Bare det kommer fra hjertet...

For nylig har jeg sat et forløb op, hvor folk kan komme og lære at stole på deres egne fornemmelser, og det er første gang, jeg laver et decideret forløb. Jeg har kombineret nogle clairvoyante øvelser med øvelser, jeg selv har prøvet på egen krop. Noget som jeg egentlig selv er meget simpelt og ikke noget særligt.

Jeg har en del erfaringer fra mit eget liv, og alle de ting, jeg har prøvet, som jeg også kan drage nytte af, og jeg er ikke bange for at dele af mig selv - også de "mindre kønne" sider.

I går aftes sad jeg sammen med 6 skønne kvinder på mit forløb, og de spurgte, om jeg ikke lavede en 2'er, fordi de synes, at de fik så meget ud af det. Jeg har tænkt igennem forløbet, at jeg ikke synes, at jeg gav noget særligt eller særlig meget, men jeg kan høre, at det har gjort indtryk på dem, de øvelser, jeg har præsenteret dem for.

Og jeg kan jo også se, at de øvelser, der måske ikke er gået helt som forventet, eller som måske ikke har været så spændende for dem, har de lært noget af. Eller noget om dem selv. De har lært at mærke efter i dem selv, for at finde ud af, at det ikke er noget for dem, og det er også læring, som jeg ser det.

Jeg er bare glad for, at de mærker efter i dem selv... Det er min hovedpointe med mine forløb. Min sandhed er ikke bedre end andres sandhed, men jeg har bare kommet frem til noget i mit liv, som måske kan bruges til at andre kan lære at mærke deres sandhed. 

Og jeg lærer måske i virkeligheden mest, når jeg selv står som underviser. Jeg har fundet ud af, at det jeg giver ud af, selvom jeg ikke selv synes, at det er noget særligt, måske kan have stor betydning for et andet menneske. Så jeg skal ikke selv dømme mig selv ude fra start, for jeg ved jo aldrig, hvad det er folk kan bruge.

Derimod skal jeg bare dele ud af mig selv, og det jeg har at bidrage med, og når det kommer helt fra hjertet, så sker der alligevel noget, for dem der er modtagere.

Så min lærdom var, at det, jeg giver, er mere end rigeligt, og at jeg i virkeligheden er ALT for hård dommer over mig selv... Så jeg er bare glad for, at jeg endelig kom i gang med det forløb, som jeg har drømt om længe.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Jeg slipper familiekontrakterne...

Jeg har længe haft svært ved at mærke mig selv helt, fordi der har været meget arbejde, eller jeg har skullet være noget for nogen, men i disse tider med Corona-krisen har jeg tiden til at mærke mig selv, og det må jeg sige, at jeg får gjort på flere planer. Rent fysisk mærker jeg min krop, der trænger til en meget kærlig hånd. Den er meget usmidig, og bliver hurtig øm ved den mindste motion. Derudover har jeg haft hovedpine i over en uge, og jeg tænker, at det er noget i ryggen, der sidder i klemme, som går op og laver balladen. Men det er jo ikke til at få behandlinger nogle steder lige nu, så jeg prøver med massage fra min kæreste og fjernhealinger, og jeg synes, at det går fremad. Jeg mærker også meget på det psykiske plan. Følelserne fylder rigtig meget og spænder fra frygt til taknemmelighed og kærlighed. Da jeg har så meget tid, har jeg også muligheden for at se på de overbevisninger, jeg render rundt med, og som måske spænder ben for mig i dagligdagen. Jeg har fået øje
Læs mere

Jeg vil turde stå i min kraft og blive elsket

Det sidste halvandet år har jeg været single, og jeg har virkelig haft svært ved tanken om at skulle have en kæreste. Ti skridt fra livet og ikke længere, er det som jeg har praktiseret. Mine øjne har jeg slået ned, når jeg talte med en mand, hvor han kunne misforstå min øjenkontakt, som tidligere er blevet forstået som, at jeg ville mere end blot en samtale og være interesseret i at lytte til det menneske, jeg sad overfor. Jeg mærker, at jeg igen får lyst til at have en mand ved min side, og samtidig oplever jeg, at jeg er enormt sårbar og nok også lidt bange for, når det sker. Det er trods alt anden gang, jeg går fra en mand, som jeg har boet med, og jeg kan da ikke lade være med at tænke på, om jeg ender i samme type relation igen. Det var jo ikke derfor, jeg gik. Snarere tvært imod, for jeg vil noget helt andet. Jeg har isoleret mig fra det sociale liv af flere årsager. Dels fordi jeg har min ene søn hver dag, og dels fordi jeg ikke har orket at se mennesker og slet ikke dates
Læs mere

Afhængig af koldskål?

Hvad er det, der gør, at jeg gang på gang spiser koldskål, når jeg godt ved, at jeg får det rigtig skidt af det? Udover at få hovedpine og kvalme, bliver jeg også så træt, at jeg skal sove på stedet, fordi kroppen lige skal fordøje det, jeg ikke helt tåler. Det er ikke det eneste, jeg bliver ved med at putte i munden, som jeg ikke tåler. Der ryger hurtigt cola, is og chokolade ned, helt uden at jeg tænker videre over det. Problemet er, at jeg synes, at det smager godt, men når jeg har haft perioder med diæt, har jeg ikke haft behov for det, men jeg kan ikke finde ud af at være på diæt lige nu. Når jeg følelsesmæssigt bliver lidt presset, så har jeg en større tendens til at putte søde sager i munden. Afhængighed er, hvad det er! Og det har jo en årsag. I min familie har man hygget med at puttet søde sager i munden. Når der skulle hygges, skulle vi lige have en kage eller andet, der var sødt. Noget som mange sikkert kan nikke genkendende til, men hvorfor er det lige, at vi ikke k
Læs mere