Bange for at miste mig selv...
I disse dage går jeg og spænder op i kroppen, og tanken om at skulle være blandt en masse mennesker gør mig helt træt. Jeg har brug for at være helt alene, for lige nu foregår der en masse indeni mig, som jeg har lidt svært ved at sætte ord på, og jeg kan ikke helt greje det.
Nu har jeg gået rundt om mig selv i denne uge og forsøgt at greje, hvad det er, der sker. Forandringer er svaret! Der sker en masse forandringer, og jeg mærker, hvor bange jeg er for at miste kontrollen og miste mig selv i alt det her, der sker lige nu. Jeg mærker, hvordan jeg forsøger at klynge mig til noget, som jeg kender, for et eller andet sted ved jeg, at det som har været engang bliver brudt ned.
Jeg ved, at det er forandringer til det bedre. Det har været en hård periode for mig igennem rigtig lang tid, og jeg har brugt min energi på at komme ovenpå og kæmpe mig igennem udfordringerne, der er væltet ind over mig. Og jeg har lært ufattelig meget af det. Det er jeg taknemmelig for nu, når jeg er kommet godt ud på den anden side.
Selvom jeg har igennem mange forandringer, så har jeg alligevel haft fat i den lange ende, og har haft en eller anden form for kontrol med, hvad der skete, og lige nu skal jeg ikke have den kontrol, fordi jeg ikke ved, hvad det er, der venter mig, og hvis jeg bliver ved med at holde fast, så når jeg ikke igennem. Det er noget underligt noget.
Kontrol har været min overlevelse igennem livet. Kontrol af følelser og af omgivelserne, så jeg ikke blev overrasket og folk kom helt ind, hvor det kunne gøre ondt. Tidligt i livet har jeg lært at lukke af for andre, for de skulle ikke for tæt på. Kun ganske få personer har fået lov til at komme ind i mit allerhelligste sårbare, og jeg har vogtet det med kontrollen ved min side.
Nu er tiden kommet, hvor kontrollen ikke længere er nødvendig. Nu er kontrollen blevet en hæmsko, for ikke nok med at kontrollen passer godt på det sårbare sted i én, så forhindrer den også alt det skønne, smukke og dejlige i at komme derind, hvor det mærkes intenst - nemlig samme sted, det sårbare sted.
Jeg har lyst til at mærke glæden ved livet og ikke være bange for at lukke nogen derind, hvor jeg er allermest sårbar, for ved at gøre mig sårbar, gør jeg mig stærk. Det ved jeg med min hjerne, men det skal også lige føles rigtigt i hjertet, men jeg er på vej!
Jeg vil til at give slip på kontrol - selvom jeg ikke ved, hvordan man gør, men jeg ved, at med intentionen og behovet for at gøre det, så sker det tit "af sig selv". Tankens kraft er så stærk, at jeg ved at besluttet mig for, at sådan skal det være, så bliver det sådan.
Jeg mærker længslen efter at turde ville livet, og det føles helt rigtigt i hjertet!
Nu har jeg gået rundt om mig selv i denne uge og forsøgt at greje, hvad det er, der sker. Forandringer er svaret! Der sker en masse forandringer, og jeg mærker, hvor bange jeg er for at miste kontrollen og miste mig selv i alt det her, der sker lige nu. Jeg mærker, hvordan jeg forsøger at klynge mig til noget, som jeg kender, for et eller andet sted ved jeg, at det som har været engang bliver brudt ned.
Jeg ved, at det er forandringer til det bedre. Det har været en hård periode for mig igennem rigtig lang tid, og jeg har brugt min energi på at komme ovenpå og kæmpe mig igennem udfordringerne, der er væltet ind over mig. Og jeg har lært ufattelig meget af det. Det er jeg taknemmelig for nu, når jeg er kommet godt ud på den anden side.
Selvom jeg har igennem mange forandringer, så har jeg alligevel haft fat i den lange ende, og har haft en eller anden form for kontrol med, hvad der skete, og lige nu skal jeg ikke have den kontrol, fordi jeg ikke ved, hvad det er, der venter mig, og hvis jeg bliver ved med at holde fast, så når jeg ikke igennem. Det er noget underligt noget.
Kontrol har været min overlevelse igennem livet. Kontrol af følelser og af omgivelserne, så jeg ikke blev overrasket og folk kom helt ind, hvor det kunne gøre ondt. Tidligt i livet har jeg lært at lukke af for andre, for de skulle ikke for tæt på. Kun ganske få personer har fået lov til at komme ind i mit allerhelligste sårbare, og jeg har vogtet det med kontrollen ved min side.
Nu er tiden kommet, hvor kontrollen ikke længere er nødvendig. Nu er kontrollen blevet en hæmsko, for ikke nok med at kontrollen passer godt på det sårbare sted i én, så forhindrer den også alt det skønne, smukke og dejlige i at komme derind, hvor det mærkes intenst - nemlig samme sted, det sårbare sted.
Jeg har lyst til at mærke glæden ved livet og ikke være bange for at lukke nogen derind, hvor jeg er allermest sårbar, for ved at gøre mig sårbar, gør jeg mig stærk. Det ved jeg med min hjerne, men det skal også lige føles rigtigt i hjertet, men jeg er på vej!
Jeg vil til at give slip på kontrol - selvom jeg ikke ved, hvordan man gør, men jeg ved, at med intentionen og behovet for at gøre det, så sker det tit "af sig selv". Tankens kraft er så stærk, at jeg ved at besluttet mig for, at sådan skal det være, så bliver det sådan.
Jeg mærker længslen efter at turde ville livet, og det føles helt rigtigt i hjertet!
Kommentarer
Send en kommentar