Orkideen i vinduet

Orkideen i vinduet står så flot med nye blomsterknopper, og den bøjer sig efter solens stråler. Den føler sig helt igennem glad for sit liv med alle de små knopper på spring. Snart vil den blomstre, ved den, og den glæder sig til, at det sker.

En dag har én eller anden vendt urtepotten om, så orkideens stilk vender den anden vej, i håbet om at stilken retter sig lidt ud, så den ikke er så kroget, og at den så kommer til at se pænere ud med tiden. Det kommer lidt bag på stilken, at den nu skal til at vende sig om for at nå solens stråler, som før var så let. Stilken skal lige have tid til at finde ud af, at det faktisk er sådan at tingene hænger sammen.

Og så kræver det en masse energi for at vende rundt. Det kræver tid og hårdt arbejde at rette sig op.

Bladene i bunden af planten har derimod ikke svært ved at følge med, for deres blade skal blot tippes fra den ene side til den anden, så de modtager en masse sol, som skal hjælpe stilken til at vende sig om. Stilken ved det bare ikke. Stilken synes, at bladene er så irriterende, fordi de bare kan vende sig mod solens stråler uden de store problemer, men hvad stilken ikke ved, er, at bladene er til for at hjælpe den. De samler energien, og uden bladene ville stilken ikke være til. De skal kunne vende sig hurtigt, for ellers vil hele planten dø.

Stilken skal nok rejse sig fint, og det at den blev vendt om for at rette den op, var faktisk et forsøg på at gøre det bedre for planten, så den kunne strække sig højere end den lige var klar over.

Men det ved stilken bare ikke - endnu...

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Jeg slipper familiekontrakterne...

Jeg har længe haft svært ved at mærke mig selv helt, fordi der har været meget arbejde, eller jeg har skullet være noget for nogen, men i disse tider med Corona-krisen har jeg tiden til at mærke mig selv, og det må jeg sige, at jeg får gjort på flere planer. Rent fysisk mærker jeg min krop, der trænger til en meget kærlig hånd. Den er meget usmidig, og bliver hurtig øm ved den mindste motion. Derudover har jeg haft hovedpine i over en uge, og jeg tænker, at det er noget i ryggen, der sidder i klemme, som går op og laver balladen. Men det er jo ikke til at få behandlinger nogle steder lige nu, så jeg prøver med massage fra min kæreste og fjernhealinger, og jeg synes, at det går fremad. Jeg mærker også meget på det psykiske plan. Følelserne fylder rigtig meget og spænder fra frygt til taknemmelighed og kærlighed. Da jeg har så meget tid, har jeg også muligheden for at se på de overbevisninger, jeg render rundt med, og som måske spænder ben for mig i dagligdagen. Jeg har fået øje
Læs mere

Jeg vil turde stå i min kraft og blive elsket

Det sidste halvandet år har jeg været single, og jeg har virkelig haft svært ved tanken om at skulle have en kæreste. Ti skridt fra livet og ikke længere, er det som jeg har praktiseret. Mine øjne har jeg slået ned, når jeg talte med en mand, hvor han kunne misforstå min øjenkontakt, som tidligere er blevet forstået som, at jeg ville mere end blot en samtale og være interesseret i at lytte til det menneske, jeg sad overfor. Jeg mærker, at jeg igen får lyst til at have en mand ved min side, og samtidig oplever jeg, at jeg er enormt sårbar og nok også lidt bange for, når det sker. Det er trods alt anden gang, jeg går fra en mand, som jeg har boet med, og jeg kan da ikke lade være med at tænke på, om jeg ender i samme type relation igen. Det var jo ikke derfor, jeg gik. Snarere tvært imod, for jeg vil noget helt andet. Jeg har isoleret mig fra det sociale liv af flere årsager. Dels fordi jeg har min ene søn hver dag, og dels fordi jeg ikke har orket at se mennesker og slet ikke dates
Læs mere

Kroppen sagde: Jeg er TRÆÆÆÆÆT!!!!!!

I mange år har jeg været fokuseret på at udvikle mine spirituelle evner og mit intellekt. Kroppen har blot været der, og har ikke fået meget fokus. Jeg har godt kunne mærke, at den var træt en gang imellem, men jeg valgte at køre på alligevel. I 10 år har min krop været i alarmberedskab pga. diverse kriser, hjernerystelse, stress og depression, og her fik kroppen slet ikke et ben til jorden, for her skulle jeg blot overleve, og jeg proppede mig selv med sukker – særligt cola for at holde ud. I december 2018 valgte jeg at stoppe med at spise sukker, hvede og mælkeprodukter, da jeg fra tidligere har vidst, at det ikke er godt for mig og min krop. Jeg vidste, at det ville give mig mere energi og at jeg ville føle mig meget bedre tilpas i min krop. At jeg så også har tabt mig er en biting, som jeg også er glad for. Nu skulle der fokus på kroppen, for den er i den grad blevet negligeret. Det er gået supergodt med at droppe de tre fødevarer i dagligdagen. Overraskende nemt, men j
Læs mere