Vis mig et mirakel !

Det er svært at finde optimismen frem i øjeblikket hos mig, og jeg tænker rigtig meget over, hvad der sker, men jeg kan ikke finde meningen.  Meningen med, at jeg skal igennem alle de voldsomme ting, der er sket i mit liv specielt de sidste 5 år, og meget af det, er jeg gået igennem helt alene. Imponerende at jeg stadig kan smile, men det er også svært i disse dage.

Hvorfor skulle det brev fra banken dukke op, hvor der stod, at hvis jeg ikke ville betale en for dem acceptabel ydelse, så skulle jeg sælge min bil og de skulle så have pengene til at dække noget af min gæld med, men de skriver ingen steder, hvad der er acceptabelt? Åh, hvor jeg hader at få sådanne breve, hvor jeg ikke aner, hvad der skal til for at finde en god løsning, og om jeg er helt eller halvt solgt.

Jeg aner ikke, hvad der forventes af mig... Håbet er virkelig skrumpet, og jeg var total opgivende og blev helt apatisk, da jeg lige havde åbnet brevet, men godt var det så, at jeg skulle have to underskønne kvinder på besøg, der fik hevet mig lidt op igen, og vi tog i byen for at glemme alt det lort... Det hjalp mig, men klart at jeg stadig føler mig helt alene og forladt, og jeg har ikke overskuddet til at kæmpe... 

Jeg bad en bøn til Gud i går, for jeg var total magtesløs, og hvad gør man så, når man ikke kan se en vej ud. Jeg valgte at tale med ham... eller jeg forestiller mig, at jeg sender en tanke afsted, og så har jeg tillid til, at han/universet nok skal hjælpe mig.

I formiddags da jeg vågnede efter kun 4 timers søvn, begyndte jeg at søge på nettet, fordi jeg bare kunne mærke, at jeg skal finde en løsning på det her, for jeg vil sgu ikke af med min bil, og jeg vil ikke flytte nogle steder hen, for her har jeg det godt og jeg er glad for min bil, men en håbløs situation har gjort, at jeg står i pengegæld. Jeg mærkede, at jeg følte mig stærkere end i går, og kunne ane lidt håb og lys derude i det fjerne.

Nogle kunne sige, at jeg bare skulle have ladet være med at blive skilt, men det kunne jeg ikke. Her tænkte jeg slet ikke på penge. Her tænkte jeg på min lykke og mit liv. Jeg kunne ikke fortsætte i samme stil, for det døde jeg af indvendigt.

Og nu står jeg så, og er ved at dø indvendigt af en uendelig kamp mod en gæld, der kun er kommet pga. krisen, men det hjælper jo ikke at give nogen skylden, men derfor kan jeg ikke lade være med at tænke tanken.

I morgen tager jeg fat i banken for at høre, hvad der skal til for, at jeg ikke skal sælge bilen, advokatvagten for at finde ud af, hvordan jeg skal forholde mig, og om det er muligt at søge gældssanering, når jeg er studerende, og kommunen for at se om de evt. kan hjælpe mig. Jeg vil undersøge alt, indtil jeg har fået et helt klart svar, så jeg kan træffe mine beslutninger udfra et godt grundlag.

Det kan være, at det viser sig, at jeg skal betale et par hundrede kroner ekstra om måneden for at kunne beholde bilen, og så må jeg gøre det, eller at jeg kan søge gældssanering nu. Det er det, jeg ønsker mig allermest, så jeg igen kan få lov til at leve mit liv uden en stor gæld hænger som en stor sort sky over hovedet på mig....

Jeg sender alle mine tanker og ønsker ud i universet og har tillid til, at jeg får hjælp nu..... Kom så, vis mig et mirakel !!!