Tænker mig til hovedpine....
Tankerne står i kø for tiden...og hovedet får ikke fred. Jeg sover forfærdeligt om natten, noget som jeg ellers sjældent gør, men når jeg føler mig presset og der er mange ting at tænke på eller skulle, så sker det.
Eksamensangsten er så småt kommet snigende og den anden dag sad jeg i psykologitimen, og det var som om jeg blev ramt af en hammer af angst. Kan jeg overhovedet klare det her? Er jeg overhovedet god nok og vil jeg kunne huske, det vi har lært? Er jeg tilstrækkelig? Og går klappen mon ned igen til mundtlig eksamen, som den gjorde det sidst, jeg tog en eksamen? Alle disse spørgsmål og irrationelle tanker fylder i mit hoved.... Øv og av!
Derudover er der alle tankerne om den forestående flytning, der kommer lige bagefter eksamenerne er overstået. Der er mange ting, der lige skal klares nu her, så jeg kan få fred til eksamenerne; ansøgning om lån til indskud på kommunen, hvor jeg skal kunne dokumentere alt og intet; lejekontrakten skal på plads; og jeg er så småt begyndt at indrette det nye hjem... måske en anelse for tidligt, men det er jo også spændende.
Alt det uvisse i mit liv lige nu gør, at jeg forsøger at kontrollere, og når jeg forsøger at kontrollere noget, jeg ikke kan kontrollere, går jeg vist nærmest i panik, og så kører spiralen.
Men de tanker der fylder allermest er dem der handler om "Kan jeg mon klare det?" og "Har jeg truffet et forkert valg igen?", og det er sjovt, at jeg kan tvivle på det, men det er jo mine tidligere erfaringer, der spiller mig et pus her, for jeg føler mig ikke sikker, fordi jeg før har troet, at jeg har truffet de rigtige beslutninger, og så har jeg efterfølgende kunnet se, at jeg har lavet en fejl.
Jeg har det som om, jeg slet ikke aner, hvad der er rigtigt og forkert. Er jeg for hård eller for blød? Jeg aner det ikke...
Når jeg siger, at jeg er bange for eksamen, så er jeg klar over, at det ikke er Mia 38 år, der taler, men snarere Mia 4 år, og jeg skal vist have en snak med Mia 4 år, for hun skal ikke længere fylde så meget.
På stranden i dag gik jeg og tænkte på disse ting, og jeg kom i tanke om, at da min mor blev syg, fortalte hun, at det hun havde det sværest ved i forbindelse med, at hun skulle dø, var, at hun ville være sikker på, at vi (min bror og jeg) kunne klare os selv - også økonomisk. For som hun sagde, så havde hun fejlet i forhold til opdragelsen af os, og vi kunne ikke selv klare os. Det kom virkelig bag på mig, og jeg mærkede mistilliden fra min mor. Det undrede mig, at hun ikke kunne se, at jeg havde klaret mig selv siden jeg var 22, og at det var gået udmærket. Jeg var jo ikke død...
Men det er også noget, der fylder... for kan jeg virkelig ikke klare mig selv, som min mor sagde? Jeg er begyndt at tvivle nogle gange, fordi jeg synes, at jeg møder en del modstand, og jeg føler mig usikker...Usikker på, om jeg gør det godt nok...
Og disse tanker bliver så til tomgangstænkning, som oveni alle hverdagstankerne om alt det praktiske herhjemme, fylder en del og giver hovedpine... stresshovedpine, som jeg har haft tidligere...
Jeg har behov for sikkerhed og tryghed i mit liv... og jeg vil derfor tage en snak med Mia 4 år, fordi det er hende, der er usikker og bange. Det vil jeg gøre i aften, når børnene er puttet...
Eksamensangsten er så småt kommet snigende og den anden dag sad jeg i psykologitimen, og det var som om jeg blev ramt af en hammer af angst. Kan jeg overhovedet klare det her? Er jeg overhovedet god nok og vil jeg kunne huske, det vi har lært? Er jeg tilstrækkelig? Og går klappen mon ned igen til mundtlig eksamen, som den gjorde det sidst, jeg tog en eksamen? Alle disse spørgsmål og irrationelle tanker fylder i mit hoved.... Øv og av!
Derudover er der alle tankerne om den forestående flytning, der kommer lige bagefter eksamenerne er overstået. Der er mange ting, der lige skal klares nu her, så jeg kan få fred til eksamenerne; ansøgning om lån til indskud på kommunen, hvor jeg skal kunne dokumentere alt og intet; lejekontrakten skal på plads; og jeg er så småt begyndt at indrette det nye hjem... måske en anelse for tidligt, men det er jo også spændende.
Alt det uvisse i mit liv lige nu gør, at jeg forsøger at kontrollere, og når jeg forsøger at kontrollere noget, jeg ikke kan kontrollere, går jeg vist nærmest i panik, og så kører spiralen.
Men de tanker der fylder allermest er dem der handler om "Kan jeg mon klare det?" og "Har jeg truffet et forkert valg igen?", og det er sjovt, at jeg kan tvivle på det, men det er jo mine tidligere erfaringer, der spiller mig et pus her, for jeg føler mig ikke sikker, fordi jeg før har troet, at jeg har truffet de rigtige beslutninger, og så har jeg efterfølgende kunnet se, at jeg har lavet en fejl.
Jeg har det som om, jeg slet ikke aner, hvad der er rigtigt og forkert. Er jeg for hård eller for blød? Jeg aner det ikke...
Når jeg siger, at jeg er bange for eksamen, så er jeg klar over, at det ikke er Mia 38 år, der taler, men snarere Mia 4 år, og jeg skal vist have en snak med Mia 4 år, for hun skal ikke længere fylde så meget.
På stranden i dag gik jeg og tænkte på disse ting, og jeg kom i tanke om, at da min mor blev syg, fortalte hun, at det hun havde det sværest ved i forbindelse med, at hun skulle dø, var, at hun ville være sikker på, at vi (min bror og jeg) kunne klare os selv - også økonomisk. For som hun sagde, så havde hun fejlet i forhold til opdragelsen af os, og vi kunne ikke selv klare os. Det kom virkelig bag på mig, og jeg mærkede mistilliden fra min mor. Det undrede mig, at hun ikke kunne se, at jeg havde klaret mig selv siden jeg var 22, og at det var gået udmærket. Jeg var jo ikke død...
Men det er også noget, der fylder... for kan jeg virkelig ikke klare mig selv, som min mor sagde? Jeg er begyndt at tvivle nogle gange, fordi jeg synes, at jeg møder en del modstand, og jeg føler mig usikker...Usikker på, om jeg gør det godt nok...
Og disse tanker bliver så til tomgangstænkning, som oveni alle hverdagstankerne om alt det praktiske herhjemme, fylder en del og giver hovedpine... stresshovedpine, som jeg har haft tidligere...
Jeg har behov for sikkerhed og tryghed i mit liv... og jeg vil derfor tage en snak med Mia 4 år, fordi det er hende, der er usikker og bange. Det vil jeg gøre i aften, når børnene er puttet...
Kommentarer
Send en kommentar