Frem og tilbage, igen og igen...

Tankerne.... der bare fylder hovedet uden at der sker en egentlig tænkning. Altså en tomgangstænkning. Jeg er ved at finde ud af, at jeg ikke kan tænke mig til tingene, for så får jeg truffet nogle valg, der måske ikke er de bedste eller de mest optimale for mig....

Men når jeg føler mig presset, så er mit mønster at begynde at finde en løsning ved at bruge hovedet, og samtidig så ved jeg godt, at jeg skal bruge hjertet, og så drøner beslutningen mellem hjerte og hjerne og jeg tør ikke træffe en beslutning.

Jeg er bange for at træffe den forkerte beslutning igen - altså tvivler jeg endnu engang på min dømmekraft.

I dag har jeg brugt dagen til at kontakte alt, hvad jeg kunne - advokatvagten, retten i Holbæk, banken og mennesker omkring mig for at finde en afklaring på det med min bil.

Jeg følte en stor afklaring lige indtil jeg fik et afslag som noget af det sidste.

Men igen bliver jeg i tvivl. For bliver jeg bare i min comfortzone og er bange for forandringer eller er det reelt, det behov for at blive, hvor jeg er, fordi jeg holder af stedet, det netværk af skønne kvinder, jeg har fået heroppe og mine drenge er så glad for deres skole, og jeg tænkte her den anden dag, at jeg ikke finder en skole, som den til mine drenge, og jeg var ovenud lykkelig for, at de gik der, hvor der er plads til at være sig selv, og hvor kreativiteten er i højsæde.

Uden en bil heroppe er jeg lidt på røven, fordi jeg bor så langt ude... Min bil er min frihed - sådan har jeg altid set det...

Så tænker jeg for og imod. Skal jeg sælge bilen og flytte til Roskilde, eller skal jeg sælge bilen og blive med alt det besvær, der er ved det, og hvad indebærer det, og så er jeg for alvor fanget heroppe.

Har jeg i virkeligheden brug for at komme til Roskilde? Jeg aner ikke, hvad der er til mit eget bedste.

Nogle forstår ikke, hvorfor jeg gør som jeg gør... og kommentarerne er, hvorfor jeg overhovedet vil blive heroppe.

Men her er tid til livet, skønne veninder, naturen som jeg ikke vil undvære og en skole, jeg måske ikke finder magen til - det kan jeg jo selvfølgelig ikke vide.

Og jeg orker ikke bøvlet med at skulle flytte og alt det praktiske. Jeg er faktisk rigtig glad for at bo her, hvor jeg bor... men altså... hvad gør en klog, og hvad gør jeg?


Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Jeg slipper familiekontrakterne...

Jeg har længe haft svært ved at mærke mig selv helt, fordi der har været meget arbejde, eller jeg har skullet være noget for nogen, men i disse tider med Corona-krisen har jeg tiden til at mærke mig selv, og det må jeg sige, at jeg får gjort på flere planer. Rent fysisk mærker jeg min krop, der trænger til en meget kærlig hånd. Den er meget usmidig, og bliver hurtig øm ved den mindste motion. Derudover har jeg haft hovedpine i over en uge, og jeg tænker, at det er noget i ryggen, der sidder i klemme, som går op og laver balladen. Men det er jo ikke til at få behandlinger nogle steder lige nu, så jeg prøver med massage fra min kæreste og fjernhealinger, og jeg synes, at det går fremad. Jeg mærker også meget på det psykiske plan. Følelserne fylder rigtig meget og spænder fra frygt til taknemmelighed og kærlighed. Da jeg har så meget tid, har jeg også muligheden for at se på de overbevisninger, jeg render rundt med, og som måske spænder ben for mig i dagligdagen. Jeg har fået øje
Læs mere

Jeg vil turde stå i min kraft og blive elsket

Det sidste halvandet år har jeg været single, og jeg har virkelig haft svært ved tanken om at skulle have en kæreste. Ti skridt fra livet og ikke længere, er det som jeg har praktiseret. Mine øjne har jeg slået ned, når jeg talte med en mand, hvor han kunne misforstå min øjenkontakt, som tidligere er blevet forstået som, at jeg ville mere end blot en samtale og være interesseret i at lytte til det menneske, jeg sad overfor. Jeg mærker, at jeg igen får lyst til at have en mand ved min side, og samtidig oplever jeg, at jeg er enormt sårbar og nok også lidt bange for, når det sker. Det er trods alt anden gang, jeg går fra en mand, som jeg har boet med, og jeg kan da ikke lade være med at tænke på, om jeg ender i samme type relation igen. Det var jo ikke derfor, jeg gik. Snarere tvært imod, for jeg vil noget helt andet. Jeg har isoleret mig fra det sociale liv af flere årsager. Dels fordi jeg har min ene søn hver dag, og dels fordi jeg ikke har orket at se mennesker og slet ikke dates
Læs mere

Afhængig af koldskål?

Hvad er det, der gør, at jeg gang på gang spiser koldskål, når jeg godt ved, at jeg får det rigtig skidt af det? Udover at få hovedpine og kvalme, bliver jeg også så træt, at jeg skal sove på stedet, fordi kroppen lige skal fordøje det, jeg ikke helt tåler. Det er ikke det eneste, jeg bliver ved med at putte i munden, som jeg ikke tåler. Der ryger hurtigt cola, is og chokolade ned, helt uden at jeg tænker videre over det. Problemet er, at jeg synes, at det smager godt, men når jeg har haft perioder med diæt, har jeg ikke haft behov for det, men jeg kan ikke finde ud af at være på diæt lige nu. Når jeg følelsesmæssigt bliver lidt presset, så har jeg en større tendens til at putte søde sager i munden. Afhængighed er, hvad det er! Og det har jo en årsag. I min familie har man hygget med at puttet søde sager i munden. Når der skulle hygges, skulle vi lige have en kage eller andet, der var sødt. Noget som mange sikkert kan nikke genkendende til, men hvorfor er det lige, at vi ikke k
Læs mere