En frihed uden lige....

I lang tid, og her mener jeg rigtig mange år, har jeg ledt efter lyset for enden af tunnelen. Jeg har skullet overleve og finde en vej ud af mørket. En lang og sej rejse har jeg været på. En rejse, der har budt mig mange forskellige ting. Når jeg ser tilbage, kan jeg se, at jeg har mærket min styrke og min lyst til livet, for ellers var jeg ikke her, hvor jeg er i dag. Det kommer lidt bag på mig, at jeg har haft en lyst til livet, for det har ikke føltes sådan, men det er selvfølgelig det, jeg har kæmpet for. Tør ikke tænke tanken om, hvor jeg kunne være endt, hvis jeg havde givet op, og hvor er jeg taknemmelig for det lige nu.

Så forstår jeg bedre den træthed, der kommer over mig i ny og næ, for jeg har brugt al min kraft og energi på at overleve, så jeg kunne give mig selv et godt liv og mine drenge en god start på livet.

Den anden dag i bilen sad jeg sammen med min kæreste og talte om et eller andet, og jeg kunne pludselig sige, at jeg føler, at jeg ikke skal finde lyset for enden af tunnelen. Jeg er i lyset. Det var en helt stor åbenbaring for mig. Følelsen af ikke at være i mørket og på vej ud mod lyset, men at være i lyset. Wauw en fred, jeg har indeni.... Jeg tør næsten ikke helt tro på den, men jeg mærker efter igen. Den er god nok. Jeg føler jeg er i lyset.

Følelsen af glæde fylder mig, og jeg mærker det solide fundament, jeg har fået bygget op, som jeg nu kan blomstre og vækste fra. Det er så vildt at have nået hertil. Noget som jeg har brugt stort set hele mit liv på. Fantastisk, og så glæder jeg mig bare til at se, hvad der nu skal ske.

Jeg er klar over, at jeg selvfølgelig kommer igennem mørke igen, men ikke på samme måde, som jeg har været det før. Nu er jeg nået til et sted, hvor mørket ikke længere kan skræmme mig. En frihed uden lige!!

Nu skal jeg bare være god ved mig selv, så energien vender helt tilbage, så den næste tid tager jeg den med ro og nyder livet. Mærker efter, hvad der føles rigtigt. Resten skal jeg slippe....

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Jeg slipper familiekontrakterne...

Jeg har længe haft svært ved at mærke mig selv helt, fordi der har været meget arbejde, eller jeg har skullet være noget for nogen, men i disse tider med Corona-krisen har jeg tiden til at mærke mig selv, og det må jeg sige, at jeg får gjort på flere planer. Rent fysisk mærker jeg min krop, der trænger til en meget kærlig hånd. Den er meget usmidig, og bliver hurtig øm ved den mindste motion. Derudover har jeg haft hovedpine i over en uge, og jeg tænker, at det er noget i ryggen, der sidder i klemme, som går op og laver balladen. Men det er jo ikke til at få behandlinger nogle steder lige nu, så jeg prøver med massage fra min kæreste og fjernhealinger, og jeg synes, at det går fremad. Jeg mærker også meget på det psykiske plan. Følelserne fylder rigtig meget og spænder fra frygt til taknemmelighed og kærlighed. Da jeg har så meget tid, har jeg også muligheden for at se på de overbevisninger, jeg render rundt med, og som måske spænder ben for mig i dagligdagen. Jeg har fået øje
Læs mere

Jeg vil turde stå i min kraft og blive elsket

Det sidste halvandet år har jeg været single, og jeg har virkelig haft svært ved tanken om at skulle have en kæreste. Ti skridt fra livet og ikke længere, er det som jeg har praktiseret. Mine øjne har jeg slået ned, når jeg talte med en mand, hvor han kunne misforstå min øjenkontakt, som tidligere er blevet forstået som, at jeg ville mere end blot en samtale og være interesseret i at lytte til det menneske, jeg sad overfor. Jeg mærker, at jeg igen får lyst til at have en mand ved min side, og samtidig oplever jeg, at jeg er enormt sårbar og nok også lidt bange for, når det sker. Det er trods alt anden gang, jeg går fra en mand, som jeg har boet med, og jeg kan da ikke lade være med at tænke på, om jeg ender i samme type relation igen. Det var jo ikke derfor, jeg gik. Snarere tvært imod, for jeg vil noget helt andet. Jeg har isoleret mig fra det sociale liv af flere årsager. Dels fordi jeg har min ene søn hver dag, og dels fordi jeg ikke har orket at se mennesker og slet ikke dates
Læs mere

Afhængig af koldskål?

Hvad er det, der gør, at jeg gang på gang spiser koldskål, når jeg godt ved, at jeg får det rigtig skidt af det? Udover at få hovedpine og kvalme, bliver jeg også så træt, at jeg skal sove på stedet, fordi kroppen lige skal fordøje det, jeg ikke helt tåler. Det er ikke det eneste, jeg bliver ved med at putte i munden, som jeg ikke tåler. Der ryger hurtigt cola, is og chokolade ned, helt uden at jeg tænker videre over det. Problemet er, at jeg synes, at det smager godt, men når jeg har haft perioder med diæt, har jeg ikke haft behov for det, men jeg kan ikke finde ud af at være på diæt lige nu. Når jeg følelsesmæssigt bliver lidt presset, så har jeg en større tendens til at putte søde sager i munden. Afhængighed er, hvad det er! Og det har jo en årsag. I min familie har man hygget med at puttet søde sager i munden. Når der skulle hygges, skulle vi lige have en kage eller andet, der var sødt. Noget som mange sikkert kan nikke genkendende til, men hvorfor er det lige, at vi ikke k
Læs mere