har jeg haft hovedpine i over en uge, og jeg tænker, at det er noget i ryggen, der sidder i klemme, som går op og laver balladen. Men det er jo ikke til at få behandlinger nogle steder lige nu, så jeg prøver med massage fra min kæreste og fjernhealinger, og jeg synes, at det går fremad. Jeg mærker også meget på det psykiske plan. Følelserne fylder rigtig meget og spænder fra frygt til taknemmelighed og kærlighed. Da jeg har så meget tid, har jeg også muligheden for at se på de overbevisninger, jeg render rundt med, og som måske spænder ben for mig i dagligdagen. Jeg har fået øje
Læs mere

Jeg vil turde stå i min kraft og blive elsket

Det sidste halvandet år har jeg været single, og jeg har virkelig haft svært ved tanken om at skulle have en kæreste. Ti skridt fra livet og ikke længere, er det som jeg har praktiseret. Mine øjne har jeg slået ned, når jeg talte med en mand, hvor han kunne misforstå min øjenkontakt, som tidligere er blevet forstået som, at jeg ville mere end blot en samtale og være interesseret i at lytte til det menneske, jeg sad overfor. Jeg mærker, at jeg igen får lyst til at have en mand ved min side, og samtidig oplever jeg, at jeg er enormt sårbar og nok også lidt bange for, når det sker. Det er trods alt anden gang, jeg går fra en mand, som jeg har boet med, og jeg kan da ikke lade være med at tænke på, om jeg ender i samme type relation igen. Det var jo ikke derfor, jeg gik. Snarere tvært imod, for jeg vil noget helt andet. Jeg har isoleret mig fra det sociale liv af flere årsager. Dels fordi jeg har min ene søn hver dag, og dels fordi jeg ikke har orket at se mennesker og slet ikke dates
Læs mere

Kroppen sagde: Jeg er TRÆÆÆÆÆT!!!!!!

I mange år har jeg været fokuseret på at udvikle mine spirituelle evner og mit intellekt. Kroppen har blot været der, og har ikke fået meget fokus. Jeg har godt kunne mærke, at den var træt en gang imellem, men jeg valgte at køre på alligevel. I 10 år har min krop været i alarmberedskab pga. diverse kriser, hjernerystelse, stress og depression, og her fik kroppen slet ikke et ben til jorden, for her skulle jeg blot overleve, og jeg proppede mig selv med sukker – særligt cola for at holde ud. I december 2018 valgte jeg at stoppe med at spise sukker, hvede og mælkeprodukter, da jeg fra tidligere har vidst, at det ikke er godt for mig og min krop. Jeg vidste, at det ville give mig mere energi og at jeg ville føle mig meget bedre tilpas i min krop. At jeg så også har tabt mig er en biting, som jeg også er glad for. Nu skulle der fokus på kroppen, for den er i den grad blevet negligeret. Det er gået supergodt med at droppe de tre fødevarer i dagligdagen. Overraskende nemt, men j
Læs mere