Farveløs... hvad sker der?

I mange år har jeg været meget farverig, hvor prikker og striber i forskellige farver var velkendt hos mig. Faktisk var jeg kendt for at være hende, der altid havde noget grønt på, og jeg havde enten en blå eller gul bil. Hvor er det lige blevet af?

Når jeg ser på min nuværende garderobe, så ser det meget mørkt ud, og så er der nogle enkelte ting, der er farvede, men det er ikke det der springer i øjnene, når jeg åbner mit klædeskab. Og når jeg ser på min bil, så er den grå, og jeg har virkelig svært ved at finde den på en stor parkeringsplads, fordi den ligner alle de andre.

I dag er det gået op for mig, at jeg igen har forsøgt at passe ind, så jeg har klædt mig og opført mig, så jeg kunne blive accepteret på jobbet, i mit forhold i samfundet og hos mig selv. Og jeg har valgt at klæde mig i afdæmpede farver mest de sidste par år, også fordi jeg egentlig ikke ville skille mig ud. Jeg ville ikke ses, og jeg skulle ikke være hende den mærkelige. Jeg var mærkelig nok i forvejen, når jeg kalder mig clairvoyant, og taler om alle de mærkelige ting, som jeg taler om.

Tidligere havde jeg intet problem med at skille mig ud, og på de tidspunkter i mit liv, hvor jeg har haft det allerbedst, har jeg været meget farvestrålende, og jeg gik rank afsted.

Noget af det hænger også sammen med, at jeg ikke har kunnet lide mig selv og min krop, og at jeg derfor ikke har haft lyst til at vække opmærksomhed på mig selv med en masse farver.

Men jeg savner at være farverig og sprudlende, hvor jeg bare har det skidesjovt, og hvor hver dag ikke ligner hinanden til forveksling. Jeg længes efter at være impulsiv, spontan, kreativ og nyde livet for fuld udblæsning.

Lige nu er jeg en sofakartoffel, der hviler ud efter en hård periode, men jeg vil ud af den trommerum, og komme i gang med at leve mit liv - mit livs eventyr, som venter på, at jeg skal tage fat på det.

Hvordan kommer jeg så i gang? Og hvordan tager jeg bare et lille skridt imod det? Jeg vil gå ned og træne i morgen, og så vil jeg købe de ternede bukser, jeg så i dag, hvis de ellers sidder godt på mig, og så vil jeg invitere min veninde på cafe i løbet af weekenden. Der lød startskuddet!

Jeg har allerede farvet mine tånegle pink, og købt et par limegrønne klipklappere med bling-bling på... og jeg føler mig allerede mere farverig, når jeg har dem på.... 

Og så glæder jeg mig til næste uges meditationsretræte på Kommunikationsakademiet, for jeg er sikker på, at det gør en forskel for mig at få mediteret med lyd igen.

Sådan!