En chance for at komme igen?

At stå med en gæld på 800.000 kr. til banker efter en skilsmisse, hvor jeg har tabt penge på to hushandler, er ikke den fedeste situation, når man så står som alenemor med to børn.

Efter skilsmissen har jeg kæmpet hårdt for at betale ydelserne på de lån i bankerne, fordi jeg er opdraget til, at man skal betale, hvad man skylder, men efter 2½ år knækkede filmen for mig. 

Det skete den dag, hvor jeg løb for at nå at komme til et stand-up show i Tivoli i november 2010. Af en eller anden årsag snublede jeg, og ramte jorden, og i faldet tænkte jeg, at nu knækkede filmen for mig... men efter at have ligget på maven og sundet mig lidt, blev jeg hevet op af min veninde, og jeg blev spurgt om jeg var ok, og det eneste, jeg tænkte på var, at vi var forsinket, så vi løb videre... Showet var i gang, og jeg morede mig egentlig ikke rigtigt, men jeg anede ikke, at jeg havde hjernerystelse. Det fandt jeg først ud af dagen efter, hvor jeg havde en morgenåbner i den SFO, jeg arbejdede i dengang. Jeg kunne godt mærke, at mit hoved ikke havde det godt, så lægen sygemeldte mig i to uger til at starte med.

Efter de to uger var gået, kunne jeg godt mærke, at jeg ikke var klar - ikke kun på grund af hjernerystelsen, men jeg var færdig og måtte erkende, at jeg måtte sygemelde mig med stress/depression. Jeg gik hjemme i 3/4 år, hvor jeg måtte fortælle min arbejdsplads på det tidspunkt, at jeg ikke kunne se mig selv vende tilbage til jobbet. Jeg blev så fyret, så jeg var heldig. Det gav mig ro til at tænke klart!

Inden det her sker, har jeg meddelt den ene bank, at jeg ikke kan mere psykisk, og at de må sælge mit rækkehus, som de har sagt ja til, at jeg kunne købe, selvom jeg havde gården til salg sammen med min eks. Jeg var jo taknemmelig for det dengang, da jeg havde ønsket om at give mine børn tryghed og sikkerhed, og jeg mente dengang, at jeg gjorde det bedst ved at købe et hus. Der tog jeg så nok fejl, men jeg har lært af lektien.

Ligesom jeg tabte penge på mit rækkehus, tabte vi så også penge på gården, selvom det var meningen, at vi skulle komme ud med et overskud eller i det mindste komme ud med skindet på næsen, men det var tæt på, at den røg på tvangsauktion, men blev solgt i sidste sekund. Det havde taget 1½ år at få den solgt...

Så stod jeg pludselig med en uoverskuelig gæld. Jeg havde en periode, hvor jeg ikke turde åbne min postkasse af frygt for rudekuverter. Det var et mareridt!

Jeg fik styr på økonomien, og jeg turde igen åbne postkassen, og jeg flyttede til et hus, jeg kunne leje af min søns klassekammerats far, og det gjorde mig tryg. Jeg følte, at jeg fik en ny chance her.

Og så kom den hjernerystelse, som jeg lige har skrevet om, og mit liv tog en helt anden drejning. Jeg besluttede mig for, at jeg ville komme styrket ud af den sygemelding, og at jeg ville bruge den tid, jeg havde brug for, så jeg kunne komme igen. Jeg kom styrket igennem, men stod uden job - hvilket var selvvalgt - og jeg havde fundet ud af, at jeg ville være lærer, så jeg havde søgt ind på studiet, og var kommet ind.

Jeg får stort set det samme udbetalt lige nu, som jeg ville gøre, hvis jeg havde et job, fordi jeg er enlig forsørger og får ekstra SU. Det er jeg utrolig taknemmelig for, at jeg har mulighed for.

Jeg havde formået at sætte gælden ud et sted, hvor den ikke fyldte så meget i min bevidsthed, men jeg har jo ønsket om at betale min gæld, og samtidig så kan jeg jo ikke - heller ikke, hvis jeg havde haft job. Jeg kontaktede derfor Forbrugerrådets Gældsrådgivning for at få hjælp. I telefonen fik jeg at vide, at jeg ikke havde nogen betalingsevne, og at jeg skulle stoppe alle betalinger til bankerne, for mit rådighedsbeløb var alt for lille. Det tror jeg nu nok, at jeg vidste i forvejen, men jeg vidste jo ikke helt, hvad jeg skulle gøre ved det, så jeg var så glad for og tryg ved det, jeg fik at vide dér.

Du skal kunne klare dig selv økonomisk, er jeg opdraget med... Så jeg har kæmpet så meget, og tanken om inkasso og fogedret var virkelig trusler i min optik, men ham fra Gældsrådgivningen fik det til at lyde som another day at the office, så jeg sprang ud i at være dårlig betaler, for jeg kunne ikke andet...

Det gav mig virkelig en kæmpe lettelse i nuet.... men for ikke så længe siden bankede det så på min dør en aften midt i aftensmaden, og det var fogeden. Jeg blev stævnet og skulle i fogedretten! Ikke fedt!

Efter at have været i fogedretten, hvilket ikke var nogen særlig fed oplevelse, tænkte jeg, at jeg jo aldrig kommer af med den gæld. Jeg kan søge gældssanering så snart jeg har et fuldtidsjob, men kan ikke være sikker på, at jeg får det.

Får man aldrig en ny chance, når man har været offer for krisen og en skilsmisse, og aldrig har været en dårlig betaler? Min energi er jo præget af den tunge rygsæk, der ligger i baghovedet hele tiden. Jeg vil ikke kunne give mine børn sommerferier i udlandet blandt andet, og det er jeg egentlig rigtig ked af. 

Jeg er virkelig frustreret i øjeblikket, fordi jeg har svært ved at se lyset på den anden side, og så har jeg ønsket mig, at jeg får hjælp til at komme ud af denne gældsfælde, som ikke er særlig rar at være i. For nu er der taget udlæg i mit depositum til lejligheden og taget udlæg i min bil, som jeg ikke ved, om jeg får lov til at beholde.

Hvis jeg ikke var blevet skilt, så var jeg ikke havnet i denne gældssituation, men ville jeg være blevet af økonomiske årsager. Nej, tak... og i virkeligheden har jeg lært rigtig meget af, at nå bunden og snegle mig op igen. Jeg bliver meget rørt og taknemmelig for meget små ting, og i virkeligheden er det ikke tingene, jeg er taknemmelige for, men tankerne bag, og det ville jeg ikke have været foruden.

Men jeg ville nu gerne have en ny chance og kunne bidrage fuldt ud med al min energi til dette samfund... Livet kan vende på en tallerken.... men jeg skal nok komme igen!