Afhængig af koldskål?
Hvad er det, der gør, at jeg gang på gang spiser koldskål, når jeg godt ved, at jeg får det rigtig skidt af det? Udover at få hovedpine og kvalme, bliver jeg også så træt, at jeg skal sove på stedet, fordi kroppen lige skal fordøje det, jeg ikke helt tåler.
Det er ikke det eneste, jeg bliver ved med at putte i munden, som jeg ikke tåler. Der ryger hurtigt cola, is og chokolade ned, helt uden at jeg tænker videre over det.
Problemet er, at jeg synes, at det smager godt, men når jeg har haft perioder med diæt, har jeg ikke haft behov for det, men jeg kan ikke finde ud af at være på diæt lige nu. Når jeg følelsesmæssigt bliver lidt presset, så har jeg en større tendens til at putte søde sager i munden.
Afhængighed er, hvad det er! Og det har jo en årsag.
I min familie har man hygget med at puttet søde sager i munden. Når der skulle hygges, skulle vi lige have en kage eller andet, der var sødt. Noget som mange sikkert kan nikke genkendende til, men hvorfor er det lige, at vi ikke kan hygge på andre måder?
Min krop bliver helt slasket af at spise mælk, sukker og hvede, for jeg får væske og slim i kroppen, og det sætter sig specielt på mave og lår, og når jeg har holde mig fra de ting, er maven meget hurtigt skrumpet ind, så hvorfor er det, at jeg ikke bare lader være med at spise synderne?
Det er svært at undgå disse produkter i den mad, der kan købes i supermarkederne, og når man skal ud og besøge andre, er der helt sikkert et eller flere af de ingredienser i den mad, der bliver serveret, og så skal der jo også lidt til kaffen. Når jeg ser søde sager til kaffen eller til maden, har jeg svært ved at takke nej, fordi jeg ved, hvor godt det smager, og samtidig er fornuften glemt. Jeg har glemt, hvor ondt i maven, jeg får,og at energien daler. Mærkeligt!
Jeg har behov for at være sund i kroppen, og det indebærer, at jeg så vidt muligt afholder mig fra de ting, jeg ikke helt tåler. Så jeg vil øve mig i det, for jeg har det væsentlig meget bedre uden.
Det nemmeste er til at starte med ikke at købe det, for så falder jeg ikke i... og så skal jeg være klar over, at jeg har en afhængighed, som jeg har af en årsag. Jeg skal tilgive min afhængighed, så jeg finder fred med den, og jeg finder fred med min krop.
Og så skal jeg turde at sige til folk, at jeg ikke spiser sukker, hvede og mælkeprodukter, for der er en hurdle også...
Jeg ønsker, at det er vejen ud af denne afhængighed!
Det er ikke det eneste, jeg bliver ved med at putte i munden, som jeg ikke tåler. Der ryger hurtigt cola, is og chokolade ned, helt uden at jeg tænker videre over det.
Problemet er, at jeg synes, at det smager godt, men når jeg har haft perioder med diæt, har jeg ikke haft behov for det, men jeg kan ikke finde ud af at være på diæt lige nu. Når jeg følelsesmæssigt bliver lidt presset, så har jeg en større tendens til at putte søde sager i munden.
Afhængighed er, hvad det er! Og det har jo en årsag.
I min familie har man hygget med at puttet søde sager i munden. Når der skulle hygges, skulle vi lige have en kage eller andet, der var sødt. Noget som mange sikkert kan nikke genkendende til, men hvorfor er det lige, at vi ikke kan hygge på andre måder?
Min krop bliver helt slasket af at spise mælk, sukker og hvede, for jeg får væske og slim i kroppen, og det sætter sig specielt på mave og lår, og når jeg har holde mig fra de ting, er maven meget hurtigt skrumpet ind, så hvorfor er det, at jeg ikke bare lader være med at spise synderne?
Det er svært at undgå disse produkter i den mad, der kan købes i supermarkederne, og når man skal ud og besøge andre, er der helt sikkert et eller flere af de ingredienser i den mad, der bliver serveret, og så skal der jo også lidt til kaffen. Når jeg ser søde sager til kaffen eller til maden, har jeg svært ved at takke nej, fordi jeg ved, hvor godt det smager, og samtidig er fornuften glemt. Jeg har glemt, hvor ondt i maven, jeg får,og at energien daler. Mærkeligt!
Jeg har behov for at være sund i kroppen, og det indebærer, at jeg så vidt muligt afholder mig fra de ting, jeg ikke helt tåler. Så jeg vil øve mig i det, for jeg har det væsentlig meget bedre uden.
Det nemmeste er til at starte med ikke at købe det, for så falder jeg ikke i... og så skal jeg være klar over, at jeg har en afhængighed, som jeg har af en årsag. Jeg skal tilgive min afhængighed, så jeg finder fred med den, og jeg finder fred med min krop.
Og så skal jeg turde at sige til folk, at jeg ikke spiser sukker, hvede og mælkeprodukter, for der er en hurdle også...
Jeg ønsker, at det er vejen ud af denne afhængighed!
Kommentarer
Send en kommentar