At bo, hvor der er tid til livet.....

Roskilde er MIN by, har jeg altid tænkt, fordi jeg er opvokset i Osted, der ligger tæt på... Roskilde var byen, vi tog til, når vi skulle shoppe, hygge og i byen....

Men i 2005 fandt jeg sammen med min eksmand drømmen af en gård langt ude fra lands lov og ret, som jeg så det, men gården, der ligger i Grevinge i Odsherred, var den idylliske drøm om et liv på landet med højt til loftet... Det var 3 gode år, vi fik på gården, indtil vi blev skilt.

Nu stod valget så mellem at blive i området, jeg stort set ikke kendte, og hvor jeg faktisk ikke rigtigt følte mig hjemme eller flytte til Roskilde, hvor alt var kendt og trygt. Jeg valgte at blive boende i Odsherred, fordi mine ældste søn gik i skole her, og vi var rigtig glade for den skole... og tanken om at træffe et forkert valg, kunne jeg ikke bære tanken om dengang. Så jeg flyttede højere op mod Sj. Odde til Højby...

Efter et par år i det rækkehus, flyttede jeg til Vig Lyng. Et sted, jeg ellers havde sagt, at der skulle jeg aldrig bo, da det stort set kun er sommerhuse, og jeg var sikker på, at jeg ikke kunne bo helt alene, hvor der stort ikke bor andre, men jeg fandt et skønt hus, jeg kunne leje underetagen af, og her har jeg boet siden. Jeg bor 500 meter fra vandet - dog kan jeg ikke se vandet, men jeg bruger naturen rigtig meget hernede.

Jeg har dog haft tanken rigtig mange gange, og gerne om vinteren, hvor der er lavsæson her i sommerlandet - altså uden alle sommerhusejerne - at jeg havde brug for byens puls. Det sker nok hver gang, der er lidt dødt her i området, men så ser jeg et rådyr i haven eller går en tur til MIN strand, så glemmer jeg det lidt igen.

Mange har også spurgt mig, hvad jeg dog laver her, og jeg har ikke altid helt forstået det selv...

Splittelsen drøner rundt i hovedet på mig, og der er hele tiden for og imod. Roskilde - Vig Lyng. Og jeg har bedt om at få et tegn til, hvad jeg skulle gøre, for jeg har været i vildrede.

Tegnet kom den anden dag, hvor de er kommet nye byskilte. Jeg lagde mærke til, da jeg kørte til Asnæs, at der nu stod "Odsherred - tid til livet", og det gav så meget mening, for her har jeg nemlig mulighed for at have tid til livet, og det har jeg brug for. Så tak for det!

Tankerne om at bo i Roskilde kom hurtigt, og det gik hurtigt op for mig, at hvis jeg boede i Roskilde, så ville jeg ikke kunne mærke mig selv på samme måde, som jeg kan, når jeg bor her, hvor der er tid til livet...

Her er højt til loftet, med tid til livet og en natur, jeg ikke finder mange andre steder...

Så nu blev det sat på plads... Jeg bliver her i "Odsherred - tid til livet"!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Jeg slipper familiekontrakterne...

Jeg vil turde stå i min kraft og blive elsket

Afhængig af koldskål?