Hvilken historie fortæller jeg om mig selv?

Efter jeg skrev den sidste blog, fik jeg lige set på den side xtrafamily.dk's side, og der er blogs, hvor mine øjne falder "helt tilfældigt" på en blog af Gitte Jørgensen, hvor hun fortæller om, hvordan hun engang har følt sig alene, som jeg har det også. Det er lidt pudsigt, at jeg skal læse den blog lige nu...

Men det jeg blev allermest inspireret af var spørgsmålet.. "Hvilken historie fortæller du om dig selv?", for hvis man, som jeg, fortæller, at man er helt alene uden familie, så åbner man sig ikke for muligheden til at se, at det måske ikke er tilfældet. At der måske er rigtig mange mennesker i ens liv, der er der for én.

Og når man fortæller sin historie kan det være, at man er ret hård ved sig selv. Måske ligger den historie langt tilbage, tilbage til ens barndom... Der er sgu noget at tænke over igen, men det ramte mig virkelig et dybt sted, men på den gode måde. For hvad er det for en historie, jeg fortæller om mig selv?

Jeg fortæller om en stakkels træt enlig mor, der sidder i gæld til op over begge ører, der ikke har nogle bedsteforældre, der ikke har været god til at have kærester i mere end 3 måneder.... og ikke har nogen familie. Og i øvrigt er jeg ikke god til at studere og gå til eksamen.

Måske skal jeg til at lave min historie om, for det jeg fortæller er jo faktisk ikke sådan jeg har det.... Jeg føler mig jo meget rig på venner, at jeg er en god mor med plads til forbedringer, at jeg er attraktiv og intelligent. Jeg er modig og tør at stille mig ud og se min angst i øjnene vel vidende, at det hele nok skal gå.

Jeg tør at skille mig ud. Jeg er positiv, tillidsvækkende og en god veninde.

Hold da op... det giver mig jo energi, når jeg tør at sige alle disse ting, for med min gamle historie holder jeg mig selv nede... Tankevækkende... og hvor er jeg bare glad for, at jeg lige fik læst den blog, for den har da virkelig sat nogle tanker i gang hos mig...

Nu kommer der snart en ny historie om Mia... måske vendt helt på hovedet i forhold til, hvad jeg har gjort tidligere. Eller jeg har jo ændret ret meget på min historie, så nu vil jeg bare lige skrive den ned, så den bliver cementeret ordentligt i mit liv.

Og som jeg har læst Sofia Manning sige om personer, der er hårde ved sig selv "Hvis du behandlede dine venner, som du behandler dig selv, så ville du ikke have nogle venner!" Og det kan jeg vist godt skrive under på....

Så jeg vil nu begynde at være min egen bedste ven, og tale pænt til og om mig selv, for det fortjener jeg!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Jeg slipper familiekontrakterne...

Jeg vil turde stå i min kraft og blive elsket

Afhængig af koldskål?