Jeg har kysset mange frøer...
I min ungdom havde jeg svært ved at have kærester. Jeg havde ikke svært ved at møde fyre og kysse med dem, men meget hurtigt efter, havde de ikke lyst til mig, og jeg blev dumpet. Det gjorde afsindigt ondt indeni hver gang det skete, og følelsen af at blive afvist, uattraktiv og at være utilstrækkelig fyldte mig...
Jeg har faktisk stadig ikke helt forstået, hvad det var, der skete, men det har sat dybe spor i mig, og det driller mig stadig.
Da jeg var 22 år mødte jeg dog en mand, der forstod at åbne mig eller som passede helt perfekt til mig. Jeg fik pludselig en selvtillid i mit forhold til ham, der senere blev min mand og far til mine børn. Her begyndte mit egentlige kærlighedsliv for alvor. Jeg udviklede mig gevaldigt sammen med ham, og jeg er dybt taknemmelig for, at have haft 13 år med ham.
Jeg gik fra at være en meget tynd pige med absolut ingen selvtillid og selvværd til at være en mere fyldig kvinde med power og lidt mere selvværd. Min personlige udvikling startede også sammen med ham, hvor han bakkede mig op i det, der skete for mig. Så tak for det!
Efter min skilsmisse har jeg kysset nogle flere frøer, og jeg har haft forhold, men de har ikke holdt mere end 3-4 måneder, og så har jeg stoppet dem. Nu var det ikke længere mig, der skulle dumpes, men mig der dumper. Underligt som verden ændrer sig.... men det er stadig ikke rart, ikke rart at skulle være hende, der dumper andre, der har følelser for mig. Jeg har været i samme sko som de fyre, der dumpede mig, da jeg var yngre. Det bryder jeg mig ikke om, men jeg bryder mig heller ikke om, at jeg ikke kan få luft.
Jeg er ved at se et mønster nu.... Hver gang jeg føler mig tiltrukket af en mand, så er jeg bange for, at han ikke har lyst til mig, og at han snart dumper mig,... for helvede!
Og jeg har lige mødt en vidunderlig mand, og jeg kan mærke de følelser igen fra dengang, jeg var helt ung. Følelserne af angst for at føle mig afvist, utilstrækkelig og uattraktiv igen, selvom jeg godt ved, at det ikke hænger sådan sammen, men der bliver rippet op i gamle følelser på ny, og jeg ønsker at de skal dysses ned, så jeg kan leve mit liv med fuld styrke, for det bremser mig i at føle glæde ved min forelskelse.
Jeg føler også glæde, livslyst og samhørighed, når jeg er sammen med ham, men lige så snart vi ikke er sammen, så tænker jeg igen og igen på, at han snart fortæller mig, at det er slut....
Og hvad nu hvis det var sådan? Hvorfor tænker jeg forud?
Jeg passer på mig selv og mit hjerte, der gang på gang er blevet såret, men jeg kan jo ikke gøre meget ved det, hvis det er sådan, det skal være. Alle de oplevelse af "svigt" sidder i mig, og jeg har ikke lyst til, at de skal fylde mere nu...
Der er ingen grund til at ændre på mig, bare fordi jeg tror, at jeg skal være på en bestemt måde for at han kan lide mig, og i øvrigt lever jeg ikke i nuet og glæden går lidt af, hvis jeg hele tiden er bange for at blive afvist!
Jeg må have tillid til, at jeg er helt perfekt som jeg er, og have tillid til at alt er såre godt.... for det er vist den eneste måde, jeg kan komme videre på.... og måske skal jeg fortælle min nye flamme, at jeg har det sådan, så han ved, hvorfor jeg reagerer som jeg gør....
Den vil jeg lige tænke over!!
Jeg har faktisk stadig ikke helt forstået, hvad det var, der skete, men det har sat dybe spor i mig, og det driller mig stadig.
Da jeg var 22 år mødte jeg dog en mand, der forstod at åbne mig eller som passede helt perfekt til mig. Jeg fik pludselig en selvtillid i mit forhold til ham, der senere blev min mand og far til mine børn. Her begyndte mit egentlige kærlighedsliv for alvor. Jeg udviklede mig gevaldigt sammen med ham, og jeg er dybt taknemmelig for, at have haft 13 år med ham.
Jeg gik fra at være en meget tynd pige med absolut ingen selvtillid og selvværd til at være en mere fyldig kvinde med power og lidt mere selvværd. Min personlige udvikling startede også sammen med ham, hvor han bakkede mig op i det, der skete for mig. Så tak for det!
Efter min skilsmisse har jeg kysset nogle flere frøer, og jeg har haft forhold, men de har ikke holdt mere end 3-4 måneder, og så har jeg stoppet dem. Nu var det ikke længere mig, der skulle dumpes, men mig der dumper. Underligt som verden ændrer sig.... men det er stadig ikke rart, ikke rart at skulle være hende, der dumper andre, der har følelser for mig. Jeg har været i samme sko som de fyre, der dumpede mig, da jeg var yngre. Det bryder jeg mig ikke om, men jeg bryder mig heller ikke om, at jeg ikke kan få luft.
Jeg er ved at se et mønster nu.... Hver gang jeg føler mig tiltrukket af en mand, så er jeg bange for, at han ikke har lyst til mig, og at han snart dumper mig,... for helvede!
Og jeg har lige mødt en vidunderlig mand, og jeg kan mærke de følelser igen fra dengang, jeg var helt ung. Følelserne af angst for at føle mig afvist, utilstrækkelig og uattraktiv igen, selvom jeg godt ved, at det ikke hænger sådan sammen, men der bliver rippet op i gamle følelser på ny, og jeg ønsker at de skal dysses ned, så jeg kan leve mit liv med fuld styrke, for det bremser mig i at føle glæde ved min forelskelse.
Jeg føler også glæde, livslyst og samhørighed, når jeg er sammen med ham, men lige så snart vi ikke er sammen, så tænker jeg igen og igen på, at han snart fortæller mig, at det er slut....
Og hvad nu hvis det var sådan? Hvorfor tænker jeg forud?
Jeg passer på mig selv og mit hjerte, der gang på gang er blevet såret, men jeg kan jo ikke gøre meget ved det, hvis det er sådan, det skal være. Alle de oplevelse af "svigt" sidder i mig, og jeg har ikke lyst til, at de skal fylde mere nu...
Der er ingen grund til at ændre på mig, bare fordi jeg tror, at jeg skal være på en bestemt måde for at han kan lide mig, og i øvrigt lever jeg ikke i nuet og glæden går lidt af, hvis jeg hele tiden er bange for at blive afvist!
Jeg må have tillid til, at jeg er helt perfekt som jeg er, og have tillid til at alt er såre godt.... for det er vist den eneste måde, jeg kan komme videre på.... og måske skal jeg fortælle min nye flamme, at jeg har det sådan, så han ved, hvorfor jeg reagerer som jeg gør....
Den vil jeg lige tænke over!!
Kommentarer
Send en kommentar