Min comfort zone, min spændetrøje...

I dag på stranden sad jeg og tænkte over mit liv, som det ser ud lige nu. Jeg siger farvel til job, kæreste og bolig, og står nu og skal starte helt på ny, men det skræmmer mig ikke, for jeg mærker en ro inderst inde, som gør mig tryg. Jeg har tillid til, at jeg er på rette vej, og at jeg gør det helt rigtige.

Mange forstår ikke helt mine valg, og jeg kan godt forstå, at det kan være svært, når man ser det udefra, for jeg dropper al min sikkerhed til fordel i det, som kan se usikkert og utrygt ud. For hvor skal hun mon bo, har hun penge nok, hvad med arbejde og kæreste? Helt ærligt, er hun ved sine fulde fem.

Jeg går efter det, der føles helt rigtigt i mit hjerte, og som synger min sjæls sang, for nu er tiden kommet for mig til at være helt tro mod mig selv, for jeg har en opgave, der skal gøres. En opgave, som jeg ikke selv er helt sikker på endnu, men jeg har jo for længst beskrevet min drøm, og det er den, jeg stiler mod. Jeg vil være selvstændig erhvervsdrivende, så jeg kan lave de ting, der får det til at boble i maven, og det tror jeg på, at jeg kommer til. 

Efter at have prøvet så mange forskellige jobs, og jeg har taget flere uddannelser, er jeg slet ikke nervøs for, om jeg skal finde mig et job, for tidligere i mit liv var jeg ofte kontorvikar, og jeg elskede den frihed, der var i det, og det er jeg stødt ind i igen, altså det med at have føle den frihed igen, og jeg kan jo altid være kontorvikar, lærervikar eller andet.... Og faktisk er det ikke titler eller status, jeg går op i, men jeg leder efter det, der giver mig glæde og energi i stedet for at dræne mig. Jeg vil stå op og morgenen og glæde mig til at skulle i gang med dagens opgaver.

Jeg har et coverbillede, hvor der står, at jeg vil have et liv, som jeg ikke behøver ferie fra, og det er mit mål. Jeg vil lave ALT det, jeg har lyst til og finder glæde ved. Det bliver nok en masse forskellige ting, men det gør det bare endnu mere interessant for mig. Jeg ved, at jeg vil arbejde med børn, og jeg ved også, at jeg vil bruge min clairvoyance på én eller anden måde, så jeg kan vejlede andre i at gå deres vej. Jeg kan også lave hjemmesider til iværksættere, som ikke selv kan overskue det, for det finder jeg også stor glæde ved, fordi det er den kreative side af mig, der kommer i spil der.

Så der er mange ting i gang lige nu.... og jeg er helt rolig. Jeg følger mit hjertes guidning et skridt af gangen, og det virker, men det er nødvendigt for mig, at jeg kan være helt stille for mig selv, så jeg kan høre, hvad hjertet siger, så jeg tager på stranden næsten hver dag. Her tænker jeg så klart, og jeg føler, at jeg bliver renset.

Så i dag, da jeg sad på stranden og kiggede ud over vandet, kom jeg i tanke om, at ofte i mit liv er blevet i min comfort zone for at føle mig tryg, men lige i det sekund jeg tænkte på det, gik det op for mig, at min comfort zone også er en spændetrøje for mig. For jeg bremser mig selv i mit livs udfoldelse, hvis jeg bliver i comfort zonen, og jeg dør langsomt inden i ved at være der.

Lige nu har jeg placeret mig uden for comfort zonen, og jeg mærker, at jeg føler mig i live... Jeg ved, at jeg har fat i den lange ende, selvom det kan se ud som om det er kamikaze-forsøg, jeg har gang i, men det er blot, at jeg er hoppet ud af min comfort zone for at kunne føle mig fri og levende....

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Jeg slipper familiekontrakterne...

Jeg har længe haft svært ved at mærke mig selv helt, fordi der har været meget arbejde, eller jeg har skullet være noget for nogen, men i disse tider med Corona-krisen har jeg tiden til at mærke mig selv, og det må jeg sige, at jeg får gjort på flere planer. Rent fysisk mærker jeg min krop, der trænger til en meget kærlig hånd. Den er meget usmidig, og bliver hurtig øm ved den mindste motion. Derudover har jeg haft hovedpine i over en uge, og jeg tænker, at det er noget i ryggen, der sidder i klemme, som går op og laver balladen. Men det er jo ikke til at få behandlinger nogle steder lige nu, så jeg prøver med massage fra min kæreste og fjernhealinger, og jeg synes, at det går fremad. Jeg mærker også meget på det psykiske plan. Følelserne fylder rigtig meget og spænder fra frygt til taknemmelighed og kærlighed. Da jeg har så meget tid, har jeg også muligheden for at se på de overbevisninger, jeg render rundt med, og som måske spænder ben for mig i dagligdagen. Jeg har fået øje
Læs mere

Jeg vil turde stå i min kraft og blive elsket

Det sidste halvandet år har jeg været single, og jeg har virkelig haft svært ved tanken om at skulle have en kæreste. Ti skridt fra livet og ikke længere, er det som jeg har praktiseret. Mine øjne har jeg slået ned, når jeg talte med en mand, hvor han kunne misforstå min øjenkontakt, som tidligere er blevet forstået som, at jeg ville mere end blot en samtale og være interesseret i at lytte til det menneske, jeg sad overfor. Jeg mærker, at jeg igen får lyst til at have en mand ved min side, og samtidig oplever jeg, at jeg er enormt sårbar og nok også lidt bange for, når det sker. Det er trods alt anden gang, jeg går fra en mand, som jeg har boet med, og jeg kan da ikke lade være med at tænke på, om jeg ender i samme type relation igen. Det var jo ikke derfor, jeg gik. Snarere tvært imod, for jeg vil noget helt andet. Jeg har isoleret mig fra det sociale liv af flere årsager. Dels fordi jeg har min ene søn hver dag, og dels fordi jeg ikke har orket at se mennesker og slet ikke dates
Læs mere

Afhængig af koldskål?

Hvad er det, der gør, at jeg gang på gang spiser koldskål, når jeg godt ved, at jeg får det rigtig skidt af det? Udover at få hovedpine og kvalme, bliver jeg også så træt, at jeg skal sove på stedet, fordi kroppen lige skal fordøje det, jeg ikke helt tåler. Det er ikke det eneste, jeg bliver ved med at putte i munden, som jeg ikke tåler. Der ryger hurtigt cola, is og chokolade ned, helt uden at jeg tænker videre over det. Problemet er, at jeg synes, at det smager godt, men når jeg har haft perioder med diæt, har jeg ikke haft behov for det, men jeg kan ikke finde ud af at være på diæt lige nu. Når jeg følelsesmæssigt bliver lidt presset, så har jeg en større tendens til at putte søde sager i munden. Afhængighed er, hvad det er! Og det har jo en årsag. I min familie har man hygget med at puttet søde sager i munden. Når der skulle hygges, skulle vi lige have en kage eller andet, der var sødt. Noget som mange sikkert kan nikke genkendende til, men hvorfor er det lige, at vi ikke k
Læs mere