Er jeg et skilsmissebarn?
Inspireret af mine egne ord fra bloggen i går, hvor jeg skrev at min morfar var meget idealistisk og kaldte min mor en kapitalist, og min mor syntes at min morfar var for godtroende, har jeg tænkt en masse over min barndom, og tænkt på, hvordan jeg mon har haft det...
Når jeg taler med mennesker, der fortæller, at de er fra en familie med en alkoholiker far eller fra en skilsmissefamilie, tænker jeg, at jeg måske er helt forkert på den, når jeg har så mange destruktive følelser fra min barndom. Den har umiddelbart og set udefra været helt perfekt ud. Det er der gjort rigtig meget ud af, at den skulle, men indefra er situationen en helt anden, men mon ikke, at det er sådan i mange familier.
Som barn blev min bror og jeg passet hos min mormor og morfar i stedet for at gå i børnehave, og det var en fantastisk tid, som jeg husker det. Jeg elskede min mormor og morfar. Vi lavede mange sjove ting, og det føltes meget trygt og dejligt.
Men én ting var når vi var hos min mormor og morfar med et sæt værdier og noget andet var så, når vi kom hjem til vores forældre, hvor der var nogle helt andre værdier og regler.
Jeg tænkte over det i går, da jeg hører min mindste søn sige til mig, at sådan gør vi hos far, og jeg kommer til at sige til ham, at det forstår jeg ikke, for det giver ingen mening for mig. Jeg tog mig i det, for jeg kunne pludselig mærke, hvor forvirrende det må være for børnene at skulle vokse op i to forskellige værdisæt. Fuck tænkte jeg.... og forsøgte at forklare min søn så godt som jeg nu kunne, at far og jeg gør tingene på forskellige måder, og jeg mærkede også hvor ondt det gør i mig, at jeg har sat mine børn i den situation.
Og bagefter tænkte jeg så over min egen barndom, og så at jeg jo faktisk også havde haft to hjem med forskellige værdier, og pludselig gik det op for mig, hvorfor jeg også føler, at jeg kommer fra en dysfunktionel familie.
Og måske forstår jeg nu også meget bedre, hvorfor jeg har svært ved at finde mine egne værdier i livet, for jeg har være splittet. Jeg er sgu nok en blanding af begge!
Men jeg vil tænke rigtig meget over det i forhold til mine egne børn, der jo er skilsmissebørn. De står virkelig i kløften mellem to værdisæt og regelsæt, og skal begå sig begge steder. Det må være hårdt!
Jeg må i tænkeboks, for at finde ud af, hvordan jeg støtter dem bedst!
Når jeg taler med mennesker, der fortæller, at de er fra en familie med en alkoholiker far eller fra en skilsmissefamilie, tænker jeg, at jeg måske er helt forkert på den, når jeg har så mange destruktive følelser fra min barndom. Den har umiddelbart og set udefra været helt perfekt ud. Det er der gjort rigtig meget ud af, at den skulle, men indefra er situationen en helt anden, men mon ikke, at det er sådan i mange familier.
Som barn blev min bror og jeg passet hos min mormor og morfar i stedet for at gå i børnehave, og det var en fantastisk tid, som jeg husker det. Jeg elskede min mormor og morfar. Vi lavede mange sjove ting, og det føltes meget trygt og dejligt.
Men én ting var når vi var hos min mormor og morfar med et sæt værdier og noget andet var så, når vi kom hjem til vores forældre, hvor der var nogle helt andre værdier og regler.
Jeg tænkte over det i går, da jeg hører min mindste søn sige til mig, at sådan gør vi hos far, og jeg kommer til at sige til ham, at det forstår jeg ikke, for det giver ingen mening for mig. Jeg tog mig i det, for jeg kunne pludselig mærke, hvor forvirrende det må være for børnene at skulle vokse op i to forskellige værdisæt. Fuck tænkte jeg.... og forsøgte at forklare min søn så godt som jeg nu kunne, at far og jeg gør tingene på forskellige måder, og jeg mærkede også hvor ondt det gør i mig, at jeg har sat mine børn i den situation.
Og bagefter tænkte jeg så over min egen barndom, og så at jeg jo faktisk også havde haft to hjem med forskellige værdier, og pludselig gik det op for mig, hvorfor jeg også føler, at jeg kommer fra en dysfunktionel familie.
Og måske forstår jeg nu også meget bedre, hvorfor jeg har svært ved at finde mine egne værdier i livet, for jeg har være splittet. Jeg er sgu nok en blanding af begge!
Men jeg vil tænke rigtig meget over det i forhold til mine egne børn, der jo er skilsmissebørn. De står virkelig i kløften mellem to værdisæt og regelsæt, og skal begå sig begge steder. Det må være hårdt!
Jeg må i tænkeboks, for at finde ud af, hvordan jeg støtter dem bedst!
Kommentarer
Send en kommentar