At leve i lykkelig uvidenhed

I mange år har det været et stort ønske for mine drenge at komme ud og rejse som alle de andre i skolen. Det er jo sådan det lyder, men jeg har grundet min økonomiske situation ikke haft mulighed for at give dem denne oplevelse, og det har jeg drømt om, at jeg en dag ville kunne gøre.

Den dag er så kommet, for i går bestilte vi en rejse til sydspanien, og da jeg fortalte min ældste søn det i går, var hans første reaktion, at han blev nervøs for at skulle flyve, fordi han var bange for, at flyet skulle blive væk, som det fly i Malaysia eller at flyet skulle styrte ned. Frygten tog allerede fat i ham, da han fik det at vide.

Her til morgen fortalte jeg min yngste søn det, og han lyste helt op, og blev rigtig glad, og så spurgte han, om der i sydspanien var oversvømmelse og tornadoer. Igen en frygt, som er plantet et eller andet sted.

Jeg blev en smule ked af det, fordi drengene ikke bare kan nyde, at de skal på ferie, og at de ikke tænker så meget på, hvad der nu kan ske. Jeg er klar over, at det er fordi de aldrig har prøvet det før og at det er ukendt for dem, og derfor bliver frygten for det ukendte større, og de baserer deres frygt på noget, de har hørt.

Jeg gav min ældste søn besked på, at han ikke måtte fortælle lillebror, at der har været et fly, der blev væk, for det ville skabe endnu en frygt hos ham, og at han skulle bevare glæden ved at skulle ud og rejse. 

Min ældste søn reflekterede over det, og sagde så til mig, at det nogle gange er en ulempe at se nyhederne, for hvis man nu som hans lillebror ikke ser nyhederne, så har man ikke set alle de grusomme ting i verden, og så lever man i lykkelig uvidenhed. Og jeg kunne kun give ham ret, og jeg har tænkt over det lige siden.

Efter jeg har mærket, hvor meget nyhederne påvirker mig rent følelsesmæssigt ser jeg ikke særlig tit nyhederne, og når jeg ser nyhederne finder jeg ud af, at det jo faktisk ofte er ting, som jeg ikke behøver at tage stilling til. Det er ofte skandaler og andre negative påvirkninger, der smaskes op i hovedet på mig, og det vil jeg gerne være foruden. Jeg opsøger derfor nyhederne på andre måder, hvor jeg selv kan styre, hvor meget jeg vil læse.

Faktisk har jeg tænkt over det før. Dengang min mor levede, var hun en livlig og glad kvinde, der aldrig fordømte andre, men de sidste år af hendes liv, kørte TV2 News konstant i stuen, og jeg kunne høre på hendes udtalelser, at hun var blevet negativt påvirket af det, og pludselig kom der fordømmelser af andre mennesker ud af hendes mund. Jeg kunne faktisk ikke altid genkende hende, når hun var dér. Hun så den samme grusomhed mange gange i løbet af dagen, fordi de jo på TV2 News fortæller samme nyhed med små intervaller. Og selvom det bare kører i baggrunden bliver man ubevidst påvirket af det.

Jeg vil faktisk helst leve i lykkelig uvidenhed og så bevare mit glade humør, når jeg ved, at jeg bliver så påvirket af de negative nyheder. Og så opsøger jeg selv nyhederne, når jeg har behovet.