Min største forhindring for lykken...

Drømmen om at skabe det liv, som jeg ikke ønsker en ferie fra, har fyldt hos mig i mange år. At kunne skrue mit arbejdsliv sammen så jeg laver det, som jeg brænder allermest for og det som giver mening ikke bare for mig, men også for andre mennesker. Det samtidig med, at jeg også har tid til at have et privatliv med god til til familien og tid til alt det, som gør livet værd at leve. Det er min drøm.

Jeg har gjort mange overvejelser og antræk til at komme i gang med at blive selvstændig, men det er aldrig rigtig blevet til noget. Der har altid stået noget i vejen, og jeg har ikke kunnet greje, hvad der egentlig gjorde, at jeg ikke kommer videre, når jeg jeg mærker ilden i mig.

Tilfældigvis tilmelder jeg mig et webinar med Sofia Manning, som jeg har fulgt igennem mange år, og webnaret handler om at slippe frygten og følge drømmen, og der er ingen tvivl om, at det nok ikke var tilfældigt, at jeg havnede dér, for udover webinaret, fik vi et minikursus med flere videoer til at guide os, og vi blev tilkoblet en facebookgruppe, hvor vi kan dele vores erfaringer og få sparring. Hold nu op, hvor er det fantastisk. Jeg er dybt taknemmelig, for jeg kan mærke, at det allerede har sat noget i gang, selvom jeg kun har set webinaret og en video allerede, men der bliver stillet spørgsmål, så får mig til at reflektere over mit eget liv.

Og et af de første spørgsmål er, hvad det er for følelser, der ligger som forhindrer mig i at handle på min drøm. De første reflektioner var, at jeg er bange for min egen succes, at jeg er bange for at begå fejl og at andre ikke vil kunne lide det, jeg kommer med, men jeg kunne mærke, at jeg skulle gå og summe over det i lidt længere tid for at komme et lag dybere.

Her til morgen slår det mig så, at jeg ikke har tillid til at livet og andre vil mig det godt. Pyh... den trak tårer, for den kunne mærkes helt nede i maven og i hjertet. Det gjorde ondt, og samtidig var det en enorm lettelse at få sat ord på det, som er den største hurdle for mig generelt i livet.

At jeg ikke har tillid til at livet vil mig det godt! Den er heavy... og en grundlæggende følelse, som altid har fulgt mig, men som først nu er klar til at blive sluppet.

I alle de år har jeg gået rundt med briller på "at jeg ikke har tillid til livet og andre menneskers handlinger over for mig", og så er det selvfølgelig det, jeg har set og reageret på, og jeg har så ikke set alt det gode, som har hændt mig. Nu forstår jeg mange ting lidt bedre.

Det er jo ikke sådan, at nu er det væk, men nu kan jeg arbejde med det, og jeg ved, at når jeg står i sådan en situation igen, så ved jeg, at jeg har de briller på igen. Briller, der er fra min barndom, hvor jeg ikke har kunnet have tillid til de voksne omkring mig, og dermed oplevede verden som ond.

Det lettede en del!! Og jeg kan nu gå videre med video nr. 2, når den kommer ud, for jeg er på vej til at skabe det liv, som jeg virkelig altid har brændt efter....

Watch me! I can and I will do it <3

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Jeg slipper familiekontrakterne...

Jeg vil turde stå i min kraft og blive elsket

Kroppen sagde: Jeg er TRÆÆÆÆÆT!!!!!!