Jeg gør som træerne i efteråret
Skrevet den 27/11-16, men er først udgivet nu...
Fred og ro. Tid for mig selv er det, jeg har haft allermest behov for dette år, men det har været svært at finde, fordi der har været så mange ting, jeg skulle forholde mig til og gøre op med.
Lige nu mærker jeg, hvordan jeg gør som træerne i efteråret. Trækker mig ind i mig selv, og trækker min energi hjem til mig selv. Der er en proces i gang, og jeg græder en masse for at rense ud. Det er som om, der er meget gammelt, der skal ud af mit system, så jeg kan blive klar til noget nyt...
Samtidig mærker jeg en masse angst, bekymring og sorg, som nok er noget af alt det gamle, der skal ud. Angst for, hvordan jeg får det hele til at hænge sammen økonomisk, så jeg kan give mine drenge og mig selv en tilværelse uden for mange bekymringer på den front.
Der er en masse bekymringer om job, økonomi og relationer til andre mennesker, der dukker op hele tiden, og jeg mærker en stor mursten i maven, og har derved svært ved at tænke eller mærke klart, hvad der er bedst for mig.
Det er temaer, der har været oppe mange gange i mit liv, og som nu bliver reaktiveret i mit følelsessystem. Der skal ingenting til at antænde den ild, når det allerede er et issue, som jeg har forholdt mig til før. En retraumatisering kan man vel sige.
Jeg ville jo allerhelst være det foruden, men jeg ved, at det er godt at få det op i lyset og kigget på det, for det er den eneste måde at få det ud af mit system. Hvad er det egentlig, der driller mig så meget?
Normalt plejer jeg at tage til stranden og blive blæst godt igennem, og ofte føler jeg mig renset, når jeg er der, men jeg kommer ikke rigtigt til stranden i øjeblikket, og jeg kan godt mærke en længsel efter at komme derud, hvor jeg bare kan sidde alene og mærke mig selv. Jeg må finde en anden måde at gøre det på... Må lave et sted i mit hjem, hvor jeg kan sidde i fred og ro og være stille med mig selv.
Jeg står på tærsklen til at springe ud i noget, jeg ikke har prøvet før, og jeg mærker angsten for at fejle, og ikke være god nok. Det er måske nok noget af det værste i mit liv, og noget af det, der hæmmer mig meget. Jeg er på nippet til at springe fra og blot holde mig til det velkendte, men jeg ved et eller andet sted, at jeg skal fortsætte, for det bringer noget godt med sig. Håber, at jeg mærker rigtigt...
Jeg kigger alt for langt frem og forsøger at styre tingenes gang for mig, men jeg bliver bare mere og mere ked af det, fordi jeg ikke kan få styr på det. Og samtidig så tænker jeg, at det jeg skal i gang med nu, slet ikke er det, jeg havde forestillet mig, og mine forventninger om at jeg skulle i gang med min drøm nu, gør at jeg føler mig lidt skuffet. Jeg er ikke dér, hvor jeg gerne ville være... men nogle gange er det jo sådan, at man ikke helt ved, hvad der er bedst for én, så jeg følger med lige nu...
Der er flere ting, der gør mig ked af det lige i øjeblikket, og jeg kan ikke helt få styr på det... Jeg er træt af at hænge med røven i vandskorpen og at jeg bliver udfordret på mange små ting hele tiden. Hele tiden nye irriterende ting, som jeg skal forholde mig til og træffe beslutninger om.
Det er ting, som har at gøre med mit eksistensgrundlag. Mit fundament. Min bolig. Mine børn. Og jeg føler mig utilstrækkelig, afmægtig og energiforladt.
Fred og ro. Tid for mig selv er det, jeg har haft allermest behov for dette år, men det har været svært at finde, fordi der har været så mange ting, jeg skulle forholde mig til og gøre op med.
Lige nu mærker jeg, hvordan jeg gør som træerne i efteråret. Trækker mig ind i mig selv, og trækker min energi hjem til mig selv. Der er en proces i gang, og jeg græder en masse for at rense ud. Det er som om, der er meget gammelt, der skal ud af mit system, så jeg kan blive klar til noget nyt...
Samtidig mærker jeg en masse angst, bekymring og sorg, som nok er noget af alt det gamle, der skal ud. Angst for, hvordan jeg får det hele til at hænge sammen økonomisk, så jeg kan give mine drenge og mig selv en tilværelse uden for mange bekymringer på den front.
Der er en masse bekymringer om job, økonomi og relationer til andre mennesker, der dukker op hele tiden, og jeg mærker en stor mursten i maven, og har derved svært ved at tænke eller mærke klart, hvad der er bedst for mig.
Det er temaer, der har været oppe mange gange i mit liv, og som nu bliver reaktiveret i mit følelsessystem. Der skal ingenting til at antænde den ild, når det allerede er et issue, som jeg har forholdt mig til før. En retraumatisering kan man vel sige.
Jeg ville jo allerhelst være det foruden, men jeg ved, at det er godt at få det op i lyset og kigget på det, for det er den eneste måde at få det ud af mit system. Hvad er det egentlig, der driller mig så meget?
Normalt plejer jeg at tage til stranden og blive blæst godt igennem, og ofte føler jeg mig renset, når jeg er der, men jeg kommer ikke rigtigt til stranden i øjeblikket, og jeg kan godt mærke en længsel efter at komme derud, hvor jeg bare kan sidde alene og mærke mig selv. Jeg må finde en anden måde at gøre det på... Må lave et sted i mit hjem, hvor jeg kan sidde i fred og ro og være stille med mig selv.
Jeg står på tærsklen til at springe ud i noget, jeg ikke har prøvet før, og jeg mærker angsten for at fejle, og ikke være god nok. Det er måske nok noget af det værste i mit liv, og noget af det, der hæmmer mig meget. Jeg er på nippet til at springe fra og blot holde mig til det velkendte, men jeg ved et eller andet sted, at jeg skal fortsætte, for det bringer noget godt med sig. Håber, at jeg mærker rigtigt...
Jeg kigger alt for langt frem og forsøger at styre tingenes gang for mig, men jeg bliver bare mere og mere ked af det, fordi jeg ikke kan få styr på det. Og samtidig så tænker jeg, at det jeg skal i gang med nu, slet ikke er det, jeg havde forestillet mig, og mine forventninger om at jeg skulle i gang med min drøm nu, gør at jeg føler mig lidt skuffet. Jeg er ikke dér, hvor jeg gerne ville være... men nogle gange er det jo sådan, at man ikke helt ved, hvad der er bedst for én, så jeg følger med lige nu...
Der er flere ting, der gør mig ked af det lige i øjeblikket, og jeg kan ikke helt få styr på det... Jeg er træt af at hænge med røven i vandskorpen og at jeg bliver udfordret på mange små ting hele tiden. Hele tiden nye irriterende ting, som jeg skal forholde mig til og træffe beslutninger om.
Det er ting, som har at gøre med mit eksistensgrundlag. Mit fundament. Min bolig. Mine børn. Og jeg føler mig utilstrækkelig, afmægtig og energiforladt.
Kommentarer
Send en kommentar