At følge min drøm...

Lige nu ser tingene lidt tågede ud for mig, men jeg kan mærke min sjæls kalden på mig. Tiden er inde til, at jeg følger min drøm. En drøm, som jeg kun har troet var for de få, der var virkelig gode, og dermed ikke for mig, men hvad er det egentlig, at jeg har bildt mig selv ind? At jeg ikke var lige så god eller lige så meget værd, som dem der ser ud til at have succes?

Og hvad er succeskriteriet for mig? Tja... det er jo måske det, jeg ikke helt ved endnu, men jeg længes og søger efter noget, som giver mit liv mening. Alt det, jeg har været igennem i mit liv, må da kunne bruges til noget godt, som kan hjælpe andre. Én sagde engang til mig, at den bedste terapeut er den, der selv har været de fleste ting igennem, for først da kan man sætte sig ind i og forstå et andet menneskes oplevelse og følelser. Først da kan man spejle den anden. Det var kloge ord, som jeg tog til mig dengang, og som har hjulpet mig igennem de storme, jeg har været igennem.

Et eller andet sted har jeg vidst, at jeg skulle bruge det til noget. At det ikke bare var forgæves, at jeg skulle alt det møg igennem. Jeg fortsætter med at skulle igennem mørket, men jeg kender til det, og jeg er ikke længere hunderæd for det, for jeg ved, at der ALTID er lys for enden af tunnelen, men dermed ikke sagt, at jeg ikke har lyst til at holde pause fra det hele, eller bare ønske mig et helt andet sted hen. Det gør jeg bestemt!

Men tilbage til min drøm. Drømmen har altid været at gøre en forskel for andre mennesker. Altid har jeg hjulpet andre, andre har ofte søgt støtte og trøst hos mig, fordi jeg har en naturlig lyst til at hjælpe. Og det er også min største udfordring, for jeg giver, selvom jeg ikke har givet mig selv først, men det er min læring.

Det er ikke nyt at hjælpe andre, og jeg har også søgt jobs, hvor jeg skal gøre en forskel. Tidligere i mit liv var det hende, der skulle servicere andre som chefsekretær, koordinator eller andet, og senere i livet er det blevet til at være AKT-vejleder på en folkeskole, hvor jeg arbejder med de børn, der ikke trives. Her føler jeg, at jeg bliver brugt på den rigtige måde, og alligevel ikke...

Lige nu er jeg sygemeldt fra mit arbejde, fordi jeg er udmattet efter et hårdt år 2015, men det er også en kærkommen lejlighed til at se mit liv efter i sømmene, for er mit liv lige nu, som jeg drømmer om?

Jeg tænker tanker, og jeg mærker efter, selvom det er hundesvært, for når jeg står her udmattet og træt, kan jeg hurtigt komme til tænke i stedet for at mærke, og det får jeg ikke noget ud af. Jeg ved jo, at det er vigtigt, at beslutninger træffes med hjertet eller med den rigtige mavefornemmelse.

Men jeg har besluttet mig, at jeg skal gå efter min sjæls kalden... Tiden er inde til at jeg viser, hvem jeg er, og at jeg kommer i gang med det, som giver mit liv mening.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Jeg slipper familiekontrakterne...

Jeg har længe haft svært ved at mærke mig selv helt, fordi der har været meget arbejde, eller jeg har skullet være noget for nogen, men i disse tider med Corona-krisen har jeg tiden til at mærke mig selv, og det må jeg sige, at jeg får gjort på flere planer. Rent fysisk mærker jeg min krop, der trænger til en meget kærlig hånd. Den er meget usmidig, og bliver hurtig øm ved den mindste motion. Derudover har jeg haft hovedpine i over en uge, og jeg tænker, at det er noget i ryggen, der sidder i klemme, som går op og laver balladen. Men det er jo ikke til at få behandlinger nogle steder lige nu, så jeg prøver med massage fra min kæreste og fjernhealinger, og jeg synes, at det går fremad. Jeg mærker også meget på det psykiske plan. Følelserne fylder rigtig meget og spænder fra frygt til taknemmelighed og kærlighed. Da jeg har så meget tid, har jeg også muligheden for at se på de overbevisninger, jeg render rundt med, og som måske spænder ben for mig i dagligdagen. Jeg har fået øje
Læs mere

Jeg vil turde stå i min kraft og blive elsket

Det sidste halvandet år har jeg været single, og jeg har virkelig haft svært ved tanken om at skulle have en kæreste. Ti skridt fra livet og ikke længere, er det som jeg har praktiseret. Mine øjne har jeg slået ned, når jeg talte med en mand, hvor han kunne misforstå min øjenkontakt, som tidligere er blevet forstået som, at jeg ville mere end blot en samtale og være interesseret i at lytte til det menneske, jeg sad overfor. Jeg mærker, at jeg igen får lyst til at have en mand ved min side, og samtidig oplever jeg, at jeg er enormt sårbar og nok også lidt bange for, når det sker. Det er trods alt anden gang, jeg går fra en mand, som jeg har boet med, og jeg kan da ikke lade være med at tænke på, om jeg ender i samme type relation igen. Det var jo ikke derfor, jeg gik. Snarere tvært imod, for jeg vil noget helt andet. Jeg har isoleret mig fra det sociale liv af flere årsager. Dels fordi jeg har min ene søn hver dag, og dels fordi jeg ikke har orket at se mennesker og slet ikke dates
Læs mere

Afhængig af koldskål?

Hvad er det, der gør, at jeg gang på gang spiser koldskål, når jeg godt ved, at jeg får det rigtig skidt af det? Udover at få hovedpine og kvalme, bliver jeg også så træt, at jeg skal sove på stedet, fordi kroppen lige skal fordøje det, jeg ikke helt tåler. Det er ikke det eneste, jeg bliver ved med at putte i munden, som jeg ikke tåler. Der ryger hurtigt cola, is og chokolade ned, helt uden at jeg tænker videre over det. Problemet er, at jeg synes, at det smager godt, men når jeg har haft perioder med diæt, har jeg ikke haft behov for det, men jeg kan ikke finde ud af at være på diæt lige nu. Når jeg følelsesmæssigt bliver lidt presset, så har jeg en større tendens til at putte søde sager i munden. Afhængighed er, hvad det er! Og det har jo en årsag. I min familie har man hygget med at puttet søde sager i munden. Når der skulle hygges, skulle vi lige have en kage eller andet, der var sødt. Noget som mange sikkert kan nikke genkendende til, men hvorfor er det lige, at vi ikke k
Læs mere