Jeg slipper familiekontrakterne...

Jeg har længe haft svært ved at mærke mig selv helt, fordi der har været meget arbejde, eller jeg har skullet være noget for nogen, men i disse tider med Corona-krisen har jeg tiden til at mærke mig selv, og det må jeg sige, at jeg får gjort på flere planer.

Rent fysisk mærker jeg min krop, der trænger til en meget kærlig hånd. Den er meget usmidig, og bliver hurtig øm ved den mindste motion. Derudover har jeg haft hovedpine i over en uge, og jeg tænker, at det er noget i ryggen, der sidder i klemme, som går op og laver balladen. Men det er jo ikke til at få behandlinger nogle steder lige nu, så jeg prøver med massage fra min kæreste og fjernhealinger, og jeg synes, at det går fremad.

Jeg mærker også meget på det psykiske plan. Følelserne fylder rigtig meget og spænder fra frygt til taknemmelighed og kærlighed. Da jeg har så meget tid, har jeg også muligheden for at se på de overbevisninger, jeg render rundt med, og som måske spænder ben for mig i dagligdagen. Jeg har fået øje på flere af dem, og kan dermed gøre noget ved dem.

I dag talte jeg med min kæreste om mine hovedpiner og andet, og han spørger mig ”Hvornår tager du selv iltmasken på?” med henvisning til sikkerhedsanvisningerne, når man skal ud at flyve. Tag iltmasken på først, før du kan hjælpe dit barn. Det gav mig anledning til at tænke på, at jeg i mange år ikke har taget iltmasken på selv først. Jeg har været travlt optaget af at gøre det godt for andre, men har glemt mig selv, og jeg kan faktisk ikke helt finde ud af, hvordan jeg selv tager iltmasken på – altså sørger for mig selv først.

Jeg giver mig aldrig rigtig tiden til at nyde en ansigtsmaske, pleje fødderne rigtig godt eller andet lækkert, for jeg tænker ikke så langt mere. Når jeg tænker tilbage på, hvornår jeg stoppede med at gøre disse ting, står det helt klart, at det skete, da jeg blev mor. Ikke for at jeg skal give mine børn skyld, men jeg har været så optaget af, at mine børn og mand/kæreste skulle have det godt, at jeg glemte mig selv. Et mønster jeg genkender fra kvinderne på min mors side af familien.

Min mor og mormor sørgede også for alle andre end sig selv, og jeg er helt sikker på, at de også nogle gange savnede at gøre det godt for sig selv. Det er ikke det eneste mønster fra min familie igennem generationer, jeg genkender i mig selv lige nu, og som jeg skal bryde. I det hele taget synes jeg, at jeg ser rigtig mange af dem lige i øjeblikket, da jeg jo har tiden til det, og fordi jeg er flyttet sammen med min vidunderlige kæreste for ikke så længe siden, så dukker de op på stribe.

Jeg har længe været bevidst om, at jeg havde familiekontrakter, der løb i familien, og at jeg gerne ville bryde dem, men jeg har ikke helt fået fat om nældens rod, men det er tid nu. For alle disse overbevisninger er ikke mine, det er blot nogle jeg kører af, fordi der i min krop og psyke ligger disse overbevisninger printet ind dybt inde.

Jeg har lyst til at stå autentisk som den jeg er, og ikke som den min mor, min mormor, min oldemor eller min tipoldemor også var. Jeg er ikke én, der underlægger mig en mand, som de har gjort, og som jeg nogle gange kan se tendensen til hos mig selv. Ej heller er jeg én, der sørger for, at alle andre har det godt, uden at jeg selv har taget iltmasken.

Så tiden er nu til at smide den tunge rygsæk af familiekontrakter, der er blevet forældede, og jeg har truffet den første lille beslutning for at nå målet, og det er at afsætte tid til kropspleje og ansigtsbehandling hver søndag, hvor jeg siger til min familie, at der er jeg ikke til at få fat i. Hold da op, hvor bliver det dejligt!

Så Coronakrisen står også for udrensning på mange planer – ikke mindst i mit eget system.