Sårbarhed - en styrke?
For et stykke tid siden var jeg hos en håndlæser, der fortalte mig, at hun kunne se på min livslinje, at jeg havde haft pigtråd rundt om mit hjerte i rigtig mange år af mit liv, lige fra min barndom og til jeg var omkring 30 år, hvor jeg så småt begyndte at åbne op for at andre mennesker kunne få lov til at komme tæt på mig. Indtil da havde jeg troet og ladet andre tro, at de kom tæt på mig, men jeg ved godt inderst inde, at jeg ikke lod nogen komme helt ind, der hvor det kan gøre ondt.
Jeg har levet en barndom og en ungdom, hvor jeg ikke har mærket mig selv fuldstændig, og hvor jeg har passet rigtig godt på mig selv pga. frygt for at miste kærlighed. Så havde jeg jo ikke noget at miste, men jeg levede jo heller ikke helt, for når jeg ikke giver mig selv lov til at elske og blive elsket helt, så lever jeg ikke helt. Det er hele tiden noget, jeg holder igen med.
Minderne om pigtråden om hjertet gør mig trist, for det minder mig om en tid med stor smerte, og hvor jeg ikke turde være mig selv helt og holdent. Jeg var bange for, at nogen skubbede mig væk, og derfor gjorde jeg det, jeg troede at andre ville have af mig - og nogle gange var det jo i strid med mine egne behov.
Efter 30 års alderen er det gået op for mig, og jeg startede med at åbne mit hjerte meget stille og roligt, da jeg startede på clairvoyanceskolen, hvor jeg jo skulle kunne vide, hvad jeg mærkede, og jeg skulle kunne skelne mine fornemmelser fra mine egne følelser. Det var sgu svært, når jeg aldrig rigtig havde gjort sådan før. Jeg troede, at jeg bestemt ikke egnede mig til at være clairvoyant, men heldigvis hang jeg i, og fandt ud af, at jeg var en meget klarfølende kvinde, der bliver rørt af mange ting i livet, og en helt ny verden åbnede sig for mig. Jeg fandt min rette hylde - den med følelserne!
Siden hen har jeg arbejdet med min udvikling rent personligt, og her har jeg lært, at hvis jeg gør mig sårbar, og åbner mig for andre, så er jeg faktisk meget stærkere, end hvis jeg pakker mig ind, og ikke viser, hvem jeg er.
Det kan virke mærkeligt, fordi vi nogle gange forbinder ordet sårbar med at være svag, men sådan er det bestemt ikke for mig. Jeg er blevet stærkere og stærkere ved at gøre mig sårbar og turde at bede om hjælp og vise min fejlbarlighed.
Jeg oplever mange mennesker har det som mig, og jeg kan jo kun sige, at jeg forstår dem, for det gør jeg virkelig, og jeg ville ønske at andre oplevede det samme som jeg - at verden ikke er farlig, når man åbner hjertet. En svær øvelse, når man er vant til svigt og mistillid, men det kan ændres, så livet lukkes ind og glæden dukker op i et helt andet format, og man kan leve et autentisk liv i overensstemmelse med egne behov...
Det er ved at gå op for mig, hvor lang en rejse jeg har været på, og hvor meget jeg har udrettet i forhold til min personlige udvikling, og det er det hele værd, for nu mærker jeg min egen styrke og selvværd....
Livet er faktisk ret dejligt, når man tør at tage det helt ind under huden!
Jeg har levet en barndom og en ungdom, hvor jeg ikke har mærket mig selv fuldstændig, og hvor jeg har passet rigtig godt på mig selv pga. frygt for at miste kærlighed. Så havde jeg jo ikke noget at miste, men jeg levede jo heller ikke helt, for når jeg ikke giver mig selv lov til at elske og blive elsket helt, så lever jeg ikke helt. Det er hele tiden noget, jeg holder igen med.
Minderne om pigtråden om hjertet gør mig trist, for det minder mig om en tid med stor smerte, og hvor jeg ikke turde være mig selv helt og holdent. Jeg var bange for, at nogen skubbede mig væk, og derfor gjorde jeg det, jeg troede at andre ville have af mig - og nogle gange var det jo i strid med mine egne behov.
Efter 30 års alderen er det gået op for mig, og jeg startede med at åbne mit hjerte meget stille og roligt, da jeg startede på clairvoyanceskolen, hvor jeg jo skulle kunne vide, hvad jeg mærkede, og jeg skulle kunne skelne mine fornemmelser fra mine egne følelser. Det var sgu svært, når jeg aldrig rigtig havde gjort sådan før. Jeg troede, at jeg bestemt ikke egnede mig til at være clairvoyant, men heldigvis hang jeg i, og fandt ud af, at jeg var en meget klarfølende kvinde, der bliver rørt af mange ting i livet, og en helt ny verden åbnede sig for mig. Jeg fandt min rette hylde - den med følelserne!
Siden hen har jeg arbejdet med min udvikling rent personligt, og her har jeg lært, at hvis jeg gør mig sårbar, og åbner mig for andre, så er jeg faktisk meget stærkere, end hvis jeg pakker mig ind, og ikke viser, hvem jeg er.
Det kan virke mærkeligt, fordi vi nogle gange forbinder ordet sårbar med at være svag, men sådan er det bestemt ikke for mig. Jeg er blevet stærkere og stærkere ved at gøre mig sårbar og turde at bede om hjælp og vise min fejlbarlighed.
Jeg oplever mange mennesker har det som mig, og jeg kan jo kun sige, at jeg forstår dem, for det gør jeg virkelig, og jeg ville ønske at andre oplevede det samme som jeg - at verden ikke er farlig, når man åbner hjertet. En svær øvelse, når man er vant til svigt og mistillid, men det kan ændres, så livet lukkes ind og glæden dukker op i et helt andet format, og man kan leve et autentisk liv i overensstemmelse med egne behov...
Det er ved at gå op for mig, hvor lang en rejse jeg har været på, og hvor meget jeg har udrettet i forhold til min personlige udvikling, og det er det hele værd, for nu mærker jeg min egen styrke og selvværd....
Livet er faktisk ret dejligt, når man tør at tage det helt ind under huden!
Kommentarer
Send en kommentar